Børnerådet har ikke noget at indvende mod det fremsatte lovforslag i dets nuværende form. Rådet ønsker imidlertid at knytte de nedenstående bemærkninger til forslaget.
Børns opvækst og nye samlivsformer
Børnerådet har ved tidligere lejligheder gjort opmærksom på de særlige udfordringer, der gælder for adopterede børn, for børn, der vokser op med en enlig forsørger, eller for børn i familier, hvor forældrene har samme køn.
Disse udfordringer er bl.a. belyst gennem en Børnerådets undersøgelse ’Familieformer og Skilsmisse’ fra 2010, hvor det fremgår, at det ikke er alle former for samliv, der tæller som ’en rigtig familie’.
- 69 pct. mener ikke, at homoseksuelle par med børn kan kaldes ’en familie’
- 65 pct. mener ikke, at bofællesskab/kollektiver kan kaldes ’en familie’
- 52 pct. mener ikke, at sammenbragte familier kan kaldes ’en familie’
I undersøgelsen fremgår det imidlertid også, at børn udmærket er klar over, at man kan have en god barndom i andre samlivsformer end den traditionelle. 66 pct. af de adspurgte børn siger således, at det ikke gør så meget, hvordan familien er sammensat, hvis bare man er glade sammen.
Børns kendskab til deres biologiske ophav
Forskning peger på, at børn ofte gerne vil kende til deres biologiske ophav og at det for nogle børn og unge opleves som en stor belastning at måtte undvære den viden.
Der henvises i den forbindelse til Børnerådets høringssvar fra 2004 om ændring af lov om kunstig befrugtning[i], hvori det fremhæves, at Danmark med sin ratificering af Børnekonventionen, har forpligtet sig på at "staten skal sikre barnets ret til at kende og blive passet af sine forældre" (artikel 7), og "at staten skal respektere barnets ret til at bevare sin identitet, herunder bl.a. navn og familieforhold" (artikel 8).
Ifølge Børnekonventionen må staten altså ikke lægge unødige hindringer i vejen for barnets muligheder for at få oplysning om sit genetiske ophav. Denne tolkning af konventionen er i tråd med FN's Børnekomité, som i sine afsluttende bemærkninger til Danmarks (og Norges) første periodiske rapport fra 1996 bemærker, at sæddonorers anonymitet muligvis er i strid med artikel 7 i Børnekonventionen.
Der henvises ligeledes til rådets høringssvar af 28. februar 2011 om lov om ændring af lov om kunstig befrugtning i forbindelse med lægelig behandling, diagnostik og forskning m.v., børneloven og lov om adoption