Debatindlæg bragt i Jyllands-Posten den 16. marts 2018.
Af Per Larsen, formand for Børnerådet
Statsministeren introducerede regeringens ghettoudspil med ordene: »Vi skal tage vare på børnene«.
Så langt er jeg enig med statsministeren, for der er ingen tvivl om, at der er et aktuelt behov for at forholde sig til en lang række alvorlige udfordringer - ikke mindst i relation til børnene.
Integrationen har svigtet. Det er let at blive enige om. Spørgsmålet er imidlertid, om løsningen på problemerne i ghettoområderne er tvang, straf og forringelse af de berørte familiers økonomi. Jeg mener, at de gode intentioner om at hjælpe børnene overskygges af en række tiltag, der rammer børnene negativt.
I stedet for at straffe forældre, der ikke lever op til deres forældreansvar, bør man hjælpe hele familien med en inddragende social indsats.Per Larsen
Formand for Børnerådet
I stedet for at straffe forældre, der ikke lever op til deres forældreansvar, bør man hjælpe hele familien med en inddragende social indsats. Det gælder ikke kun for forældre med en anden kulturel baggrund, men for alle forældre, børn og familier, som ikke selv er i stand til at skabe de bedste rammer og muligheder for deres børn. Regeringen har sat initiativer i gang på en lang række områder, og retorikken i den nye lov- og regeljungle er præget af en hård tone om systemer, der skal løse borgernes problemer ved sanktioner og straf. Tvang fremmer ikke integrationen. Og straf af børn forebygger ikke ungdomskriminalitet.
Hvis vi fortsat skal bygge vores velfærdssamfund på gode solide fællesskaber, har vi brug for tiltag, der inddrager hele familien i en forpligtende social indsats. Indsatsen skal ske så tidligt som muligt, for vi ved, at det virker. Man skal sætte den enkelte borger og det enkelte barn i centrum frem for at sætte systemerne i centrum.
Det er den tilgang, der reelt kan ændre situationen både for udsatte familier, børn og i samfundet som helhed.