Vi skal turde investere meget mere i børne- og ungeområdet, hvis vi vil ungdoms- og bandekriminaliteten til livs

Der er i forslaget vedrørende bandepakke IV bekymrende lidt fokus på tidlig forebyggelse af bandekriminalitet. Børnerådet ser et behov for at styrke det forebyggende arbejde gennem helhedsorienterede indsatser. Derudover mener vi, at der i flere dele af forslaget mangler afklaring af konsekvenser for børn og unge ved de forskellige tiltag. Ydermere ser Børnerådet uforstående på forslaget om øget brug af varetægtsfængsling og straf. 

Øget informationsdeling i SSP
Forslaget vil sikre øget informationsdeling i SSP-samarbejdet og ændre barnets lov, så det fremgår, at kommunerne ved vurderingen af, om der skal iværksættes en børnefaglig undersøgelse, bl.a. skal lægge vægt på, om barnets eller den unges nære familiemedlemmer er dømt for bandekriminalitet.

Børnerådet finder det positivt, at forslaget har til formål at styrke det vidensgrundlag, der danner baggrund for arbejdet blandt professionelle som arbejder med børn og unge med sociale problemstillinger. Dermed kan det reelt kriminalitetsforebyggende arbejde udføres af disse professionelle, der har mulighed for at arbejde med sociale indsatser, som fokuserer på skole, fritidsliv, familie etc.

Børnerådet mener at der fortsat skal være stor opmærksom på, hvilke informationer deles pga. de mulige negative konsekvenser, der kan være heraf. Børnerådet finder det centralt, at der er særlig opmærksomhed på ikke at dele flere informationer end strengt nødvendigt for det kriminalitetsforebyggende arbejde, da delingen af informationer om barnets eller den unges familiemedlemmers tilknytning til bandemiljøer kan føre til potentiel stempling af barnet eller den unge samt familie. Der skal være en særlig opmærksomhed på ikke at tillægge informationen en for stor vægt i valget af indsatser, der igangsættes, og på hvordan informationer bruges og italesættes over for børn. Det skal der, fordi denne type informationer og de forventninger, det kan medføre til barnets adfærd på baggrund heraf, kan blive til selvopfyldende profetier.

Børnerådet stiller sig undrende over, hvorfor familiemedlemmers bandetilhørsforhold skal fremhæves og dermed have særstatus i vurderingen af, om der skal igangsættes en børnefaglig undersøgelse. 
Børnerådet mener, at børne- og ungerådgivere altid skal foretage en helhedsorienteret og individuel vurdering af et barns hele liv og være varsom med at tilægge særlig vægt til nogle forudbestemte forhold, som måske/måske ikke har betydning.

Børne- og ungeydelse
Det foreslås også at indføre en karantæneordning i lov om børne- og ungeydelse, hvorefter dømte bandemedlemmer skal fratages børne- og ungeydelsen i en vis periode. Børnerådet finder det uklart, hvorvidt karantæneordningen i sidste ende medfører en reduceret udbetaling af børne- og ungeydelsen.

I forslaget beskrives det, at ydelsen som udgangspunkt udbetales til den anden forældremyndighedshaver, personer der har barnet i pleje eller barnet/den unge selv, men under afsnittet om de økonomiske konsekvenser af forslaget beskrives en forventet mindreudgift til børn- og ungeydelse. Det er derfor uklart, hvorvidt forslaget potentielt kan få økonomiske konsekvenser for barnet/den unge, hvis forælder omfattes af karantæneordningen.

Derudover finder Børnerådet det uklart, hvordan ordningen vil fungere i praksis, hvis den dømte forælder ved løsladelse er barnets eneste forældremyndighedshaver. Det er uklart, hvordan ordningen skal fungere i praksis, hvis børne og ungeydelsen i dette tilfælde udbetales til et potentielt mindre barn.

I tilfælde af at karantæneordningen påvirker størrelsen af den udbetalte børne- og ungeydelse, vil Børnerådet på det kraftigste opfordre til, at der foretages en børnerettighedsvurdering (Child Rights Impact Assessment (CRIA)) for at sikre, at lovgivningen lever op til Børnekonventionen.

Ændringen bør vurderes i forhold til dens konsekvenser for børns rettigheder, hverdag og trivsel. Det er veldokumenteret, at en opvækst i fattigdom kan trække lange spor ind i voksenlivet og være med til at svække både barnets udvikling og trivsel. Staten har derfor en forpligtelse ift. at forhindre, at børn vokser op i fattigdom.

Mere straf
Med forslaget skærpes straffen for bestemte lovovertrædelser. Omfattende forskning peger på, at længere fængselsstraffe generelt ikke virker forebyggende, når det handler om alvorlig personfarlig kriminalitet. Forskning viser også, at rocker- og bandemedlemmer ofte kommer fra socialt udsatte baggrunde.

Børnerådet mener, at ny lovgivning, der har til formål at løse bandeproblematikker, bør fokusere på at iværksætte indsatser, der er evidens for har en kriminalitetsforebyggende effekt. Det gælder fx indsatser i skole, fritid og familie, som fokuserer på positive voksenrelationer og fællesskaber.

Øget brug af varetægtsfængsling
Forslaget udvider brugen af varetægtsfængsling til at gælde mistanker om flere typer kriminalitet. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har fastslået, at varetægtfængslinger kun må anvendes, hvis mindre indgribende foranstaltninger ikke er fundet tilstrækkelige og FN’s torturkomité har udtrykt bekymring for brugen af varetægtsfængsling i Danmark.

Generelt finder Børnerådet flere problematikker forbundet med overdreven brug af varetægtsfængsling, hvilket, FN’s torturkomité peger på, kan være tilfældet i Danmark. Varetægtsfængsling har store konsekvenser for de børn (15-17-årige), der varetægtsfængsles, og for de børn, hvis forældre varetægtsfængsles. Børnerådet finder det derfor problematisk, at Justitsministeret foreslår at udvide brugen af det yderligere.

Når forældre varetægtsfængsles, straffes deres børn også. Kontakten mellem børn og forældre er afgørende for, hvordan familien håndterer, at en forælder varetægtsfængsles. Børnerådet finder besøgs- og kontaktvilkårene under en varetægtsfængsling højest kritisable i forhold til muligheden for at opretholde en relation mellem barn og den varetægtsfængslede forælder. Børnerådet vil gerne gøre opmærksom på, at Folketingets Ombudsmand i 2024 sætter fokus på de indsattes besøgsvilkår af samme årsag. I tilfælde af, at Justitsministeriet gennemfører udvidelsen af brug af varetægtsfængsling, vil Børnerådet stærkt anbefale en forbedring i kontakt- og besøgsforholdene mellem børn og varetægtsfængslede forældre.

Børn (15-17-årige), der varetægtsfængsles, oplever, ligesom voksne, stor stress i forbindelse med tidsubestemt frihedsberøvelse. VIVE har dokumenteret, hvordan børn græder om natten, ikke må tale med deres forældre om deres sag og generelt er utrygge. Varetægtfængsling kan betyde, at børn mister tilknytning til deres uddannelsestilbud og de positive fællesskaber, som de er en del af i den forbindelse. Forskning viser, at disse fællesskaber er kriminalitetsforebyggende. I Norge er antallet af mindreårige, som bliver varetægtsfængslet, væsentligt reduceret, fordi de har indført strengere krav til varetægtsfængsling af mindreårige. Børnerådet anbefaler stærkt, at Danmark følger Norges eksempel og mindsker brugen af varetægtsfængslinger af mindreårige og dermed sikrer mindreåriges rettigheder på dette område.

Børnerådets generelle anbefaling
Børnerådet anbefaler generelt, at der lægges vægt på forebyggelse af bandekriminalitet. Der er evidens for, at forebyggelse virker, og at forebyggelse betaler sig. 

Overordnet set adskiller risikofaktorer for unges tilknytning til kriminelle grupperinger og bander sig ikke synderligt fra ”almindelige” kriminelle unge. Individuelle faktorer som emotionelle vanskeligheder og opvækst i en ressourcesvag familie præget af faktorer som fattigdom, omsorgssvigt eller vold øger risikoen for at indgå i en kriminel gruppering. Der bør sættes ind med tidlig forebyggelse, så færre børn og unge i udsatte positioner havner i kriminalitet. Der findes ingen nemme, hurtige løsninger på dette felt. Hvis vi vil ungdoms- og bandekriminaliteten til livs, skal vi styrke den sociale indsats og turde investere meget mere i børne- og ungeområdet.

Skal disse børn og unge væk fra gaden og hjælpes til at fokusere mod skole, uddannelse og almindelige fritidsaktiviteter, er der behov for at styrke det forebyggende arbejde gennem helhedsorienterede indsatser, der er målrettet hele den unges liv og familie og går på tværs af civilsamfund og myndighederne.

Børnerådet anbefaler derfor, ar der prioriteres skræddersyede, helhedsorienterede og langsigtede indsatser med et stærkt og velkoordineret lokalt samarbejde på tværs af myndigheder og sektorer.