Natasia: Se bag facaden

Hvis Natasia på et tidligt tidspunkt var blevet mødt med en anden attitude, så havde hendes problemer måske ikke vokset sig så store.

Natasia fortæller om en skolegang, hvor hun oplever, at lærerne stempler hende som en, der ikke kan noget. Karakterer er et nederlag og hun fortæller, at lærernes bedømmelse af hende betyder, at hun selv holder op med at gøre noget, selv om hun egentlig kan mere derhjemme.

Samarbejdet mellem skolen og hjemmet er ikke-eksisterende "..måske på grund af mine forældres fremtoning" og hendes mor ringer ikke til skolen, fordi hun ikke vil have, at Natasia bliver stemplet af lærerne.

Da moderen smider Natasia ud og hun henvender sig til døgnkontakten, så oplever Natasia, at de sociale myndigheder blot sender hende hjem uden at sætte noget i værk derhjemme – hun føler, at de tror hun lyver – og hun oplever det igen som et nederlag "du er ikke god nok".

Først da hun ender på en lukket institution oplever hun voksne – lærere – der tror på hendes evner, og hun begynder selv at tro på, at hun kan noget og klarer sin afsluttende eksamen godt. Efterfølgende får hun god hjælp af "Pigegruppen" – et projekt der henvender sig til vilde piger.

Natasias hovedbudskab er, at man skal lytte rigtig meget til børn og unge, og man skal være mere opmærksom på de små signaler. Det er ikke altid tingene er, som de ser ud til at være. Og så skal man føle sig tryg og sikker for at fortælle de svære ting om forældrene – også fordi det jo er ens forældre og man er bange for, hvordan det man fortæller kan ramme dem.

Et gennemgående element i filmen er, hvordan en fastlåst opfattelse fra omverdenen forhindrer Natasia i at udvikle sig og i at tale om de vanskeligheder hun møder derhjemme – og gør omgivelserne blinde for, hvad der gemmer sig bag Natasias facade.