Ændringen omhandler børn, der bor på børne- og ungehjem. Fremover vil personalet på stederne kunne tage barnets mobiltelefon og elektronisk kommunikations- og spiludstyr i en nærmere afgrænset og midlertidig periode. Det kan ske undtagelsesvist og må aldrig erstatte omsorg og socialpædagogisk indsats, og det skal være begrundet i for eksempel nærliggende risiko for prostitution og kriminalitet. Personalet kan dog også tage telefon eller spiludstyr, såfremt fx spil om natten medfører, at barnet har svært ved at ”passe sin skole”.
Derudover kan personalet fratage et barn eller en ung euforisende stoffer ved brug af magt.
Personalet kan tage alkohol fra et barn eller en ung, såfremt den unge overtræder regler i en husorden, eller når personalet vurderer, at det er nødvendigt for at sikre barnets eller den unges trivsel, sundhed eller udvikling. Børnerådet ser med bekymring på ændringen i lov om voksenansvar, fordi:
- Der er ikke nok fokus på børnenes rettigheder, herunder klageadgang
- Anvendelsen af de omtalte typer magt må forventes at være nødvendig i meget få tilfælde. Det skal italesættes yderligere
- Forslaget er uklart formuleret og åbner op for en alt for bred anvendelse
- Interessenterne på området ikke er blevet inddraget i processen om udformningen af lovforslaget
Magtanvendelse er et voldsomt indgreb for barnet
Børnerådet er bekymret over udvidelsen i beføjelserne for magtanvendelse. Alle pædagogiske tiltag og omsorg skal være forsøgt, inden man som personale som sidste udvej må ty til magtanvendelse, som er et kraftigt og alvorligt indgreb for barnet. Når magtanvendelses-indberetningen laves, skal personalet redegøre deri for, hvordan han/hun har forsøgt med pædagogiske værktøjer, konfliktnedtrappende adfærd og så videre. Barnet skal have mulighed for at udtale sig med sin side af sagen, og der skal følges grundigt op med den unge, samtidig med at personalet/stedet kan angive, hvilken læring de tager med sig fra magtanvendelsen.
Børnerådet mener, at der bør være langt større fokus på, hvor svært det er for både børn/unge og personale at skulle skifte mellem relation og magt. Brug af magt bliver ofte en kæp i hjulet på det socialpædagogiske arbejde, fordi relationen tager skade.
Børnerådet anerkender behovet for som allersidste udvej at tage mobiltelefonen fra nogle få børn eller unge, hvor dialog og alle pædagogiske værktøjer er anvendt, uden at barnet frivilligt vil aflevere telefonen, og hvor barnet ikke kan beskyttes på anden måde mod alvorlige konsekvenser. Der er ingen tvivl om, at mobiltelefoner for nogle børn og unge kan medføre udfordringer, som kræver både tid og omhyggelighed, og der vil være enkelte tilfælde, hvor omsorg og socialpædagogiske værktøjer i sidste ende ikke er tilstrækkelige. Magtanvendelsen vil så ske med udgangspunkt i at beskytte barnet. Men når det er sagt, vil samtykke fra barnet til enhver tid være det mål, man skal sigte efter. Ellers er der tale om en falliterklæring, hvad angår stedets pædagogiske metoder.
Principper for magtanvendelse skal stadig betragtes
Generelt mener Børnerådet, at denne ændring i lovgivningen ikke kan stå alene. Hvis den gennemføres, bør der laves nye kurser heri for ledere og personale, hvor også de grundlæggende principper for magtanvendelse understreges og eksemplificeres. For det er helt afgørende, at personale kender og forstår henholdsvis proportionalitetsprincippet, mindsteindgrebsprincippet samt at magtanvendelse altid skal være absolut sidste udvej: omsorg og pædagogiske muligheder skal være udtømt. Kurserne skal sikre, at barnet ikke kommer til at lide under mangelfuld uddannelse af eller kvalifikationer hos personalet. Som lovforslaget er udformet nu, er der alvorlig risiko for, at principperne bliver svære at overholde for personalet, og at der så vil komme unødvendige og for indgribende magtanvendelser.
Målgruppen for indgrebene er meget, meget lille
Vi vil understrege, at det må forventes at være en meget lille andel af alle anbragte børn og unge, hvor dette kan være nødvendigt. Det er derfor af afgørende betydning, at hjemmelen skæres meget grundigt til og afgrænses tydeligt. Børnerådet er bekymret for, om anvendelsen af de nye udvidede beføjelser vil medføre en markant forøget brug af magt, og at langt flere børn end intenderet vil opleve at få frataget sin mobiltelefon. Reglerne for magtanvendelse kan være svære at anvende i praksis, og fordi brug af magt er så voldsomt et indgreb, stiller det krav om høj faglighed, og at principperne iagttages. At ‘bestemme’ med magt udsulter faglige miljøer og giver øget forråelse. Det vil fjerne både fokus og mulighed for reel udvikling, og det vil helt sikkert medføre nye og større problemstillinger end dem, man ønsker at løse.
Derfor mener Børnerådet, at disse typer magtanvendelse med fordel kan betinges af en afgørelse fra kommunen, om at magtanvendelsen må foretages (eventuelt på bagkant af magtanvendelsen, hvis den er akut). Børnerådet mener, at magtanvendelse er et så indgribende et instrument, at det i flere tilfælde bør kræve en afgørelse.
Der er mange hensyn at have for øje og rettigheder at overholde som personale over for udsatte børn og unge, som bor på et børne- og ungehjem. Det handler både om retten til omsorg, beskyttelse, udvikling samt til familieliv og til at søge informationer. Børnene er i forvejen afskåret fra en del af deres netværk og relationer rent fysisk, og det er vigtigt at forstå, at fratager man telefonen, kan det betyde både udelukkelse fra fællesskabet og isolation. Det kalder på ekstra opmærksomhed på og krav til begrundelse af fratagelsen, samtidig med at der skal ydes ekstra omsorg og forståelse for betydningen af fratagelsen over for barnet. Det skal sikres, at personalet er der for barnet.
Retten til at søge information og have kontakt med sin familie skal stadig kunne imødekommes, og det skal barnet forsikres i. I forbindelse med magtanvendelsen skal barnet oplyses om, hvordan telefonen gives tilbage, og det skal noteres i indberetningen, hvor længe der er tale om. Børnerådet mener, som nævnt i tidligere høringssvar, at en fratagelse af mobiltelefonen har så mange ligheder med telefonkontrol, at det bør stille krav om en beslutning i børne- og ungeudvalget på samme måde som brev- og telefonkontrol. Derudover bør der indføres en uvildig klagemulighed. En af intentionerne bag barnets lov var at give børnene flere rettigheder, så en tildeling af lovlighedsvurdering og klagemulighed bør medfølge denne indskrænkning af børnenes rettigheder.
Derudover er vi bekymrede for, om denne lempelse af reglerne for brug af magtanvendelse vil medføre en kraftig stigning i antallet af magtanvendelser, eller at magtanvendelserne ikke vil blive registreret korrekt eller i reelt antal.
Alt for bred vurdering af hvornår der kan ske magtanvendelse
Meget er overladt til vurdering, når der bruges et begreb som ”nødvendigt for at sikre barnets eller den unges trivsel, sundhed eller udvikling”. Det betyder ret beset, at enhver af de tre årsager kan være nok i sig selv. Det, mener Børnerådet, ikke er proportionelt. Det er uklart, om det betyder, at konflikter, som er en del af hverdagslivet, og som jo reelt kan medføre søvnløse nætter med eller uden mobiltelefon, skal medføre at mobiltelefonen fratages med magt. Det mener vi ikke, det skal, og det må der ikke være tvivl om i lovgivningen.
I forhold til telefonen og/eller spil bruges udtrykket ”svært ved at passe sin skole”. Det er et ret åbent udtryk, som kan gradbøjes rigtig meget. Det øger risikoen for, at telefonen fratages, hvor det er unødvendigt, som for eksempel hvor årsagen til, at barnet ikke passer sin skole, skal findes et andet sted end og afhjælpes på en anden måde end ved at tage mobiltelefonen med magt.
Generelt er det afgørende, at personalet er opmærksomme på, at en eventuel forskel i opfattelsen af mobiltelefonens berettigelse kan være til stede mellem barn og voksen, hvor de voksne måske fokuserer mere på farerne ved telefonen og glemmer fællesskabet og de andre gode ting, som telefonen også repræsenterer for barnet. Disse overvejelser skal altid være foretaget, og dialogen med barnet søgt fremmet, herunder i sidste ende, at der er givet en advarsel om fratagelse, hvis barnet eller den unge fortsat forhindres i at passe sin skole.
Trivsel, sundhed og udvikling bruges også som rettesnor i forhold til at fratage et barn eller en ung alkohol. Hensynet til trivsel, sundhed og udvikling vil i høj grad hænge sammen med barnets alder, modenhed og livssituation. En 10- eller 12-årig skal naturligvis ikke besidde alkohol, men vil måske oftere kunne nås med pædagogiske værktøjer og omsorg, end en 17-årig, som gerne vil være ligestillet med andre unge, men hvor situationen måske ikke nødvendigvis kalder på en magtanvendelse jf. Proportionalitetsprincippet.
Ændringen skal stille større krav til indberetningen
Vi mener, at magtanvendelsesindberetningen skal ændres, så der tilføjes et felt, hvor det skal beskrives, hvad magtanvendelsen bidrager til eller løser. Det skal den, fordi det skærper opmærksomheden på, hvad magtanvendelsen skal opnå. Det kan derfor bidrage til en tydeliggørelse af forløbet sammen med følgende:
- Hvad er der forsøgt op til?
- Kunne magtanvendelsen være undgået?
- Hvordan kan stedet lære af magtanvendelsen?
- Hvordan er der blevet taget hånd om barnet efterfølgende?
Denne opremsning er ikke udtømmende, da indberetningen kan have behov for flere punkter.
Barnets bidrag til indberetningen skal have bedre vilkår
Børns mulighed for at give sin oplevelse af magtanvendelsen har generelt vanskelige vilkår. Barnet sidder ofte med enten lederen af stedet og/eller den pågældende medarbejder, der har foretaget magtanvendelsen, når barnet skal afgive sin forklaring. Med en så skæv magtrelation vil det ofte være vanskeligt for barnet at afgive sin oplevelse. Og hvis der så ovenikøbet ikke er mulighed for en uvildig vurdering, fordi det jo er børne- og ungerådgiveren, som har valgt anbringelsesstedet, der kigger på magtanvendelsesindberetningen, giver det god mening, hvis barnet ikke ønsker at udtale sig. Der er både meget på spil i forhold til barnets hverdag på stedet og meget ringe mulighed for reelt at blive hørt og få behandlet sin klage uvildigt. Vi anbefaler derfor, at der sættes fokus på, hvordan vi kan sikre barnets stemme i indberetningen, og at barnet får en reel klagemulighed og en uvildig vurdering af magtanvendelsen.
Overtrædelse af husordenen kan nu føre til magtanvendelse
Husordenen bør altid være et dialog- og ordensredskab, ikke en kilde til anvendelse af magt. Vi anbefaler, at der sker en aldersinddeling, der følger lovgivningen for køb af alkohol. Børnerådet ser med bekymring på, at overtrædelse af husordenens regler om besiddelse af alkohol kan føre til magtanvendelse, hvor barnet eller den unge med magt fratages det alkohol, som barnet eller den unge ellers vil kunne købe lovligt i butikkerne.
Derudover skal det tilføjes, at der skal ske en risikovurdering ift. proportionalitet og den enkelte unges behov samt forhistorie. Så der ikke anvendes magt for en enkelt øl glemt i en taske fra en tidligere fest eller lignende.
Fratagelse af euforiserende stoffer
Børnerådet vil igen understrege vigtigheden af mindsteindgrebsprincippet. En formodning må aldrig være nok til at anvende magt, der bør være bestyrket mistanke om, at barnet besidder det eller har det gemt på værelset. De særlige bemærkninger beskriver kriteriet på en måde, som kan efterlade tvivl: udtrykket ”konkrete grunde” uddybes ikke nok, og det mener vi, der vil være behov for, særligt så det afgrænses, hvad en ukonkret grund er. Er det for eksempel, hvis en anden ung på stedet siger, at han/hun tror, at den her ung er i besiddelse af stoffer? Det er nødvendigt, at det i de særlige bemærkninger skrives meget tydeligt, hvad konkrete grunde eksempelvis er, udover de, som er nævnt allerede. Dermed bliver det nemmere for personalet at undgå tvivl og unødige magtanvendelser.
Derudover er Børnerådet bekymret over, at personalet skal gennemsøge for og konfiskere ulovlige stoffer. Det vil til enhver tid være at foretrække, hvis personalet i stedet skulle gøre det, de er uddannede til: nemlig at bruge de pædagogiske værktøjer og den omsorg og beskyttelse, som barnet har behov for.
Visitering af besøgende på sikrede institutioner
Børnerådet kan tilslutte sig den foreslåede ændring, fordi det også sker med beskyttelsen af børnene og de unge, der er anbragt på institutionen, for øje.
Rettigheder til børnene skal modsvare det indgreb, en magtanvendelse er
Afsluttende vil vi nævne, at vi ser med bekymring på, at der åbnes op for yderligere beføjelser til at anvende magt. Vi er bekymrede for, at reglerne kan anvendes og bliver anvendt forkert. Det må ikke ske, og derfor anmoder vi indtrængende om, at ministeriet åbner op for en uvildig behandling af klager over magtanvendelser, så magtanvendelser generelt behandles med den omhyggelighed og ansvarlighed, som et så kraftigt indgreb kræver. Så vil børnene og de unge forhåbentlig få en oplevelse af at blive hørt, og at der er respekt for deres rettigheder, også når de er anbragte.
Vi mener også, at antallet og typerne af magtanvendelser skal monitoreres langt grundigere fra centralt hold, så det sikres, at der gøres mest muligt for at nedbringe antallet af magtanvendelser, og for at antallet ikke pludseligt stiger.
Vi ser gerne en nationalt forankret indsats, som skal:
- Understøtte børne- og ungehjem i nedbringelsen af magtanvendelser
- Tilbyde rågivnings- og træningsforløb med afsæt i pædagogisk forebyggende indsatser til børne- og ungehjem, som har et højt antal af magtanvendelser enten periodisk eller generelt. Forløbene skal have afsæt i veldokumenterede og evidensbaserede metoder
- Sikre en national systematisk monitorering af både brugen af magtanvendelser og udviklingen i pædagogisk praksis, som på sigt skal nedbringe antallet af magtanvendelser
Børnerådet er ærgerligt over ikke at være blevet inddraget tidligere i processen med arbejdet omkring lovændringen. Det er beklageligt, at den brede kreds af interessenter ikke er blevet indbudt til en fælles drøftelse om problematikkerne, hvor der var mulighed for at byde ind med perspektiver og afbalancering af hensyn, med henblik på at kvalificere de enkelte tiltag. Det havde været at foretrække, for det lovforberedende arbejde og optakten dertil er helt afgørende for lovkvaliteten. Børnerådet vil kraftigt opfordre til, at dialogen om nødvendigheden af lovforslaget her genoptages, så vi kan sikre børnenes rettigheder.