Materiale om børneinddragelse

Gode råd til fagfolk om mødet med børn og unge (2017)

Gode råd til fagfolk om mødet med børn og unge (2017)

Rigtig mange af de børn og unge, Børnerådet har talt med i de seneste år, har på et tidspunkt i deres liv været i kontakt med det offentlige system, fordi de eller deres forældre har haft det svært.

Med udgangspunkt i børnenes udmeldinger har Børnerådet samlet en række gode råd til fagfolk om mødet med børn og unge.

Læs Børnerådets pjece: ”Gode råd til fagfolk om mødet med børn og unge” eller hæng de gode råd op i stort format eller lille format

Håndbog i børneinddragelse (2016)

Håndbog i børneinddragelse (2016)

Børn har ret til at blive hørt og til at sige deres mening. Det står skrevet i Børnekonventionen, i flere danske lovgivninger, og det er udgangspunktet for det børnesyn, som Børnerådet er formet af. Derfor udgiver Børnerådet en håndbog i inddragelse af børn og unge. Bogen præsenterer Børnerådets bud på, hvordan man praktiserer god inddragelse. 

Bestil håndbogen

Børneinddragelse er mere end at tale med børn (2014)

Jubilaeumsskrift ForsideBørnerådet har i forbindelse med Børnekonventionens 25-års jubilæum udgivet jubilæumshæftet ”Børneinddragelse er mere end at tale med børn”. Skriftet indeholder artikler om børneinddragelse på flere niveauer, og vi håber, at det kan inspirere aktører, der beskæftiger sig med børn og unge, til inddragelse på forskellig og kreativ vis.

Læs hele jubilæumshæftet. 

Børn og unge på banen - inspirationsmateriale til involvering af børn og unge (2007)

Børn og unge på banen - inspirationsmateriale til involvering af børn og unge (2007)

Børnerådet har offentliggjort et inspirationsmateriale til, hvor man kan finde beskrivelser af konkrete projekter, hvor børn og unge er blevet involveret i beslutningsprocesserne på kommunalt niveau.

Læs hæftet 'Børn og unge på banen'. 

 

Dialog på tværs - Børn og voksne i øjenhøjde - Beskrivelse af en dialogproces (2002)

Dialog på tværs - Børn og voksne i øjenhøjde - Beskrivelse af en dialogproces (2002)

Børnerådets Årsmøde 2002 satte fokus på børns ressourcer og indflydelse. 75 børn og 75 voksne mødtes og diskuterede, med udgangspunkt i den anerkendende metode, livet i skolen og i lokalsamfundet.

Rapporten beskriver den dialogproces, der fandt sted på årsmødet, ligesom den ser nærmere på den anerkendende metode og skitserer overvejelser og reflektioner fra årsmødet.

Læs rapporten. 

Medbestemmelse i folkeskolen (2002)

I folkeskoleloven står der bl.a., at elever skal have indflydelse på undervisningen i skolen, og at de skal være med til at sætte mål for egen læring. Men der er langt fra lovens tekst til den hverdag, som børn oplever. Det viser resultaterne af Børnerådets undersøgelse i Børnepanelet ”Medbestemmelse i folkeskolen”.

Læs rapporten 'Medbestemmelse i folkeskolen'. 

Børn i skilsmisser (2000)

Findes der en børneopfattelse af børns rettigheder, når forældre går fra hinanden? Det har vi spurgt Børnepanelet om. Resultaterne taler for sig selv: Børn mener, at børn skal inddrages i alle de vigtige beslutninger, der skal tages, når familien skilles ad. Og Børnepanelet mener, at børn skal med på råd fra de er 8 år.

Læs rapporten 'Børn i skilsmisser'. 

Børneperspektiv og børn som informanter (1998)

Børn som informanter handler om, hvordan man har beskæftiget sig med børneperspektivet og børn som informanter i litteratur og undersøgelser om børn. I rapporten fokuseres især på metoder i undersøgelser, der har børns almindelige hverdagsliv i familie, institution, skole og fritid som udgangspunkt.

Rapporten er udarbejdet for Børnerådet af Jan Kampmann, lektor ved Roskilde Universitet.

Læs notatet. 

Børn på banen (1998)

Børn på banen er en bog med inspiration til, hvordan voksne i højere grad kan inddrage børn i lokale beslutninger, der vedrører børnenes hverdag i skolen, i institutionen, i den politiske debat, når der skal laves legepladser, udtænkes fritidstilbud, by og trafikplanlægges, renoveres skoler og bygges institutioner osv. I bogen beskrives en bred vifte af forskellige metoder til at sikre børn mere indflydelse på deres eget liv.

Bogen kan lånes på biblioteket.

Videointerview med Trine Krab Nyby

TrineDu kan også se et videointerview med Børnerådets børne- og ungeteam. De fortæller om de forskellige metoder, Børnerådet bruger i arbejdet for at komme ud til børn og unge i Danmark og høre deres mening om det at være barn og ung i Danmark.