37 pct. af de unge, som er blevet udsat for digital mobning, har også selv mobbet andre på nettet inden for det seneste år. Det bakker op om ”det nye” mobbesyn, der fokuserer på negative fællesskaber og gruppedynamikker, frem for på enkeltindivider, siger Børnerådets formand Per Larsen:
Når så mange unge har prøvet både at mobbe og blive mobbet på nettet, bekræfter det, at mobning er et komplekst problem, der ikke bare kan bekæmpes ved at fokusere på én mobber og ét offer i klassen.Per Larsen
Formand for Børnerådet
”Når så mange unge har prøvet både at mobbe og blive mobbet på nettet, bekræfter det, at mobning er et komplekst problem, der ikke bare kan bekæmpes ved at fokusere på én mobber og ét offer i klassen. For de roller kan pludselig blive byttet rundt. Det stiller nogle andre krav til, hvordan fagfolk og forældre skal gribe mobning an, end det tidligere mobbesyn gjorde. Det har vi taget hul på med Aktionsplan mod mobning, der blandt andet stiller konkrete krav til, hvordan skolerne skal arbejde med forebyggelse og håndtering af mobning.”
Læs Børnerådets Børneindblik: Mere end hver tredje ung, som er blevet udsat for digital mobning, har også selv mobbet andre på nettet
Hente BørneindblikUndersøgelsen viser også, at nogle unge er i større risiko for at blive udsat for digital mobning end andre. Det gælder unge, der lever i en familie med færre penge end gennemsnittet, samt unge anbragt uden for hjemmet.
De unge, der er blevet udsat for digital mobning mange gange inden for det seneste år, opsøger sjældnere hjælp, end de unge, der har været udsat for mobning én gang inden for det seneste år. Det får Børnerådets formand til at efterlyse mere forebyggelse og synlige tilbud:
Noget tyder på, at der kan være tale om en social slagside, så fagfolk skal altså være ekstra opmærksomme på denne gruppe børn og unge.Per Larsen
Formand for Børnerådet
”Det er jo paradoksalt, at de unge, der er hårdest ramt af mobning, er dem, der er mindst tilbøjelige til at opsøge hjælp. Og det er rigtigt uheldigt, for de har jo i den grad brug for, at nogle voksne træder til. Noget tyder på, at der kan være tale om en social slagside, så fagfolk skal altså være ekstra opmærksomme på denne gruppe børn og unge.”
Fejl ved indlæsning af Partial View script (fil: ~/Views/MacroPartials/Faktaboks.cshtml)Om undersøgelsen
Analysen bygger på en spørgeskemaundersøgelse blandt 1.390 elever i 9. klasse i Børnerådets Børne- og Ungepanel samt en række kvalitative uddybende interview. Spørgeskemaundersøgelsen blev gennemført i november-december 2015, og 93 pct. af de unge, der deltog, var mellem 15 og 16 år. Undersøgelsens metoder er beskrevet bagerst i notatet.
Analysen er en del af et samarbejde mellem Børnerådet og Vincent F. Hendricks, professor i formel filosofi og leder af Center for Information og Boblestudier (CIBS) på Københavns Universitet og Rasmus Kræmmer Rendsvig, ph.d.-stipendiat ved Lund Universitet og Center for Information og Boblestudier (CIBS) på Københavns Universitet.
Kontaktoplysninger
Souschef Lisbeth Sjørup, e-mail: lis@brd.dk