Børnerådet er bekymret for, om vejledningen er det opslagsværk, som børne- og ungerådgivere har behov for. Barnets lov indeholder og udmønter mange gode intentioner, men få proceskrav. Børnerådet har tidligere efterspurgt tydelighed og konkrete kriterier for flere af de nye tiltag, og vi er bekymrede over, at de ikke fremgår af vejledningerne, for hvordan bliver loven så forvaltet? Vores bud er, at det bliver med stor usikkerhed, vilkårlighed og manglende retssikkerhed for barnet og dets forældre.
Børnerådet opfordrer derfor til, at vejledningen uddybes med flere eksempler og med fokus på nedenstående opmærksomhedspunkter.
Da serviceloven var gældende, viste både Børnesagsbarometret 2023 og VIVE's trivselsundersøgelse 2023, at børn og unge ikke oplevede sig inddraget, og at loven ikke blev overholdt i forbindelse med sagsbehandlingen. Børnerådet er derfor bekymret for, at der med så få konkrete handlingsanvisninger i vejledningen er risiko for, at en forkert praksis vil fortsætte og eventuelt yderligt udvikle sig, så børn ikke får, hvad de har ret til.
Begreber skal beskrives tydeligere i vejledningen
Vigtige tiltag som ”et tidssvarende børnesyn”, ”øgede rettigheder til børnene” og ”oplyst grundlag” afspejles kun på et minimum i denne vejledning. Et tidssvarende børnesyn burde være gennemgående heri, men er det desværre ikke. Vi er opmærksomme på, at børnesynet behandles i Vejledning om generelle bestemmelser til barnets lov, men det er helt afgørende, at børnesynet får en plads i hvert enkelt vejlednings-område og under hvert punkt, hvor det er relevant, særligt i sagsbehandlingsdelen og anbringelsesdelen.
Screeningsafsnittet skal uddybes
Tag for eksempel det nye begreb screening. Screening vil få 98 forskellige tilgange, hvis der ikke præsenteres en grundig screeningsmodel gældende for alle kommuner. Det er essentielt, at screeningen foregår på et fagligt solidt samt oplyst grundlag, for ellers vil det medføre, at støtten til barnet bliver forkert, forsinket eller helt udebliver.
Det er nødvendigt, at der tilføjes begrebs-uddybninger, fordi støttebehov ofte er komplekse og ikke synlige ved første øjekast. Der kan også være tale om, at barnet har brug for tid og tillid, før det åbner op. Indførelsen af screening medfører en sortering. Den sortering skal være grundig, baseret på faglige overvejelser og processen skal tildeles god tid. Det skal der sættes ord på, så børne- og ungerådgiverne guides til opmærksomhedspunkter.
Uddybning af god børneinddragelse er nødvendig
Endnu et vigtigt opmærksomhedspunkt er den løbende inddragelse. Hvordan skal en børne- og ungerådgiver vurdere, hvad en god løbende inddragelse er, hvis der ikke gives eksempler på god praksis og på, at løbende inddragelse også handler om, at barnet eller den unge oplever sig inddraget?
God inddragelse kræver kompetencer og opkvalificering i form af præcise anvisninger, sidemandsoplæring eller lignende. Det vil være en fejl at tro, at alle børne- og ungerådgivere og pædagogisk personale på børne- og ungehjem samt plejefamilier er i stand til at lave god inddragelse af alle børn, de taler med. Denne vejledning burde derfor indeholde tydelige begrebsforklaringer, så børne- og ungerådgiverne, plejefamilier og børne- og ungehjem kan læse om dem, når de slår op i Vejledning om anbringelse efter barnets lov.
Laura Lundys model beskriver fire centrale elementer i meningsfuld inddragelse af børn blandt andet i myndighedssagsbehandling efter Børnekonventionens artikel 12, som sikrer børns ret til at få deres synspunkter hørt og vægtet i sager, der vedrører dem. De fire elementer i Lundys model er: Space, Voice, Audience og Influence (Lundy, 2007). Disse fire elementer er oversat til dansk Rum, Stemme, Tilhører og Indflydelse (Petersen & Kornerup, 2021), og elementerne kan med fordel anvendes i kommunernes sagsbehandling som et udgangspunkt for inddragelsen.
God inddragelse er en proces og har nogle kendetegn, ligegyldigt hvilken metode man bruger:
- Barnet skal have hjælp til at danne og udtrykke sin mening og sine oplevelser, så det kan sætte ord på.
- Processen styres af den voksne, som også kan byde ind med muligheder og perspektivering og som skal sikre sig, at barnet forstår præcist, hvad det kan få indflydelse på.
- Den voksne skal søge at forstå, hvad barnet siger, og løbende lave tilbageløb på, om det, som den voksne har lyttet sig til, stemmer overens med det, barnet gerne vil udtrykke.
- Barnet skal kunne følge med i processkridtene i sagen, hvilket betyder, at orientering af barnet er helt afgørende, så barnet ved, hvad der skal ske og sker.
- Endelig skal barnet have en tilbagemelding om afgørelsen/beslutningen.
Som det ses, er det vigtigt at have fokus på forløbet, for det er som helhed i forløbet, at barnet har brug for at opleve sig set og hørt. Det er den intention, der ligger bag udtrykket løbende inddragelse, og det skal nødvendigvis skrives frem i denne vejledning.
Grundig vejledning om klagevejledning er en pligt
Det bør fremhæves i vejledningen, at børne- og ungerådgiverne skal vejlede om klageadgang, og hvad barnet gør, hvis der ikke er mulighed for at klage. Det må ikke forventes, at barnet selv ved, hvornår det kan klage, og hvornår der er tale om, at kommunen udøver faktisk forvaltningsvirksomhed. Vi forudser, at det kan skabe stor forvirring for barnet, og derfor skal børne- og ungerådgiverne være opmærksomme på at vejlede barnet grundigt og følge op.
Aktindsigt er et emne, som fortjener øget opmærksomhed
Barnets lov har indført mulighed for aktindsigt for børn helt ned til 10 år. Det kræver øget opmærksomhed, både hvad angår børne- og ungerådgivernes sprogbrug i sagens akter og i forhold til, hvordan man sikrer, at barnet ikke er alene, når aktindsigten skal læses og forstås, så der kan støttes op om barnet og tages hånd om de mulige følger af, at barnet læser ting, der kan være svære at læse om.
Flere handlingsanvisninger og eksempler
Det er Børnerådets oplevelse, at det er de konkrete handlingsanvisninger og eksempler, som efterspørges af børne- og ungerådgivere. Hvilket er helt naturligt, da de har et stort ønske om at overholde lovgivningen og forvalte den bedst muligt til gavn for børnene og de unge. Når loven er bred og giver frihed til kommunen, vil vejledningen naturligvis også afspejle dette, men der må kunne gives flere eksempler og for eksempel skrives ind, hvordan et tidssvarende børnesyn så vil afspejle sig i sagsbehandlingen helt konkret.
Formålet med lovgivningen er også at skabe ensartethed ift. børnene. Børn skifter kommune, sagbehandler og så videre, så der et kæmpe behov for ensartethed. Elementerne skal derfor tilrettelægges, så børne- og ungerådgiverne alle har samme børnesyn, tilgang og praksis. Vejledningen kan med fordel være det værktøj, der bidrager til, at børn bliver mødt på samme fagligt høje niveau, når de skal være del af en sagsbehandling i en kommune.
Børnerådet anbefaler derfor, at vejledningen uddybes med langt flere eksempler og med fokus på ovenstående opmærksomhedspunkter.
