Case: Pigen med de mærkelige fastre (pædagog)

Pædagog Mads Juul Øhlenschlæger fortæller om et forløb fra de første observationer af en piges adfærd over møder med faren og til sidst en underretning.

Pædagog Mads Juul Øhlenschlæger beretter om de vanskelige følelser af vrede og ubehag, der fulgte med en underretning, han har lavet om en i øvrigt velfungerende pige. 

Pigen hentes af skiftende "fastre" og hendes fritid er fyldt med ting hun skal, og uden tid til veninderne. Pigen kommer på et tidspunkt selv og fortæller, at "faster" slår hende og nedgør hende.

Han fortæller om de følelser, som oplevelsen rejser. Samtidig er han også klar over nødvendigheden af at handle. Både fordi det er en pligt i henhold til loven, men også fordi det ville være endnu mere ubehageligt at gå rundt og vide, hvad der er sket med pigen uden at gøre noget.

Mads Juul Øhlenschlæger gør meget ud af at berolige pigen i forhold til den videre proces med samtale med faderen og underretningen, der selvfølgelig drøftes med lederen. 

Faderen forsøger at få Mads til at droppe sagen. Han lover, at fasteren ikke kommer mere og forsøger på den måde at komme ud af konflikten uden en underretning. Mads fastholder underretningen.