Nyheder

29. december 2015

Unge fra økonomisk trængte familier trives dårligere end andre unge

Børnerådets nye landsdækkende undersøgelse blandt 1.500 elever fra 8. klasse viser, at de fleste danske unge trives – både psykisk og fysisk. Men unge, der vurderer, at deres familie har færre penge end en 'typisk dansk familie', lider oftere end andre unge af hovedpine. De er oftere kede af det, nervøse, irritable eller i dårligt humør – og de går sjældnere til fritidsaktiviteter.

17. december 2015

Nyt Børneråd udpeget af social- og indenrigsministeren

Social- og indenrigsministeren har i dag genudpeget Per Larsen som formand for Børnerådet. Samtidig træder fire nye medlemmer ind i rådet, mens to nuværende medlemmer fortsætter i den kommende treårige udpegningsperiode

15. december 2015

Mere end hver fjerde ung har svært ved at snakke med mor eller far

De fleste unge synes, det er vigtigt at bruge tid sammen med familien. Men mere end hver fjerde synes, det er svært at tale med sine forældre. Det viser en landsdækkende undersøgelse fra Børnerådet blandt 1.500 elever i 8. klasse.

10. december 2015

Ny rapport fra Børnerådet: Frihedsberøvede unge får ikke den hjælp, de har brug for

Der skal bedre hjælp og støtte til fra kommunen, hvis frihedsberøvede unge skal have en chance for at komme ud af kriminalitet og videre i livet. Det er et af budskaberne fra Børnerådet i en ny rapport om frihedsberøvede unge.

28. november 2015

Stor opgave for kommunerne at hjælpe uledsagede flygtninge

Netop nu oplever Danmark et stigende antal børn under 18 år, der flygter fra deres hjemland og kommer til Danmark alene. De vil meget gerne være en del af det danske samfund, og de har klare ideer om, hvad der skal til for at hjælpe dem til en god tilværelse i Danmark. Men det er langtfra let, viser en ny undersøgelse fra Børnerådet, som kaster lys over de uledsagede flygtninges erfaringer.

29. oktober 2015

For mange unge opsøger ikke hjælp, når de har brug for den

Under halvdelen af unge i 15-års-alderen, der har oplevet sociale problemer hos dem selv, eller hos nogen de kender, søger hjælp. Det viser en ny undersøgelse fra Børnerådet. Samtidig er der stor forskel på, hvordan drenge og piger vil reagere, hvis de oplever vold, seksuelle overgreb eller misbrugsproblemer.