Der er mange etiske og juridiske dilemmaer forbundet med surrogatmoderskab, og lovgivningen er ofte til debat i medierne. På trods af dette og på trods af, at der er sket meget inden for fertilitetsbehandling og familiestrukturer, er lovgivningen på området ikke blevet ændret i mange år. Det tyder dog på, at der er en bevægelse i gang. I oktober 2020 blev der for eksempel fremsat et beslutningsforslag om, at surrogatmoderskab skulle legaliseres i Danmark efter canadisk forbillede. I november 2020 slog Højesteret fast, at en del af den danske lovgivning på området ikke lever op til praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, og inden længe skal Folketinget behandle et borgerforslag om rettigheder for medfædre, der ligeledes rejser spørgsmålet om surrogatmoderskab.
Surrogatmoderarrangementer kan findes i mange former, men generelt kan man inddele dem efter, om de er altruistiske eller kommercielle. Ved altruistisk surrogatmoderskab kompenseres surrogatmoderen ikke økonomisk, og ofte er hun en ven af eller i familie med de tiltænkte forældre. Ved kommercielt surrogatmoderskab får surrogatmoderen betaling.
Den danske lovgivning er indrettet sådan, at den opstiller en række begrænsninger for indgåelse og gennemførelse af surrogatmoderaftaler og for mulighederne for adoption, når barnet er født af en surrogatmor. Inden for disse rammer kan man benytte sig af en altruistisk surrogatmor, men man kan for eksempel ikke lave en gyldig aftale om, at hun skal overlevere barnet, når det er født, og sundhedspersonale må ikke foretage fertilitetsbehandling på hende.
Kommercielle surrogatmoderarrangementer kan indgås i flere andre lande, og arrangementerne findes i mange forskellige former. I disse arrangementer er der juridisk set ofte tale om køb og salg af børn, som dette er defineret i FN’s Børnekonventions tillægsprotokol om salg af børn mv.
(I)Hvis man bringer et barn til Danmark, der er født af en surrogatmor i udlandet, vil man blive mødt med de danske regler om adoption, men det er ikke strafbart efter dansk ret at betale en udenlandsk surrogatmor for at bære et barn.
Foreningen DARE vurderede i september 2020, at der kommer ca. 200 surrogatbørn til Danmark om året, og at dette tal er stigende. En advokat med kendskab til området har samtidig for nylig vurderet, at der er 4-5 altruistiske surrogataftaler om året i Danmark.
(I)Det betyder, at der årligt kommer op mod seks gange så mange surrogatbørn til Danmark, der må formodes i vidt omfang at være resultatet af et kommercielt surrogatmoderarrangement i udlandet, som der i 2021 kom børn til Danmark via international adoption.
(I)Brugen af kommercielt surrogatmoderskab har nået et omfang, som vi ikke længere kan ignorere.
I Børnerådet mener vi ikke, at den danske lovgivning på området i tilstrækkelig grad tager hensyn til barnet og barnets rettigheder efter Børnekonventionen. Derfor efterlyser vi politisk debat og handling, der sikrer en gennemgribende regulering af området, hvor børneperspektivet kommer i første række. Vi skal beskytte alle børn mod at blive handelsvarer, samtidig med at vi beskytter de enkelte børn, der allerede er blevet født af en rugemor. Selvom der har været en økonomisk transaktion, må barnet aldrig blive den, der bøder for forældrenes gerninger. Systemet er imidlertid på nuværende tidspunkt så ureguleret, at der reelt foregår handel med børn. Det skal vi forhindre ved at revurdere lovgivningen og ved at tage stilling til de mange komplicerede sundhedsfaglige, juridiske og etiske problemstillinger, der opstår i relation til surrogatmoderskab.
Børnerådets holdning til kommercielt surrogatmoderskab
Børnerådet mener, at kommercielt surrogatmoderskab skal forhindres for at undgå, at børn gøres til handelsvarer. Som lovgivningen er nu, beskytter den ikke i tilstrækkelig grad børn mod at blive købt og solgt. Lovgivningen skal indrettes sådan, at den beskytter alle børn mod at blive handelsvarer, samtidig med at der tages hensyn til det enkelte barn, der allerede er kommet til verden, og som ikke selv har valgt at blive født af en surrogatmor. Vores anbefaling er, at:
- Dansk ret skal bringes i overensstemmelse med FN’s Børnekonventions tillægsprotokol om køb og salg af børn mv., og derfor skal lovgivningen indeholde et klart forbud mod køb og salg af børn i forbindelse med surrogatmoderskab.
- Vi skal beskytte de børn, der allerede er kommet til verden via en surrogatmor – også selvom der har været penge involveret. Ingen børn må nogensinde straffes for deres forældres valg. Derfor skal det være muligt at anerkende barnets juridiske relation til begge tiltænkte forældre. Ellers kan det få store konsekvenser for barnet, hvis forældrene bliver skilt eller en af dem går bort. Hensynet til det enkelte barns bedste skal være altafgørende i sådanne sager i overensstemmelse med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og FN’s Børnekonvention.
Børnerådets holdning til altruistisk surrogatmoderskab
Den eksisterende viden på området indikerer, at børn født af surrogatmødre trives på samme vis som andre børn generelt. Vi mener derfor, at reglerne for altruistisk surrogatmoderskab skal lempes under regulerede forhold for at modvirke udbredelsen af kommercielt surrogatmoderskab. Vores anbefaling er, at:
- Myndigheder og sundhedspersonale involveres i aftaler om altruistisk surrogatmoderskab, så vi i videst mulig grad forebygger eventuelle konflikter om barnet.
- Det skal være muligt for sundhedspersonale at assistere med IVF-behandling, så surrogatmoderen ikke er nødsaget til at benytte sine egne æg.
- De tiltænkte forældre skal kunne få forældreskabet anerkendt straks efter fødslen for at sikre barnets ret til familieliv og en juridisk relation til de eneste forældre, det har kendt.
- Lempelserne af reglerne for altruistisk surrogatmoderskab skal modsvares af strenge, men proportionelle sanktioner, der rammer forældrene og ikke barnet, hvis reglerne brydes.
Verona-principperne
Det kan lade sig gøre at regulere surrogatmoderskab på en måde, så vi sikrer børns rettigheder. En række internationale eksperter har fremlagt en række principper, hvor de kommer med gennemarbejdede og konkrete forslag til, hvordan man fra national side kan indrette lovgivningen om surrogatmødre i respekt for barnets rettigheder efter Børnekonventionen. FN’s Børnekomité og Børnerådet støtter disse såkaldte Verona-principper, og vi opfordrer stærkt til, at de danske politikere vil tage udgangspunkt i dette vigtige stykke arbejde, når spørgsmålet skal behandles politisk.