Børnerådet vil gerne kvittere for den omfattende indsats, der er blevet lagt i udformningen og forfattelsen af betænkningen og ønsker endvidere at takke for det konstruktive samarbejde i udvalget, som forhåbentlig vil komme børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet, til gavn.
Børnerådet ønsker at understrege vigtigheden af, at det kommende lovgrundlag klart tilkendegiver, at magtanvendelse og tvang aldrig må træde i stedet for en pædagogisk indsats eller konkret omsorg til det enkelte barn i form af nærvær, tilstedeværelse og støtte. Børnerådet ser derfor gerne, at der stilles krav om, at personalet uddannes i reglerne om magtanvendelse. Det pædagogiske personale skal tilbydes hjælp til refleksion i forbindelse med magtanvendelser med henblik på at sikre, at personalet så vidt muligt kan handle velovervejet og begrundet. Personalet bør også undervises i det ulige magtforhold mellem dem og barnet, da indsigt i det forhold er afgørende for relationen.
Børnerådet er af den opfattelse, at der skal ske registrering af også den mindre indgribende fysiske magt, så antallet af denne type magtanvendelse kan overvåges på linje med de øvrige magtanvendelser. Børnerådet anbefaler i forlængelse heraf, at termen ’milde magtanvendelser’ ikke anvendes i betænkningen og det kommende lovgrundlag på området, da der efter rådets opfattelse ikke bør indføres sådan et udtryk. En magtanvendelse er en magtanvendelse.
Socialtilsynets rolle ved indberetning af magtanvendelser diskuteres på side 122 og i bilag 7. Barnet har en legitim interesse i at få en tilbagemelding på, om magtanvendelsen, som barnet har været udsat for, er lovlig eller ej. Af hensyn til barnet, er det Børnerådets indstilling, at vurderingen af den enkelte magtanvendelse fortsat placeres hos anbringende kommune. Hvis vurderingen af den enkelte magtanvendelse placeres hos Socialtilsynet, risikerer man at skabe unødig forvirring blandt anbragte børn om, hvor de skal klage. Det vil være en meget uheldig effekt, da børnene navigerer i et i forvejen komplekst klagesystem. Børnerådet mener, at der bør tages yderligere initiativer til at tydeliggøre over for de anbragte børn og unge, hvad klagereglerne er, herunder hvem barnet eller den unge skal klage til, hvis barnet eller den unge er uenig i magtanvendelsens lovlighed. Det bør sikres, at både ledelsen på anbringelsesstedet og sagsbehandleren i praksis giver det enkelte barn både en reel mulighed for og motivation til at klage. Børnerådet har i 2013 i samarbejde med Socialstyrelsen og Socialministeriet udarbejdet et alderstilpasset materiale til anbragte børn og unge, som med fordel kan anvendes i denne sammenhæng – evt. ved at sikre fortsat distribution og kendskab til materialet blandt anbringelsesstederne og de kommunale sagsbehandlere. Under alle omstændigheder bør hver enkelt kommune sikre sig, at der gives letforståelig og ensartet information til de anbragte børn og unge om, hvor de kan klage, og kommunerne bør i hvert enkelt tilfælde kunne dokumentere, at klagevejledningen er udleveret. Børnerådet er i øvrigt vidende om, at flere kommuner har tilknyttet en borgerrådgiver. Anbragte børn og unge bør gives information om, hvordan man kontakter denne instans i de kommuner, hvor det er relevant.
Flere af udvalgets medlemmer har udtrykt betænkelighed ved, om de anbringende kommuner i praksis har de faglige værktøjer til at foretage en konkret vurdering af, hvorvidt den enkelte magtanvendelse er lovlig, og om der efterfølgende har været den fornødne tilbagemelding til barnet. Flere medlemmer har også udtrykt forundring over, at der findes meget få klager fra anbragte børn og unge over magtanvendelser. Børnerådet deler denne betænkelighed og forundring. Derfor vil rådet foreslå, at der iværksættes en undersøgelse af årsagen til, at børn ikke klager over magtanvendelser. Undersøgelsen skal dels belyse, om de anbringende kommuner rent faktisk foretager vurderinger af, om de indberettede magtanvendelser er lovlige. Desuden skal undersøgelsen afdække årsagerne til det åbenlyse fravær af klager fra børn og unge over magtanvendelser – herunder om anbragte børn og unge kender deres rettigheder i tilstrækkelig grad.
Børnerådet mener, at det skal fremgå af det nye lovgrundlag på området, at Socialtilsynet skal overvåge udviklingen i magtanvendelser på de enkelte anbringelsessteder som en del af det overordnede tilsyn med anbringelsesstedernes pædagogik og målgruppe. Det bør også fremgå, at en uhensigtsmæssig udvikling i magtanvendelserne skal kunne medføre skærpet tilsyn.
Kommentarer til bilag 7
Børnerådet finder det vigtigt at fremhæve, at flere emner i bilaget har relevans for magtanvendelser over for børn og unge anbragt uden for hjemmet. Relevansen af emnerne understreges af udvalgets drøftelser af dem samt ønsket om at synliggøre emnerne i et bilag. Børnerådet vil derfor fremhæve følgende:
- Uddannelse, efteruddannelse og vejledning af personale og plejeforældre om jura, pædagogik, magtanvendelse og konflikthåndtering er afgørende for implementeringen af reglerne samt for børnenes retssikkerhed. Personale og plejeforældre har mange forskellige uddannelsesmæssige baggrunde, hvilket taler for øget brug af uddannelse for at sikre, at de er klædt på til opgaven.
- Når det nye lovgrundlag foreligger, bør der foretages en vurdering af, hvorvidt der er behov for særlovgivning på området for børn og unge med psykiske og fysiske funktionsnedsættelser.
- Handlekommunens kvittering og tilbagemelding til den unge på en magtanvendelse er afgørende, fordi den kommer fra en person, der ikke har andel i konflikten, som for eksempel den ansatte og lederen har. Derfor bør de to ting være obligatoriske i forbindelse med en magtanvendelse.
- Der bør altid ske løbende opfølgning på handleplanen, så den optimale brug af den som værktøj tilstræbes.
- Vejledningsmateriale til anbragte børn og unge, der ikke taler/forstår dansk, bør være tilgængeligt.
- Der bør laves en tydeliggørelse af reglerne for magtanvendelse på interne skoler med henblik på at ensrette reglerne, så børnene ikke forvirres over forskellige regler på institutionen og den interne skole, som er beliggende på samme matrikel.
- Når magtanvendelser foretages for at sikre den sundhedsmæssige indsats over for et barn med betydelig nedsat funktionsevne på et anbringelsessted, er der behov for en afstemning af reglerne i serviceloven, sundhedsloven og psykiatriloven. Denne afstemning kan med fordel tydeliggøres i en vejledning.