Nyheder fra Børnerådet december 2020

01-12-2020

Sæt fokus på børns rettigheder i december med Børneportalens rettighedskalender
I december giver Børnerådet børn og andre interesserede mulighed for at blive klogere på børns rettigheder på en ny og anderledes måde. Det sker med Børneportalens rettighedskalender.
Fra den 1.-24. december gemmer der sig bag hver låge enten en quiz eller et spil, som handler om børns rettigheder. Rettighedskalenderen henvender sig primært til elever i 5.-9. klasse, men kan bruges af alle, der gerne vil vide mere om emnet.

Find kalenderen her

Høringssvar: Epidemiloven skal også tage højde for børns rettigheder

Børnerådet mener, at regeringens udkast til en ny epidemilov begrænser en lang række af børns rettigheder. Det drejer sig bl.a. om børns ret til privatliv, der ikke bliver beskyttet, hvis oplysninger om et smittet barn uden videre bliver videregivet. For at sikre børnenes rettigheder bør en ny epidemilov derfor forholde sig til Børnekonventionen.

Læs hele høringssvaret og Børnerådets anbefalinger

Høringssvar: Nedbringelse af Psykolognævnets store sagspukkel må ikke spænde ben for en høj faglighed

Børnerådet finder det positivt, at Psykolognævnet kan blive udvidet med flere medlemmer. Det vil være med til at nedbringe sagspuklen, hvilket i sidste ende vil være til gavn for de børn og familier, som sagerne handler om. Rådet understreger dog, at medlemmerne af nævnet skal have en løn, som svarer til den store arbejdsindsat, de bidrager med. Det er ikke tilfældet på nuværende tidspunkt.

Læs hele høringssvaret og Børnerådets anbefalinger