Det er ikke nemt at blive en del af et dansk fællesskab, når man kommer som flygtning til Danmark. Det viser en ny undersøgelse fra Børnerådet, der består af interview med 11 syriskfødte børn, 24 danskfødte børn og resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt 3.700 børn i 7.-klasse, der har svaret på spørgsmål om deres erfaringer med og viden om børn, der er flygtet. Undersøgelsen er en del af projektet ’Børn som eksperter’, der er støttet af VELUX FONDEN.
De syriskfødte børn lægger meget vægt på, hvor vigtigt – og ofte svært – det er at føle, at de hører til og er en del af fællesskabet i skolen. De giver også udtryk for, at selvom man er en del af et fællesskab, fx på fodboldbanen, får man ikke nødvendigvis tætte venner. Besvarelserne fra spørgeskemaundersøgelsen bakker op om denne oplevelse: Lidt flere end hvert tredje barn, der er flygtet eller blevet familiesammenført, synes, det er svært at få nye venner i klassen. De børn, der er flygtet eller blevet familiesammenført, føler sig desuden oftere ensomme og har lavere livstilfredshed end danskfødte børn.
Læs Børnerådets undersøgelse: "Du kan godt sige til dem, der er ingen forskel mellem os og dem"
Hent undersøgelsenBørnerådets formand Per Larsen understreger, at retten til det gode børneliv også gælder for børneflygtninge: ”Børn, der er flygtet eller familiesammenført, er først og fremmest børn med samme behov og rettigheder som alle andre børn. De vil – ligesom de fleste børn – gerne være ’som alle andre’, og det skal vi hjælpe dem med. Det stiller store krav til klassekammeraters forældre, til lærere og pædagoger og til de mange andre voksne, de møder. Men det er krav, som jeg mener, vi har pligt til at leve op til. De her børn har været nok igennem, og vi skal kunne give dem en stabil og tryg tilværelse med skolegang, et aktivt fritidsliv og stabile relationer.”
De her børn har været nok igennem, og vi skal kunne give dem en stabil og tryg tilværelse med skolegang, et aktivt fritidsliv og stabile relationer.Per Larsen
Formand for Børnerådet
Tilværelsen i eksil indebærer mange bekymringer
Selvom familierne er i sikkerhed, vidner de syriskfødte børns beretninger om, at tilværelsen på den anden side af krigen i et eksilland også er præget af bekymringer og udfordringer.
Fx fortæller flere af børnene, at deres forældre ikke arbejder med deres fag, har lavtlønnet arbejde eller slet ikke er beskæftigede i Danmark, hvilket besvarelserne fra spørgeskemaundersøgelsen afspejler: Børn, der er flygtet eller familiesammenført, svarer oftere end danskfødte børn, at deres familie har færre penge end andre familier. Familiernes pressede økonomi går både ud over børnenes mulighed for at deltage i fritidsaktiviteter og deres sociale liv, fx fortæller nogle af de syriskfødte børn, at de bor så småt og tæt, at de ikke kan eller ikke har lyst til at invitere andre børn med hjem.
”Børnenes fortællinger understreger, hvad vi egentligt godt ved: Familiens socio-økonomiske status har betydning for, hvor godt familien trives, for børnenes chancer for en videregående uddannelse og mange andre ting. Derfor gælder det om at finde og minimere de forhold, der risikerer at være en hæmsko for familiernes trivsel og integration,” siger Per Larsen og fortsætter: ”Regeringen kunne starte med at afskaffe integrationsydelsen, så flygtningefamiliernes økonomiske situation ikke rammer børnene dér, hvor det gør allermest ondt – på deres sociale liv.”
Om undersøgelsen
Rapporten er baseret på enkeltinterview med elleve syriskfødte børn mellem 12 og 13 år, der har været i Danmark i mellem to og fire år, og gruppeinterview med i alt 24 danskfødte børn i 7.-klasse. Derudover indgår resultater fra en kvantitativ undersøgelse blandt 3.722 børn i 7. klasse, der har besvaret et elektronisk spørgeskema om deres erfaringer med og viden om børn, der er flygtet eller blevet familiesammenført. Undersøgelsen er en del af projektet ’Børn som eksperter’, der er støttet af VELUX FONDEN.
Kontaktoplysninger
Souschef Lisbeth Sjørup, e-mail: lis@brd.dk