Generelle bemærkninger
Lovforslagets formål - at modvirke parallelsamfund og negativ social kontrol gennem lige muligheder til alle børn ift. at begå sig fagligt og socialt i det danske samfund – er isoleret betragtet et godt formål.
Børnerådet er dog skeptisk over for, om de tre konkrete forslag samlet udgør de mest relevante og proportionelle midler til at sikre alle børn i Danmark tilstrækkelige sprogkundskaber og viden om demokratiske værdier. Særligt i lyset af nye tal fra Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet, der viser, at langt hovedparten af efterkommere i alderen 1-4 år går i vuggestue, børnehave, SFO/fritidshjem eller andre dagtilbud, kan man undre sig over lovforslagets fokus.
Børnerådet finder det endvidere problematisk, at tosprogede børn i denne sammenhæng ikke opfattes som børn med to sprog, men alene som børn med manglende dansk. Deres modersmål betragtes ikke som en resurse, og det anerkendes intet sted, at netop barnets beherskelse af modersmålet er en forudsætning for, at det kan tilegne sig dansk (læs artiklen om betydningen af modersmål). I dag er det kun børn af EU/EØS-borgere, der har ret til modersmålsundervisning efter Folkeskoleloven, hvilket Børnerådet tidligere har kritiseret for at være i strid med Børnekonventionen og udtryk for diskrimination.
I forlængelse heraf er Børnerådet ligeledes skeptisk overfor det ensidige fokus på sprog. Det er meget vigtigt at tænke sprogscreening og sprogstimulering sammen med barnets socialkognitive udvikling. Hvis barnet primært lærer formelt at håndtere et sprog, men ikke samtidig øver sig på at bruge sproget i samspil med andre, vil barnet ikke kunne indgå på lige fod med andre børn i skolen.
Udvidet obligatorisk sprogstimuleringstilbud i form af plads i et dagtilbud til tosprogede børn
Det er glædeligt, at det nuværende beskæftigelseskriterium ophæves, således at det ikke er forældrenes beskæftigelsessituation, der afgør, hvorvidt børn uden for dagtilbud skal modtage et sprogstimuleringstilbud, men derimod barnets trivsel og udvikling samt eventuelle sociale indikatorer i familien, der er i fokus.
Tidlig indsats – også ift. sprogfærdigheder – er altid positivt. Dog er det vigtigt at understrege, at hvis kommunerne får mulighed for at fremrykke sprogvurdering og sprogstimulering af børn fra den nuværende lovpligtige 3-årsalder til 2-årsalderen, er det helt centralt, at værktøjerne og fagfolkenes kompetencer ligeledes tilpasses. Kvaliteten af sprogstimuleringstilbuddene er i dag langt fra ensartet, så hvis man vil sikre effekten af yderligere 15 timers sprogtilbud, skal kvaliteten ligeledes sikres og ensartes. Fx bør der være fokus på, at der i det obligatoriske 30 timers tilbud er sprog- og kommunikationsstærke voksne omkring børnene.
Der sker meget i den sproglige udvikling fra to til tre år, og derfor bekymrer det Børnerådet, at man med forslaget risikerer, at nogle børn kun bliver sprogvurderet som 2-årige og ikke igen som 3-årige, da kommunen ikke er forpligtet til at sprogvurdere på ny. Forslaget lægger desuden op til, at det udelukkende er barnets sprogkompetencer, som afgør, hvorvidt barnet skal eller ikke skal modtage et 30 timers sprogstimuleringstilbud. Der bør i forslaget tages højde for, at der kan være andre vigtige forhold, som betyder, at en 2-årig har brug for kortere dage i institution, end det 30 timers tilbud lægger op til.
Med lovændringen nr. 665 af 8. juni har kommunerne i en midlertidig periode og med udgangspunkt i en konkret vurdering af det enkelte barns behov for sprogstimulering fået mulighed for selv at tilrettelægge rammerne for sprogstimuleringsindsatsen for børn af flygtninge. Med dette forslag, får kommunerne også mulighed for at fremrykke sprog-stimuleringen til 2-årsalderen for disse børn. Her må Børnerådet appellere til kommunernes pligt til – i deres vurdering – at fokusere på barnets tarv, hvilket handler om andet og mere end behovet for sprogstimulering. Hvis barnet fx netop er kommet til Danmark med en eller begge forældre, bør det have mulighed for at falde til sammen med sin familie, inden det eventuelt bliver henvist til et obligatorisk 30 timers sprogstimuleringstilbud uden for hjemmet.
Krav om dansk som hovedsprog samt fokus på medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati ved tilskud til privat pasning
Forslaget om at stille krav om, at dansk skal være hovedsprog i private pasningsordninger vil støtte op om indsatsen for at sikre, at børn ved skolestart er klædt på til at indgå fagligt som socialt. Igen må opmærksomheden dog henledes på den totalt fraværende anerkendelse af betydningen af børnenes modersmål ift. at kunne tilegne sig dansk.
Kravet om, at pasningen skal tilrettelægges på en måde, så børnene sikres medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati, lyder i Børnerådets ører noget ude af proportioner. Det er absolut vigtige værdier at arbejde med, når børn når børnehavealderen og opefter, men kravet vil fx også betyde, at en dagplejemor med ganske små børn, skal dokumentere, at hun arbejder med demokrati mv.
Krav om dansk sprog ved tilskud til pasning af egne børn
Forslaget om, at tilskud til pasning af egne børn, betinges af, at den forælder, som ansøger om tilskuddet, skal kunne dokumentere, at han/hun kan tale dansk på et tilstrækkeligt niveau, mener Børnerådet ligger i naturlig forlængelse af kravet om dansk som hovedsprog i private pasningsordninger.
Igen må Børnerådet dog problematisere den forskelsbehandling forslaget understøtter, når kravet om tilstrækkelige danskkundskaber udelukkende stilles til én gruppe tilflyttere. Mens en anden gruppe tilflyttere – EU/EØS-borgere – ikke skal leve op til nogen sproglige krav.
