Open menu Close menu

Én af de klaresete anbefalinger fra børnene i undersøgelsen er, at der skal være mindre tvang. Og når tvangen er nødvendig, skal den ske på en mere skånsom måde. Her lægger børnene særligt vægt på mere information og støtte før, under og efter tvangshandlingen. De vil forberedes bedre på, hvad de kan risikere at blive tvunget til – fx bæltefiksering og sondeernæring. Og så efterspørger de en uvildig voksen at tale situationen igennem med efterfølgende. 

På baggrund af undersøgelsen og børnenes anbefalinger har Børnerådet udarbejdet en række konkrete anbefalinger til politikere, kommuner, regioner samt relevante institutioner og faggrupper. 

Fejl ved indlæsning af Partial View script (fil: ~/Views/MacroPartials/Faktaboks.cshtml)

Om undersøgelsen

I alt omfatter undersøgelsen 56 børn og unge i alderen 8-19 år. Heraf har fem unge mellem 14 og 17 år med erfaringer fra indlæggelser i psykiatrien deltaget i en ekspertgruppe. Gruppen har været samlet til to halvdagsmøder i Børnerådet, hvor de har drøftet en række emner og dilemmaer samt givet sparring på
tilrettelæggelsen af undersøgelsens besøgs- og interviewdel.
Ved besøg på afsnit i hele landet har 51 børn og unge deltaget i interview, heraf er godt 2/3 piger og de fleste i aldersgruppen 11-12 år samt 14-17 år. 40 af børnene og de unge var døgnindlagte – heraf 7 på afsnit kun for spiseforstyrrede – mens 11 var indlagt på dagsbasis.

Relateret viden

Her kan du se de seneste nyheder, høringssvar og materialer om samme emne.