Open menu Close menu

De unge i ekspertgruppen efterlyser, at fagfolk i højere grad interesserer sig for bekymrende adfærd hos børn og bliver langt bedre til at spotte og gennemskue manipulerende forældre.

En anden problemstilling, de unge peger på som en grund til, at de har kunnet ’gå under radaren’ i systemet, er manglen på kontinuitet i sagsbehandlingen, særligt i forhold til udskiftning af sagsbehandlere. Børnerådet er flere gange gennem årene stødt på denne problematik. Udskiftning er blandt andet et problem, fordi det er svært for børnene at etablere den nødvendige tillid til sagsbehandleren, og dermed er der risiko for, at vigtig viden aldrig kommer frem.

De unge i undersøgelsen kan ikke forstå, at de ikke er blevet hjulpet før. De nævner adskillige voksne omkring dem, der har vidst, at der foregik noget derhjemme; familiemedlemmer, lærere og venners forældre. En af de helt store barrierer for, at børnene selv fortæller om volden, er frygten for sanktioner fra deres forældre, når de bliver konfronteret med mistanken. 

Om undersøgelsen

De tre unge, der har deltaget i ekspertgruppen, har alle været udsat for både fysisk og psykisk vold, siden de var ganske små. Da undersøgelsen fandt sted, boede de unge ikke længere med den forælder, der har udsat dem for vold. Gruppen består af to piger på henholdsvis 16 og 14 år og en dreng på 18 år.

Relateret viden

Her kan du se de seneste nyheder, høringssvar og materialer om samme emne.