Formålet med lovforslaget er at give flygtninge og indvandrere et incitament til at komme i arbejde og at blive selvforsørgende. Målgruppen for integrationsydelsen bliver med lovforslaget personer, der ikke opfylder kravet om at have opholdt sig i landet i 7 ud af de seneste 8 år (opholdskravet). Ifølge regeringen udgør ikke-vestlige indvandrere størstedelen af målgruppen. I lovforslaget henvises til, at den strukturelle effekt på arbejdsstyrken er indregnet ved vedtagelse af lov nr. 1.000 af 30. august 2015. Nærværende lovforslags strukturelle effekt på arbejdsstyrken skal derfor ses i sammenhæng med denne lov, hvor stigningen blev vurderet til 400 personer, når loven er fuldt indfaset.
Efter Børnerådets opfattelse bliver den primære konsekvens af lovforslaget, at flere flygtningefamilier vil blive økonomisk og socialt marginaliseret. Udvidelsen af personkredsen til også at omfatte personer, der bagudrettet ikke lever op til opholdskravet, vil betyde en væsentlig reduktion i indkomsten for de familier, der ikke kommer i arbejde og bliver selvforsørgende. Integrationsydelsen er sammenlignelig med starthjælpen, som flygtninge blev tildelt fra 2002-2011.
Starthjælpsflygtningenes levevilkår var præget af fattigdom, og vi ved, at de lave ydelser går ud over børnene. Ifølge Rockwool Fonden var der fx for et par med barn ikke penge til fritid og transport. Børn i familier med få penge har færre venner, dyrker mindre sport og deltager sjældnere i fritidsaktiviteter.
Siden 2009 er de fattige i Danmark blevet fattigere. Børn, der lever i fattigdom, lider flere materielle, sociale og kulturelle afsavn i dag, end de har gjort tidligere. Det viser undersøgelser fra SFI og UNICEF. Det er en negativ udvikling, som Børnerådet mener, at regeringen bør modarbejde.
Børnerådet har netop offentliggjort en ny undersøgelse i rådets Børne- og Ungepanel, der viser, at børn i økonomisk trængte familier generelt trives ringere end jævnaldrende fra middelklassefamilierne og velstillede familier. De dyrker fx færre fritidsaktiviteter, har det psykisk dårligere, har en lavere livstilfredshed og er oftere ensomme. Der er med andre ord stor risiko for et markant ringere børneliv, når forældrene er økonomisk trængte.
Forskning har endvidere vist, at chancen for, at et barn består 9. klasses afgangsprøve, falder drastisk, når barnet lever bare ét år i fattigdom. Børnerådet efterspørger en større forståelse for de både kort- og langsigtede konsekvenser, som et liv i fattigdom har for børn.
For børn fra flygtningefamilier har marginaliseringen endvidere store negative konsekvenser for deres muligheder for at danne sociale netværk, styrke deres danskkundskaber og få indblik i dansk kultur og traditioner. Det kan således have store negative konsekvenser for børnenes umiddelbare trivsel og udvikling, og på sigt dermed deres muligheder for at blive integreret i det danske samfund og blive aktive medborgere.
Børnerådet stiller sig kritisk over for forværringer i levestandarden, der rammer børn og unge flygtninge, der står i en sårbar situation og efter Børnekonventionen art. 27 har ret til en passende levestandard. FN’s Børnekomité udtrykte i 2011 kritik af de daværende regler for udlændinge (450-timers reglen) og reglernes negative konsekvenser på særligt børnene ift. at sikre en tiltrækkelig levestandard og undgå, at børn lever i fattigdom. Børnerådet finder, at den formodede strukturelle stigning i arbejdsstyrken på 400 mennesker ikke står mål med de forventede negative konsekvenser for en lang række flygtningefamilier med børn.
Børnerådet anbefaler, at man nøje overvåger, om den foreslåede ændring fører til en stigning i antallet af flygtningefamilier med børn, der vokser op i fattigdom, samt de negative konsekvenser for integrationen af familierne.
Det er Børnerådets klare opfattelse, at lovforslaget vil stille flygtningefamilierne – og særligt børnene – i en markant dårligere økonomisk position med store negative konsekvenser for integrationen på både kort og lang sigt, og rådet kan derfor ikke tilslutte sig lovforslaget.