Børnerådet er blevet bedt om at udtale sig om problemstillingen vedrørende sexdukker, der ligner børn, og fiktiv børnepornografi med udgangspunkt i udtalelsen fra Sexologisk Klinik og Visitations- og Behandlingsnetværket. Det centrale spørgsmål i forbindelse med denne problemstilling er, hvorvidt børne-sexdukker og fiktiv børnepornografi har en forebyggende eller optrappende effekt på seksuelle kontaktovergreb mod børn.
Det er en svær problemstilling med stærke moralske aspekter, men i den følgende udtalelse forholder Børnerådet sig udelukkende til den viden, som er fremlagt i høringsmaterialet og fokuserer på beskyttelseshensynet til børnene.
Børnerådet refererer til FN’s Børnekonvention – i særlig grad artikel 34. Denne artikel omhandler barnets ret til beskyttelse mod seksuel udnyttelse og mishandling, herunder prostitution og medvirken til pornografi.
Med henvisning til den grundige afsøgning af det forskningsmæssige felt inden for problemstillingen, som Sexologisk Klinik har foretaget, har Børnerådet følgende kommentarer.
Først og fremmest vil Børnerådet understrege, at det er vigtigt, at der forskes yderligere på feltet, således at den usikkerhed, som fremgår tydeligt af litteratursøgningen, mindskes. Børnerådet hæfter sig ved spørgsmålet om, hvorvidt der synes at være en sammenhæng mellem brug af fiktiv børnepornografi og børne-sexdukker og graden af online eller kontaktovergreb på børn. En sådan sammenhæng er ikke tydeligt belyst i videnskabelige undersøgelser.
Det fremgår af litteratursøgningen, at der er en højrisikogruppe af børnepornobrugere, som begår kontaktovergreb efter brug af børneporno. Faktorer, der spiller ind her, er seksuel interesse i børn, adgang til børn, højt niveau af antisocialitet og mangel på psykologisk hæmning for den seksuelle interesse. De fleste brugere af børnepornografi progredierer dog ifølge forskningen ikke til kontaktovergreb på børn.
En tilsvarende højrisikobeskrivelse fremgår ikke i forhold til brugere af fiktiv børnepornografi, og der synes at mangle en yderligere videnskabelig afsøgning af, hvad der karakteriserer disse brugere. Det fremgår ikke af forskningen, hvad den fiktive børnepornografi og brug af børne-sexdukker kan føre med sig af øget overgrebsaktivitet for personer med seksuel interesse for børn og tidligere domme for seksuelle overgreb på børn.
Børnerådet lægger vægt på, at der henvises til en undersøgelse, hvor man har forsøgt at definere forskellen på børnepornobrugere og brugere af fiktiv børnepornografi. De 11 specialister, der er blevet spurgt i denne undersøgelse, finder, at man bør være forsigtig med at kriminalisere brugere af fiktiv børnepornografi, dels idet der er meget individuelle karakteristika for denne gruppe mennesker, dels fordi der kan være risiko for skadevirkninger forbundet hermed. Her henvises til flere undersøgelser, der har vist en sammenhæng mellem frigivelse af porno i 1960’erne og et drastisk fald i seksuelle overgreb. På den baggrund kan Børnerådet frygte, at kriminalisering af besiddelse af børne-sexdukker samt fiktiv børnepornografi kan føre til flere online overgreb eller kontaktovergreb på børn.
Børnerådet kan derfor på nuværende tidspunkt ikke anbefale en kriminalisering af besiddelse af børne-sexdukker eller fiktiv børneporno, men vil opfordre til yderligere forskning på området, så eventuelle sammenhænge mellem brug af børne-sexdukker/fiktiv børneporno og online overgreb og kontaktovergreb bliver bedre belyst.
