De nye tiltag for børnene skal fremhæves i vejledningen

Børn med funktionsnedsættelser skal ligesom udsatte børn også inddrages løbende, modtages med et tidssvarende børnesyn og med respekt for deres rettigheder. De må ikke forskelsbehandles negativt.

Det stiller store krav til børne- og ungerådgiverne, fordi de skal være klædt på til at kunne inddrage meget forskellige børn med forskellige behov.

Indledning om, hvad der er nyt for disse børn
Børnerådet mener, at vejledningen bør indledes med at forklare, hvad der er ny-indført. Den løbende inddragelse er også gældende for disse børn og unge. Det bør derfor foldes ud, så børne- og ungerådgiverne kan danne sig et klart overblik over, hvad der er nyt og adskiller sig fra reglerne for de udsatte børn, og videreformidle samt anvende det over for børnene i målgruppen.

Krydshenvisninger skal fremgå af samtlige vejledninger
Det er afgørende, at ministeriet placerer krydshenvisninger i hver vejledning. Der er behov for krydshenvisninger, fordi der er i alt 6 delvejledninger. Det store antal giver behov for, at man som børne- og ungerådgiver kan manøvrere mellem vejledningerne, når behovene hos børnene ændrer sig, og hvis barnet har flere behov.

Fokus på at børne- og ungerådgiverne får reel vejledning
Reglerne for børn med funktionsnedsættelser har historisk set voldt store problemer for kommunerne i form af høje omgørelsesprocenter.

Med denne vejledning er der en unik mulighed for at ledsage reglerne med værktøjer, så børne- og ungerådgiverne reelt bliver i stand til at forvalte reglerne korrekt. Derfor bør vejledningen uddybes og kan også med fordel ledsages af yderligere værktøjer fra fx Social- og Boligstyrelsen, herunder værktøjer til inddragelse af netop denne gruppe af børn.

Mangel på oplysning om rettigheder
Vigtige udtryk som ”børnesyn”, ”rettigheder” og ”oplyst grundlag” bør være gennemgående i vejledningen.  Børnesyn og oplyst grundlag nævnes ikke i vejledningen, mens rettigheder nævnes 1 gang. Selvom lovgivningen ikke er ændret, bør børnesynet nævnes eksplicit, herunder vigtigheden af at børne- og ungerådgiverne har et børnesyn, som yder respekt for barnets synspunkter og rettigheder og som sikrer en opmærksomhed på risikoen for forråelse. Hvis børnenes rettigheder ikke er tydeligt angivet, er der risiko for, at opmærksomheden på rettigheder viger for andre hensyn, og at børnenes rettigheder dermed bliver krænket. Det må ikke ske.

Et oplyst grundlag er forudsætningen for, at der træffes korrekte afgørelser. Dette udtryk skal derfor foldes ud i vejledningen med relevante henvisninger til de forvaltningsretlige regler.

Når udtrykket screening eller vurdering anvendes, skal det uddybes
Screening vil få 98 forskellige tilgange, hvis der ikke præsenteres en grundig screeningsmodel gældende for alle kommuner. Det er essentielt, at screeningen foregår på et fagligt solidt samt oplyst grundlag, for ellers vil det medføre, at støtten til barnet bliver forkert, forsinket eller helt udebliver.

Det er nødvendigt, at der tilføjes begrebs-uddybninger, fordi støttebehov ofte er komplekse, også hos børn med funktionsnedsættelser. Det kræver omhyggelighed. Der kan også være tale om, at barnet har brug for tid og tillid, for at det får lyst og tillid nok til at åbne op. Indførelsen af screening medfører en sortering. Den sortering skal være grundig, baseret på faglige overvejelser og processen skal tildeles god tid. Det skal der sættes ord på, så børne- og ungerådgiverne guides til opmærksomhedspunkter i vejledningen om sagsbehandling (som nævnt i tidligere høringssvar) og heri.

Modenhed må ikke blive en kattelem
Det angives flere steder i vejledningen, at barnet så vidt muligt skal inddrages. Efter Børnekonventionen sker inddragelse ud fra hensyntagen til alder og modenhed. Mange børn med psykiske funktionsnedsættelser vil have en modenhed, som ikke er alderssvarende. Det må ikke blive en kattelem til ikke at inddrage! I den forbindelse er det helt afgørende at placere ansvaret for meningsfuld og reel inddragelse helt entydigt hos de voksne fagpersoner. Vi henviser i den forbindelse til Stine Lindbergs og Carsten Kirk Alstrups artikel i Dansk Pædagogisk Tidsskrift.

Artiklen giver eksempler på, hvordan en ureflekteret tilsidesættelse af rettigheder foregår, og hvilken betydning det har for synet på børn med handicap. Der gives også eksempler på, hvordan praksis til tider afviger fra normen, og inddragelse praktiseres på atypiske måder, når fagpersoner insisterer på at afdække børns perspektiver.

Ansvaret for en reel og meningsfuld inddragelse ligger hos fagpersonerne, og der skal være de rette betingelser til stede for, at fagpersonerne kan praktisere inddragelsen, herunder kompetencer hertil.

Uddybning af god børneinddragelse er nødvendig
Den løbende inddragelse er ligeså vigtig for børn med funktionsnedsættelser som alle andre børn, som hører under barnets lov, hvis man skal sikre sig et oplyst grundlag, samt at barnet oplever sig inddraget. Hvis en børne- og ungerådgiver skal vurdere, hvad god, løbende inddragelse er, skal der gives eksempler på god praksis og på, at løbende inddragelse også handler om, at barnet eller den unge oplever sig inddraget.

God inddragelse kræver kompetencer og opkvalificering i form af præcise anvisninger, sidemandsoplæring eller lignende. Det vil være en fejl at tro, at alle børne- og ungerådgivere er i stand til at lave god inddragelse af alle børn, de møder, særligt af børn med psykiske funktionsnedsættelser, fordi de kan have behov for særlige inddragelsesmetoder, som modsvarer deres kognitive niveau. Denne vejledning bør derfor indeholde tydelige begrebsforklaringer og henvisninger til metoder som fx Social- og Boligstyrelsens Lyt og lær: inddragelse af børn med handicap.

Laura Lundys model beskriver fire centrale elementer i meningsfuld inddragelse af børn blandt andet i myndighedssagsbehandling efter Børnekonventionens artikel 12, som sikrer børns ret til at få deres synspunkter hørt og vægtet i sager, der vedrører dem. De fire elementer i Lundys model er: Space, Voice, Audience og Influence (Lundy, 2007).

Disse fire elementer er oversat til dansk: Rum, Stemme, Tilhører og Indflydelse (Petersen og Kornerup, 2021), og elementerne kan med fordel anvendes i kommunernes sagsbehandling som et udgangspunkt for inddragelsen.

God inddragelse er en proces og har nogle kendetegn, ligegyldigt hvilken metode man bruger: 

* Barnet skal have hjælp til at danne og udtrykke sin mening og sine oplevelser, så det kan sætte ord på.
* Processen styres af den voksne, som også kan byde ind med muligheder og perspektivering og som skal sikre sig, at barnet forstår præcist, hvad det kan få indflydelse på. 
* Den voksne skal søge at forstå, hvad barnet udtrykker, og løbende lave tilbageløb på, om det, som den voksne har lyttet sig til, stemmer overens med det, barnet gerne vil udtrykke. 
* Barnet skal kunne følge med i processkridtene i sagen, hvilket betyder, at orientering af barnet er helt afgørende, så barnet ved, hvad der skal ske og sker. 
* Endelig skal barnet have en tilbagemelding om afgørelsen/beslutningen.                   
Som det ses, er det vigtigt at have fokus på forløbet, for det er som helhed i forløbet, at barnet har brug for at opleve sig set og hørt. Det er den intention, der ligger bag udtrykket løbende inddragelse, og det skal skrives tydeligt frem i denne vejledning.

Retten til en bisidder
Retten til en bisidder bør fremhæves i vejledningen. Hvis barnet på nogen måde selv er i stand til at anmode om og takke ja til en bisidder, skal muligheden forklares for barnet og dets forældre.

Grundig vejledning om klage er en pligt
Det bør fremhæves i vejledningen, at børne- og ungerådgiverne skal vejlede om klageadgang, og hvad barnet gør, hvis der ikke er mulighed for at klage. Det må ikke forventes, at barnet selv eller dets forældre ved, hvornår det kan klage, og hvornår der er tale om, at kommunen udøver faktisk forvaltningsvirksomhed, eller hvornår barnet opfylder kriterierne for partsstatus. Vi forudser, at det kan skabe stor forvirring for barn og forældre, og derfor skal børne- og ungerådgiverne være opmærksomme på at vejlede barnet og dets forældre grundigt og følge op.

Vejledningsforpligtelsen skal uddybes
Kommunernes vejledningsforpligtelse om regler om fx tabt arbejdsfortjeneste, hjemmetræning og hjemmeundervisning kan med fordel foldes ud, så det tydeligt fremgår, at børne- og ungerådgiverne skal vejlede forældrene herom, så barnet og familien sikres de bedste betingelser for støtte.

Flere handlingsanvisninger og eksempler
Det er Børnerådets oplevelse, at det er de konkrete handlingsanvisninger og eksempler, som efterspørges af børne- og ungerådgivere. Hvilket er helt naturligt, da de har et stort ønske om at overholde lovgivningen og forvalte den bedst muligt til gavn for børnene og de unge. Når loven er bred og giver frihed til kommunen, vil vejledningen naturligvis også afspejle dette, men der må kunne gives flere eksempler og for eksempel skrives ind, hvordan et tidssvarende børnesyn så vil afspejle sig i arbejdet med indsatserne helt konkret.

Formålet med lovgivningen er også at skabe ensartethed ift. børnene. Børn skifter kommune, sagbehandler og så videre, så der er et kæmpe behov for ensartethed. Elementerne skal derfor tilrettelægges, så børne- og ungerådgiverne alle har samme børnesyn, tilgang og praksis. Vejledningen kan med fordel være det værktøj, der bidrager til, at børn bliver mødt på samme fagligt høje niveau, når de skal være del af en sagsbehandling i en kommune.

Børnerådet anbefaler derfor, at vejledningen uddybes med langt flere eksempler og med fokus på ovenstående opmærksomhedspunkter.