Formand for Børnerådet: Danske børn og unge er generelt robuste

12-04-2021

I Børnerådet er vi især bekymrede for de udsatte børn og unge, som også før coronaen befandt sig på kanten af de sociale fællesskaber, skriver formanden for Børnerådet i et debatindlæg bragt i Berlingske.

Læringstab, mistrivsel og en generation tabt på gulvet. Det skorter ikke på de store pensler, når coronaens konsekvenser for børn og unge males op.

Ingen tvivl om, at pandemien og nedlukningen har påvirket vore børn og unge. I Børnerådet er vi især bekymrede for de udsatte børn og unge, som også før coronaen befandt sig på kanten af de sociale fællesskaber. Men når det gælder børn og unge generelt, er vi måske mere bekymrede for, om vi er i gang med at skabe selvopfyldende profetier - på en bund af NGOers og psykologers erfaringer og underlødige undersøgelser toppet med mediernes forkærlighed for problemer.

Realiteten er, at vi ved meget lidt om, hvordan og hvor meget børn og unge generelt er påvirket af pandemien, og derfor også meget lidt om, hvordan vi sikrer en god genåbning. Når vi ikke kender diagnosen, skal vi være varsomme med at uddele medicinen.

Lad os begynde med diagnosen: Psykologer og NGOer melder om flere ulykkelige, ensomme, og psykisk sårbare børn. Når velfærdssamfundets fortropper slår alarm, er det om at lytte. Vi går uden tvivl en tid i møde, hvor vi skal gøre en ekstraordinær indsats for endnu flere udsatte og sårbare børn. Den opgave må ikke undervurderes.

Tendentiøse spørgsmål

Det giver os bare ikke et fyldestgørende billede af pandemiens betydning for resten af vores mere en mio. børn og unge under 18 år. Her ville vi i Børnerådet ønske, at vi kunne læne os op ad solide, nationale undersøgelser, der belyser hvordan børn og unge generelt har det - også de børn, der ikke er i kontakt med NGOer og psykologer.

De fleste undersøgelser af pandemiens konsekvenser for børn er imidlertid af tvivlsom kvalitet. Uvidenskabelige dataindsamlingsmetoder, uhørt lave svarprocenter og tendentiøse og ledende spørgsmål er desværre normen blandt de aktuelle undersøgelser. I praksis betyder det, at undersøgelserne ikke er repræsentative. Man kan ganske enkelt ikke slutte, at de gælder alle børn. Og når spørgsmålene er tendentiøse, får man tendentiøse svar.

Vi har brug for solide forskningsbaserede undersøgelser, der med anvendelse af videnskabeligt godkendte metoder afdækker konsekvenserne af pandemien for børns liv og trivsel. Og vi har brug for et stærkt forskningsmiljø, der sammen sætter standarder for god kvalitet og identificerer reelle problemer.

Mens vi venter på forskningen, må vi ty til vores sunde fornuft.

De færreste af os har prøvet en pandemi før. Men at udefrakommende faktorer griber dramatisk ind i menneskers hverdag, er et livsvilkår for størstedelen af verdens befolkning. Vi er bare ikke så vant til det i vores hjørne af verden. Det er voldsomt og indgribende for os som individer, men det er også en kollektiv erfaring, som skal bearbejdes kollektivt - i gode fællesskaber, i kulturen og i hverdagen. Ikke som den enkeltes individuelle problem.

Hvad har børnene lært?

Danske børn og unge er generelt robuste. De fleste er mentalt sunde, er kloge og reflekterede og har stærke netværk. Vi skal tage deres bekymringer og usikkerheder alvorligt, men vi skal også hjælpe dem ud på den anden side ved at fokusere på deres livsduelighed og give dem mulighed for at bearbejde deres oplevelser sammen. Vi skal bruge tid i skoler og daginstitutioner på at lytte til børnenes erfaringer: Hvad har de savnet, hvad har de nydt? Vi bør bruge tid på at reetablere sociale fællesskaber og måske også skabe nye inkluderende fællesskaber.

Måske skal vi også tale mindre om læringstab og mere om, hvad børn og unge rent faktisk har lært. Børn har - som os andre - lært ufattelig meget det seneste år.

De har lært, at livet kan forandres fra den ene dag til den anden. De har lært om hygiejne, sundhed, globalisering og naturvidenskabelige landvindinger. Om tillid og sociale fællesskabers betydning. Måske nogle af dem ovenikøbet vil stille spørgsmål til det liv, de levede før, og tænke på fremtiden på en ny måde.

Al den læring skal italesættes, bearbejdes og sættes i en faglig kontekst. Der er masser af godt motiverende stof at hente i børnenes erfaringer - i alle fag, og mange lærere har præsteret at tackle mange nye læringsformer; udeundervisning, fjernmotivation af elever, inddragelse af forældre osv. Der er nok at få samlet op på, gjort brugbart og få integreret i undervisningslivet fremover.

At føle sig ensom, nedtrykt og trist er helt normale reaktioner på en unormal situation. Så lad os starte der og have tillid til, at for langt de fleste børn og unge skal det nok gå alt sammen.

Læs debatindlægget bragt i Berlingske den 11.04.2021