Børnerådet finder, at afrapporteringen generelt giver et godt overblik over den eksisterende viden og praksis på området i Danmark, Norge og Sverige. Rapporten gør det tydeligt, at det er veldokumenteret, at et misbrug af rusmidler hos den gravide udsætter fosteret for betydelige risici for fysiske og mentale skader.
Børnerådet lægger vægt på, at hensynet til barnets ret til et sundt liv kommer før den gravide kvindes ret til at bestemme over egen krop, om end det etiske og juridiske konfliktområde, der ligger heri, ikke er ubetydeligt.
Mulighed for tilbageholdelse uden samtykke
Børnerådet tilslutter sig den skalerede model 1, 2 og 3 til styrkelse af indsatsen mod de skader, som børn, født af kvinder med et misbrug, kan have. Børnerådet vægter i argumentationen for at medtage model 3, at der i de skitserede modeller 1 og 2 - hvor samtykke fra kvinden indgår - er mulighed for, at kvinden kan trække sit samtykke tilbage uden for tvangsperioden. Fordi moderen dermed kan afbryde behandlingen, sikrer denne mulighed ikke, at man reelt beskytter det ufødte barn mod den skadelige eksponering af rusmidler. En afbrydelse af behandlingen i alle faser af graviditeten kan være fatalt for barnet – om end den tidligste tid i fosterudviklingen er den mest afgørende.
Børnerådet vil med hensyn til kvindens rettigheder nævne, at de kvinder, som ikke magter eller ikke vil følge et frivilligt specialiseret tilbud, sandsynligvis - som alle andre forældre – vil være psykisk påvirket af den skade, de har påført deres børn. Børnene og familien vil få stor brug for støtte og vejledning i barnets opvækst, hvilket vil konfrontere kvinden med det ansvar, hun har for barnets symptomer. Samtidig vil en tvangsanbringelse af barnet uden for hjemmet umiddelbart efter fødslen være nærliggende, hvilket kan være potentielt traumatiserende for moderen og tillige kan opleves som en alvorlig indskrænkning af kvindens autonomi. At sætte ind med en tvangsforanstaltning, som sikrer barnets sundhed, vil give en gravid kvinde med et betydeligt misbrug reel mulighed for at komme ud af sit misbrug, og dermed vil hun få mulighed for at bevare tilknytning til sit barn.
Børnerådets tilslutning til forslaget om at give mulighed for tilbageholdelse af kvinden uden samtykke, har den forudsætning, at der grundlæggende fra den tidligste kontakt til den gravide kvinde bygges på tillid, motivation og frivillighed, at model 3 skal anvendes i kombination med model 1 og 2, og at det kun er, når mindre indgribende muligheder er udelukket, at en tvangsbeslutning kan sættes i værk. En beslutning om tvangstilbageholdelse af kvinden skal altid begrundes i hensynet til det ufødte barns sundhed. Det skal pointeres, at der ifølge rapporten er tale om et relativt lille antal af kvinder på 10-15, som ikke kan fastholdes i de specialiserede behandlingstilbud, hvorfor Børnerådet forventer, at beslutning om tvang vil tages i anvendelse i begrænset omfang.
Børnerådet tilslutter sig forslaget om at beslutning om tvang tages af et særligt nedsat udvalg med ekspertise ift. graviditet- og rusmiddelproblematikker. Med skelen til Norges lovgivning på området anbefaler Børnerådet, at der bliver mulighed for midlertidigt at tilbageholde den gravide kvinde, indtil udvalget har taget en endelig beslutning om tvang. Denne midlertidige tilbageholdelse kan være afgørende ift. de skader den gravide kan nå at påføre fosteret i den tidlige fase af graviditeten ved fx at ’gå under jorden’.
Ensretning af gældende regler
Det indgår i alle tre modeller, at der sker en ensretning af stof og alkoholområdet, således at kommunerne kan tilbyde indgåelse af kontrakt om tilbageholdelse af den gravide, uanset om der er tale om forbrug af alkohol, stoffer og/ eller et blandingsmisbrug. Børnerådet bakker op om dette forslag.
Udvidelse af gældende regler
Børnerådet bakker op om det forslag, som indgår i model 2 og omhandler mulighed for udvidelse af den enkelte og den samlede tilbageholdelsesperiode. Denne udvidelse vil kunne understøtte den gravides motivation for fortsat behandling, idet hun vil kunne opleve personlig udvikling og reduktion af sit rusmiddelforbrug, jo længere tid hun fastholdes i behandlingen. Denne model har dog – som nævnt tidligere – indbygget den risiko for det ufødte barn, at den gravide kvinde kan afbryde kontrakten uden for enhver tilbageholdelsesperiode, hvorved behandlingen kan afbrydes.
Forebyggende indsatser
Generelt støtter Børnerådet op om forebyggende indsatser og tilslutter sig, at der fortsat arbejdes på information til kvinder i den fertile alder med anbefalinger om helt at undgå alkohol og andre rusmidler under graviditeten.
Det er vigtigt, at de praktiserende læger, som har den tidligste kontakt med den gravide, styrkes i et fokus på opsporing af problematikken, at de indgår i tæt samarbejde med fagpersoner med særlig ekspertise inden for gravide- og rusmiddelproblematik, og at der sker underretning til kommunerne i tilstrækkeligt omfang. De praktiserende læger bør desuden styrkes i at prioritere vejledning og motivering af kvinden til at indgå i de specialiserede behandlingstilbud.
Børnerådet mener, at man skal sikre, at alle kommuner indgår samarbejdsaftaler med de regionale familieambulatorier.
Samtidig skal der afsættes tilstrækkelige ressourcer til familieambulatorierne i hele landet. Hvis målet er at udvikle redskaber til at opspore flest mulige af det skønnede antal på 3.500 gravide med misbrugsproblemer i Danmark, skal familieambulatoriernes mangeårige erfaring og ekspertviden være tilgængelig i alle kommuner. Derudover vil Børnerådet anbefale, at der fortsat sikres ressourcer til udviklingsarbejde i familieambulatorierne fx mht. til udvidelse af målgruppen til at omfatte hele familien under og efter barnets fødsel. Som det er nu følges barnets udvikling op til 7 års alderen, men der er ikke i samme periode tilbud om støtte og vejledning til barnets familie.
Børnerådet vil afslutningsvis anbefale, at der tilføres ressourcer, så familieambulatorierne kan foretage systematisk dataindsamling.