Open menu Close menu

Når børn og de voksne derhjemme er uenige om noget, er der mange forskellige måder at reagere på som voksen. Langt de fleste børn oplever, at de voksne derhjemme taler med dem om uenigheder, men desværre viser Børnerådets undersøgelse også, at nogle børn i større omfang end andre oplever at blive slået eller mødt med tavshed i flere dage.

""

Læs Børnerådets Børneindblik: Nogle børn er mere udsatte for vold end andre

Hent Børneindblik

I Børnerådets undersøgelse er sammenhængene mellem forskellige forhold i børns liv, og hvorvidt de bliver udsat for vold, blevet undersøgt for at forstå, hvad der har betydning for, om børn bliver udsat for vold. Undersøgelsen viser blandt andet, at børn, hvis forældre har et alkohol- eller stofmisbrug; børn, som har en diagnose, fx ADHD eller autisme; og børn med anden etnisk baggrund end dansk i større omfang end andre børn bliver udsat for vold – selv når der er taget højde for andre forhold i barnets liv, fx familiens økonomi. Fx har 19 pct. af drengene med ikke-vestlig baggrund været udsat for grov vold i hjemmet, mens det gælder for 9 pct. i gruppen af drenge med etnisk dansk baggrund.

Med denne undersøgelse er vi blevet bekræftet i, at nogle forhold i børns liv, fx misbrug, har stor betydning for, om der er vold i hjemmet. Per Larsen
Formand for Børnerådet

”Med denne undersøgelse er vi blevet bekræftet i, at nogle forhold i børns liv, fx misbrug, har stor betydning for, om der er vold i hjemmet. Det betyder, at vi kan sætte mere målrettet ind over for de familier, hvor vi ved, der er problemer. Fx ved ikke kun at have fokus på volden, men også ved at hjælpe far og mor ud af deres misbrug. Eller ved at have ekstra opmærksomhed på de børn, som vi ved har større risiko for at blive udsat for vold,” siger Per Larsen.

Selvom det i år er 20 år siden, at det blev ulovligt for forældre i Danmark at udsætte deres børn for vold, viser undersøgelse på undersøgelse alligevel, at mange børn stadig bliver udsat for fysisk eller psykisk vold i hjemmet. Det vil Børnerådets formand have et opgør med:

Det er desværre langt fra alle forældre i Danmark, der har forstået, at det er ulovligt at slå børn. Per Larsen
Formand for Børnerådet

”Det er desværre langt fra alle forældre i Danmark, der har forstået, at det er ulovligt at slå børn. Det understreger, at der stadig er behov for at stå sammen om at forebygge vold mod børn og understøtte den positive kulturelle forandring, vi trods alt har set siden afskaffelsen af revselsesretten,” siger Per Larsen. 

 

Fejl ved indlæsning af Partial View script (fil: ~/Views/MacroPartials/Faktaboks.cshtml)

  

Om undersøgelsen

Analysen bygger på en spørgeskemaundersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanelblandt blandt 4.039 elever i 7. klasse, som blev gennemført i september 2016. 23 pct. af de børn, der har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen, var 12 år, 71 pct. var 13 år, og 6 pct. var 14 år. Vi betegner samlet set gruppen som 12-13-årige. Undersøgelsens metoder er beskrevet bagest i notatet.

Spørgeskemaundersøgelsen er en del af den landsdækkende kampagne #stopvoldmodbørn, som Børnerådet, Red Barnet, Børns Vilkår og Danmarks Radio har indgået samarbejde om. Det fælles projekt er støttet af TrygFonden.

 

Tidligere undersøgelse fra Børnerådet om vold

Sidste år offentliggjorde Børnerådet to analyser, der blandt andet viste, at 9 pct. af børnene i 7. klasse havde været udsat for grov vold og 28 pct. for mindre grov vold i forbindelse med en uenighed derhjemme. Undersøgelsen viste også, at 17 pct. havde været udsat for psykisk vold derhjemme inden for det seneste år.

""

Læs Børnerådets Børneindblik: Fysisk og psykisk vold er stadig en del af mange børns hverdag (2016)

Hent Børneindblik
""

Læs Børnerådets Børneindblik: Alt for få børn er klar over, at vold mod børn er forbudt (2016)

Hent Børneindblik

Kontaktoplysninger

Souschef Lisbeth Sjørup, e-mail: lis@brd.dk

Relateret viden

Her kan du se de seneste nyheder, høringssvar og materialer om samme emne.