Høringssvar: folkeskoleloven m.m.

18-09-2013

Høring over forslag til lov om ændring af folkeskoleloven og forskellige andre love.

Att.: Undervisningsministeriet, Afdeling for Børn og Grundskole J.nr. 3.2.3/STLS

Børnerådet hilser en ny reform af folkeskolen velkommen, en reform hvis intention er, at sikre alle børn den bedst mulige udvikling og læring gennem øget fagligt fokus og varierede undervisningsformer.

Rådet ser reformens tre overordnede målsætninger om:

1) at børnene skal lære mere

2) at den sociale arv skal brydes

3) at respekten for folkeskolen skal styrkes, som et godt grundlag for børnenes læring og trivsel i hverdagen.

Kommentarer til de almindelige bemærkninger

2.1. En længere og mere varieret skoledag Nytænkning af undervisningen

Børnerådet er overordnet positivt indstillet i forhold til lovforslagets intentioner om at fremme varierede og nye undervisningsformer.

I en undersøgelse udført af Børnerådet i 2013 blandt knap 5.000 unge i 7.-10. klasse, fremgår det, at en betragtelig del af eleverne ønsker mere fysisk bevægelse, mindre stillesiddende arbejde, mere gruppearbejde og mere praktisk orienterede tilgange til undervisningen. (Kilde: Børnerådets Ungepanel, Rådata-rapport 2013)

En længere og mere varieret skoledag vil kunne imødekomme forskellige børns forskellige behov, men det stærke faglige fokus og den timemæssige opprioritering af fagene dansk, matematik og engelsk, kan samtidig betyde, at der ikke bliver den fornødne tid i den understøttende undervisning til at skabe sammenhæng mellem fag og personlig alsidige færdigheder.

For elever med indlærings- og/eller trivselsmæssige udfordringer kan en endnu længere skoledag med fagligt fokus blive en alvorlig udfordring, og Børnerådet ønsker derfor at understrege, at den udvikling der i disse år sker i forhold til disse børns læring og inklusion fortsat prioriteres parallelt med den faglige opprioritering.

Børnerådet bifalder derfor, at man med den øgede faglige satsning også vægter tidlig opsporing af faglige indlæringsvanskeligheder som fx tal- og ordblindhed, således at der pædagogisk kan sættes de rette tiltag i gang så tidligt som muligt.

2.1.2. Understøttende undervisning Flerfaglighed i den understøttende undervisning. Børnerådet er positivt overfor flerfaglighed i skolen, således som den kommer til udtryk ved den understøttende undervisning. Det er dog en forudsætning for en kvalificeret indsats her, at der gives såvel pædagoger som lærere den fornødne forberedelses- og samarbejdstid.

Børnerådet er positivt overfor flerfaglighed i skolen, således som den kommer til udtryk ved den understøttende undervisning. Det er dog en forudsætning for en kvalificeret indsats her, at der gives såvel pædagoger som lærere den fornødne forberedelses- og samarbejdstid.

Børnerådet bemærker, at der – i modsætning til de fagopdelte undervisningstimer – ikke formuleres Fælles Mål for den understøttende undervisning. Hermed gives der ingen egentlige mål for arbejdet med de personligt alsidige kompetencer, dvs. den systematiske undervisning omkring samarbejde, trivsel og medindflydelse.

Børnerådet kan være bekymret for, hvorvidt den understøttende undervisning – som iflg. lovforslaget skal rumme bl.a. klassens tid, seksualundervisning, ekskursioner, arbejdet med social trivsel, lektielæsning og faglig fordybelse vil blive tilbudt eleverne i tilstrækkeligt omfang. Fx kan kommuner/skoler, som ligger højt i ugentligt timetal, ende med at have meget lidt tid til den understøttende undervisning.

2.1.3 Bevægelse Øget fokus på bevægelse. Børnerådet ser det som et positivt tiltag, at idræts- og bevægelsesaktiviteter opprioriteres, idet fysisk aktivitet øger læring og styrker sundheden.

Børnerådet ser det som et positivt tiltag, at idræts- og bevægelsesaktiviteter opprioriteres, idet fysisk aktivitet øger læring og styrker sundheden. I Børnerådets undersøgelse blandt unge i Roskilde peger 70 procent af de adspurgte elever på behovet for mere bevægelse i undervisningen, mens 60 procent efterlyser mere undervisning, der foregår udenfor. 40 procent mener, de har for meget stillesiddende undervisning. (Kilde: Børnerådets Ungepanel, Rådata-rapport 2013)

2.1.5. Den åbne skole Børnerådet er positivt overfor den åbne skole, hvor erhvervsliv og foreninger kan samarbejde med den enkelte skole i partnerskaber omkring elevernes udviklingsmuligheder. Et godt samarbejde med det lokale idræts-, kultur- og foreningsliv kan give eleverne flere rum for at opleve og lære. Det er dog vigtigt, at samarbejdet har elevernes kulturelle og samfundsmæssige udvikling og dannelse som sigte.

Børnerådet er positivt overfor den åbne skole, hvor erhvervsliv og foreninger kan samarbejde med den enkelte skole i partnerskaber omkring elevernes udviklingsmuligheder.

Et godt samarbejde med det lokale idræts-, kultur- og foreningsliv kan give eleverne flere rum for at opleve og lære. Det er dog vigtigt, at samarbejdet har elevernes kulturelle og samfundsmæssige udvikling og dannelse som sigte.

2.2.2.Eliteidrætsklasser. Børnerådet finder det positivt, at der åbnes mulighed for idrætseliteklasser. Dette tiltag kunne imidlertid også udfoldes til andre former for talentudvikling fx indenfor det kreative og kunstneriske. I tråd hermed bifalder Børnerådet også muligheden for, at kommuner kan oprette særlige talentklasser i musik (jf. § 33 stk. 9).

Børnerådet finder det positivt, at der åbnes mulighed for idrætseliteklasser. Dette tiltag kunne imidlertid også udfoldes til andre former for talentudvikling fx indenfor det kreative og kunstneriske. I tråd hermed bifalder Børnerådet også muligheden for, at kommuner kan oprette særlige talentklasser i musik (jf. § 33 stk. 9).

2.3. Forældreansvar Fælles ansvar At forældres ansvar for børnenes undervisning fremhæves (§ 44 stk. 2 nr. 2), er et væsentligt budskab i lovudkastet. Børnerådet forudser et stort behov for at såvel forældre som ansatte får mulighed for hjælp til i fællesskab at udvikle og udmønte denne intention. Især kan der være behov for at der gøres indsats for at særligt sårbare børns forældre får mulighed for at deltage.

At forældres ansvar for børnenes undervisning fremhæves (§ 44 stk. 2 nr. 2), er et væsentligt budskab i lovudkastet. Børnerådet forudser et stort behov for at såvel forældre som ansatte får mulighed for hjælp til i fællesskab at udvikle og udmønte denne intention. Især kan der være behov for at der gøres indsats for at særligt sårbare børns forældre får mulighed for at deltage.

2.4. Kvalifikationskrav i folkeskolen Kompetenceløft til lærere og pædagoger Børnerådet ser det som en absolut nødvendighed, at lærerne efteruddannes i forhold til det skolefaglige og i lige så høj grad i forhold til at mestre undervisningsdifferentiering og inklusion af elever med faglige- og trivselsmæssige udfordringer. Tilsvarende bør pædagogernes efteruddannelse rette sig mod kompetencer, der skaber målrettede forskellige og praktisk orienterede tilgange til den understøttende undervisning.

Børnerådet ser det som en absolut nødvendighed, at lærerne efteruddannes i forhold til det skolefaglige og i lige så høj grad i forhold til at mestre undervisningsdifferentiering og inklusion af elever med faglige- og trivselsmæssige udfordringer.

Tilsvarende bør pædagogernes efteruddannelse rette sig mod kompetencer, der skaber målrettede forskellige og praktisk orienterede tilgange til den understøttende undervisning.

2.6.4 Afdelingselevråd Elevdemokrati Børnerådet bifalder muligheden for, at elever på skoler med afdelingsstruktur får ret til at danne elevråd på hver enkelt afdeling.

Børnerådet går ind for, at børns ret til medbestemmelse vedr. deres skolegang sikres ved i vidst muligt omfang at tilpasse formen omkring elevdemokratiet, så eleverne har lyst til og ser vigtigheden i at deltage.

Børnerådet mener derfor, at der kan være behov for, at man tænker i nye baner, når det kommer til måden at organisere elevdemokrati på – dette med henblik på at styrke elevernes motivation for at indgå i elevrådsarbejde såvel som i bestyrelsesarbejdet.

Børnerådet bifalder muligheden for, at elever på skoler med afdelingsstruktur får ret til at danne elevråd på hver enkelt afdeling. Børnerådet går ind for, at børns ret til medbestemmelse vedr. deres skolegang sikres ved i vidst muligt omfang at tilpasse formen omkring elevdemokratiet, så eleverne har lyst til og ser vigtigheden i at deltage.

Børnerådet mener derfor, at der kan være behov for, at man tænker i nye baner, når det kommer til måden at organisere elevdemokrati på – dette med henblik på at styrke elevernes motivation for at indgå i elevrådsarbejde såvel som i bestyrelsesarbejdet.

2.7. Rådet for Børns Læring Samarbejde om børns læring fra 0-18 år Børnerådet er positivt over for koblingen mellem dagtilbud og skole i Rådet for Børns Læring. Det kan bidrage til at bevare et helhedsperspektiv på børnelivet og sikre gode og stabile overgange, når børn skal igennem fx væsentlige institutionelle skift – fx fra børnehave til skole.

Børnerådet er positivt over for koblingen mellem dagtilbud og skole i Rådet for Børns Læring. Det kan bidrage til at bevare et helhedsperspektiv på børnelivet og sikre gode og stabile overgange, når børn skal igennem fx væsentlige institutionelle skift – fx fra børnehave til skole.

Børnerådet finder det endvidere positivt, at Rådet for Børns Læring på sigt kan udvides til at inkludere et medlem fra Råd for Ungdomsuddannelser. I den forbindelse mener Børnerådet dog at man ligeledes bør inkludere et medlem som repræsenterer UU-vejlederne, da disse spiller en afgørende rolle i forhold for unge i den ofte svære overgang fra folkeskole til ungdomsuddannelse.

Børnerådet og Rådet for Børns Læring bør fremover samarbejde tæt til glæde for børnene i Danmark.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, regioner og kommune Finansiering af reformen Folkeskolereformen er en stor satsning både i forhold til eleverne og i forhold til de ansatte.

Folkeskolereformen er en stor satsning både i forhold til eleverne og i forhold til de ansatte. Folkeskolereformen skal implementeres fra august 2014.

Børnerådet vil opfordre til, at der er opmærksomhed på, at reformen kan blive en udfordring for den enkelte kommune, fordi der ud over den aftalte finansiering af den udvidede undervisningstid skal findes midler til at sikre muligheden for arbejdspladsfaciliteter til lærerne, idræts- og bevægelsesfaciliteter til eleverne, afklaring af SFO-åbningstid og pædagogernes ansættelsesforhold som følge af længere skoledage. Alt sammen store omstillinger, som vil kunne få indvirkning på elevernes læringsmiljø.

Overordnet betragtning Børn med særlige behov er usynlige i lovforslaget Den professionelle faglige tilgang, der skal sikre børn med særlige behov og sårbare børn en lærings- og trivselseffekt på linje med øvrige børn, er ikke tilstrækkelig klart udfoldet i den nye reform.

Det er vanskeligt ud fra lovudkastet at se, hvordan de ca. 10 procent af folkeskolens elever med fysiske og psykiske vanskeligheder tænkes imødekommet. Større faglige krav og længere skoledag vil være udfordrende for de elever, for hvem de nuværende krav, allerede er svære at indfri. Børnerådet frygter, at afstanden mellem de stærke og de svage elevgrupper bliver større, selv om intentionen er den modsatte.

Den professionelle faglige tilgang, der skal sikre børn med særlige behov og sårbare børn en lærings- og trivselseffekt på linje med øvrige børn, er ikke tilstrækkelig klart udfoldet i den nye reform. Det er vanskeligt ud fra lovudkastet at se, hvordan de ca. 10 procent af folkeskolens elever med fysiske og psykiske vanskeligheder tænkes imødekommet. Større faglige krav og længere skoledag vil være udfordrende for de elever, for hvem de nuværende krav, allerede er svære at indfri.

Børnerådet frygter, at afstanden mellem de stærke og de svage elevgrupper bliver større, selv om intentionen er den modsatte. At andet fremmedsprog gøres obligatorisk fra 5. klasse vil formentlig være en udfordring for mange elever med særlige behov. Det bør derfor sikres, at elever, der endnu ikke er klar til andet fremmedsprog, kan få udsat påbegyndelsen af dette.

At nå frem til folkeskolens afsluttende prøver er for en del af disse elever ikke et realistisk slutmål. Børnerådet appellerer til, at prøvebekendtgørelserne gøres mere fleksible således at elever med specialpædagogiske udfordringer gives muligheder for at dele de afsluttende prøver over flere år således at også udtræksfagene kan afsluttes efter 10. skoleår, forudsat at eleverne sikres undervisning i disse fag i 10. klasse. 10. klasse er et vigtigt skoleår for mange elever med særlige behov med henblik på, at opnå de rette færdigheder til ungdomsuddannelserne.

Med venlig hilsen 

Per Larsen                                         Annette Juul Lund
Formand for Børnerådet              sekretariatschef