Børnerådet er endnu en gang bekymret for, om vejledningen er det opslagsværk, som børne- og ungerådgivere har behov for. I denne vejledning er det dog særligt modsætningen mellem, at vejledningen giver indtryk af at indeholde støttende indsatser, men når man når til side 96 er ordet pålæg - henholdsvis ungepålæg og forældrepålæg - skrevet i alt 241 gange. Det vil sige, at forhold omkring sanktioner er angivet rigtig mange gange i vejledningen. Det bør ledsages af en grundig vejledning i, hvordan man opretholder et konstruktivt samarbejde, løbende inddragelse og et tidssvarende børnesyn.
Effektivt støttende og forebyggende indsatser stiller krav om, at der er et oplyst grundlag og tilstrækkelig børneinddragelse. Det bør fremhæves endnu tydeligere i de afsnit, der omtaler blandt andet: screening, børnefaglig undersøgelse, vurdering af behov for hjælp og eventuelt behov for yderligere afdækning.
Krydshenvisninger skal fremgå af samtlige vejledninger
Det er afgørende, at ministeriet placerer krydshenvisninger i hver vejledning. Det bliver tydeligt efter nu at have læst udkast til vejledningerne, at der er behov for krydshenvisninger, fordi der er i alt 6 delvejledninger. Det store antal giver behov for, at man som børne- og ungerådgiver kan manøvrere mellem vejledningerne, når behovene hos børnene ændrer sig.
Begreber skal beskrives tydeligere i vejledningen
Vigtige tiltag som ”et tidssvarende børnesyn”, ”øgede rettigheder til børnene” og ”oplyst grundlag” bør være gennemgående i vejledningen. Vi er opmærksomme på, at børnesynet behandles i Vejledning om generelle bestemmelser til barnets lov, men det er helt afgørende, at børnesynet får en plads i hvert enkelt vejlednings-område og under hvert punkt, hvor det er relevant, særligt i screeningsafsnit og afsnit om ungepålæg.
Når udtrykket ”vurdering” anvendes, skal det uddybes
Screening vil få 98 forskellige tilgange, hvis der ikke præsenteres en grundig screeningsmodel gældende for alle kommuner. Det er essentielt, at screeningen foregår på et fagligt solidt samt oplyst grundlag, for ellers vil det medføre, at støtten til barnet bliver forkert, forsinket eller helt udebliver.
Det er nødvendigt, at der tilføjes begrebs-uddybninger, fordi støttebehov ofte er komplekse og ikke synlige ved første øjekast. Der kan også være tale om, at barnet har brug for tid og tillid, før det åbner op. Indførelsen af screening medfører en sortering. Den sortering skal være grundig, baseret på faglige overvejelser og processen skal tildeles god tid. Det skal der sættes ord på, så børne- og ungerådgiverne guides til opmærksomhedspunkter.
Uddybning af god børneinddragelse er nødvendig
Endnu et vigtigt opmærksomhedspunkt er den løbende inddragelse, som er ligeså vigtig ved støttende indsatser som ved en anbringelse, hvis man skal sikre sig et oplyst grundlag, og at barnet oplever sig inddraget. Hvis en børne- og ungerådgiver skal vurdere, hvad en god løbende inddragelse er, skal der gives eksempler på god praksis og på, at løbende inddragelse også handler om, at barnet eller den unge oplever sig inddraget.
God inddragelse kræver kompetencer og opkvalificering i form af præcise anvisninger, sidemandsoplæring eller lignende. Det vil være en fejl at tro, at alle børne- og ungerådgivere og pædagogisk personale på børne- og ungehjem samt plejefamilier er i stand til at lave god inddragelse af alle børn, de taler med. Denne vejledning burde derfor indeholde tydelige begrebsforklaringer, så børne- og ungerådgiverne, plejefamilier og børne- og ungehjem kan læse om dem, når de slår op i Vejledning om anbringelse efter barnets lov.
Laura Lundys model beskriver fire centrale elementer i meningsfuld inddragelse af børn blandt andet i myndighedssagsbehandling efter Børnekonventionens artikel 12, som sikrer børns ret til at få deres synspunkter hørt og vægtet i sager, der vedrører dem. De fire elementer i Lundys model er: Space, Voice, Audience og Influence[1]. Disse fire elementer er oversat til dansk Rum, Stemme, Tilhører og Indflydelse[2], og elementerne kan med fordel anvendes i kommunernes sagsbehandling som et udgangspunkt for inddragelsen.
God inddragelse er en proces og har nogle kendetegn, ligegyldigt hvilken metode man bruger:
- Barnet skal have hjælp til at danne og udtrykke sin mening og sine oplevelser, så det kan sætte ord på.
- Processen styres af den voksne, som også kan byde ind med muligheder og perspektivering og som skal sikre sig, at barnet forstår præcist, hvad det kan få indflydelse på.
- Den voksne skal søge at forstå, hvad barnet siger, og løbende lave tilbageløb på, om det, som den voksne har lyttet sig til, stemmer overens med det, barnet gerne vil udtrykke.
- Barnet skal kunne følge med i processkridtene i sagen, hvilket betyder, at orientering af barnet er helt afgørende, så barnet ved, hvad der skal ske og sker.
- Endelig skal barnet have en tilbagemelding om afgørelsen/beslutningen.
Som det ses, er det vigtigt at have fokus på forløbet, for det er som helhed i forløbet, at barnet har brug for at opleve sig set og hørt. Det er den intention, der ligger bag udtrykket løbende inddragelse, og det skal nødvendigvis skrives frem i denne vejledning.
Grundig vejledning om klagevejledning er en pligt
Det bør fremhæves i vejledningen, at børne- og ungerådgiverne skal vejlede om klageadgang, og hvad barnet gør, hvis der ikke er mulighed for at klage. Det må ikke forventes, at barnet selv ved, hvornår det kan klage, og hvornår der er tale om, at kommunen udøver faktisk forvaltningsvirksomhed. Vi forudser, at det kan skabe stor forvirring for barnet, og derfor skal børne- og ungerådgiverne være opmærksomme på at vejlede barnet grundigt og følge op.
Flere handlingsanvisninger og eksempler
Det er Børnerådets oplevelse, at det er de konkrete handlingsanvisninger og eksempler, som efterspørges af børne- og ungerådgivere. Hvilket er helt naturligt, da de har et stort ønske om at overholde lovgivningen og forvalte den bedst muligt til gavn for børnene og de unge. Når loven er bred og giver frihed til kommunen, vil vejledningen naturligvis også afspejle dette, men der må kunne gives flere eksempler og for eksempel skrives ind, hvordan et tidssvarende børnesyn så vil afspejle sig i i arbejdet med støttende indsatser helt konkret.
Formålet med lovgivningen er også at skabe ensartethed ift. børnene. Børn skifter kommune, sagbehandler og så videre, så der et kæmpe behov for ensartethed. Elementerne skal derfor tilrettelægges, så børne- og ungerådgiverne alle har samme børnesyn, tilgang og praksis. Vejledningen kan med fordel være det værktøj, der bidrager til, at børn bliver mødt på samme fagligt høje niveau, når de skal være del af en sagsbehandling i en kommune.
Børnerådet anbefaler derfor, at vejledningen uddybes med langt flere eksempler og med fokus på ovenstående opmærksomhedspunkter.