Vi ved for lidt til at korrigere børns køn

17-06-2016

Der er store huller i den viden, der lægges til grund, når læger foretager kønskorrigerende indgreb på spædbørn.

Af Per Larsen, formand for Børnerådet, og Anna Merrild Madsen, cand.mag. i Kultur- og Sprogmødestudier med speciale i intersextilstand

I Danmark fødes der hvert år 20-30 børn, som hverken kan kategoriseres som drenge eller piger ved fødslen. Derfor gennemgår de korrigerende indgreb på deres kønsdele i løbet af de første leveår, uagtet at vi ingen viden har om, hvad det betyder for børnenes liv at udføre indgrebene, eller hvad det betyder at lade være.

Når nogle børn bliver født, har jordemødre og fødselslæger svært ved at vurdere børnenes køn ud fra deres kønsdele. Det kalder man at blive født med en intersextilstand. Denne fagterm dækker over en række tilstande, hvor der optræder uoverensstemmelse mellem et barns ydre kønsdele, indre kønsdele og kromosomer.

Når jordemødre og fødselslæger ikke kan afgøre, om et barn er en dreng eller en pige, bliver familien henvist til en specialafdeling på enten Skejby Sygehus, Odense Sygehus eller Rigshospitalet. Her foretager et specialiseret team af læger en udredning af barnet for at afklare, hvilket køn barnet er mest.

Vi står i en situation, hvor barnets bedste er uklart
Efter at spædbarnet er blevet grundigt undersøgt og udredt, inddrager teamet forældrene i resultaterne og anbefaler dem, hvordan et videre behandlings- og operationsforløb bør se ud.

Lægerne giver deres anbefaling på baggrund af de danske medicinske vejledninger om intersextilstande, hvor de forskellige typer af kønskorrigerende operationer er beskrevet. Hvis lægerne er i tvivl om, hvorvidt barnet har et mandligt eller kvindeligt kønsorgan, anbefaler de oftest et kvindeligt kønsorgan, da det kirurgisk er lettere at konstruere.

Som det er i dag, er der store huller i den viden, man foretager kønskorrigerende indgreb på baggrund af. Vi ved simpelthen for lidt om, hvilken betydning det har for børnene, når vi vælger køn for dem.

For det første findes der ingen national registrering af, hvor mange børn der fødes med en intersextilstand, ligesom der ikke findes en registrering af antallet af kønskorrigerende indgreb.

For det andet har vi ikke nogen undersøgelser, der kan fortælle os om mulige fysiske konsekvenser af operationerne, såsom smertepåvirkning og sensitivitetstab.

Og for det tredje ved vi ikke noget om de psykiske og sociale konsekvenser, det har for intersexbørn at blive opereret – eller omvendt ikke at blive det. Sundhedsvæsenet følger nemlig ikke børnene, så vi ved intet om, hvorvidt de trives og er tilfredse med deres tilværelse som børn, unge og voksne.

På trods af den manglende viden på området er det alligevel kutyme at foretage indgrebene, og de danske intersexvejledninger beskriver det ikke som en mulighed at vente eller lade helt være med at operere og korrigere børnenes kønsdele.

Som det hedder i gældende instruks fra Skejby Sygehus: »Imidlertid er det i dag utænkeligt, at et barn i Danmark vil kunne udvikle sig psykisk uden at have entydige ydre genitalier«.

For os at se er det helt uforsvarligt, at vi foretager kønskorrigerende indgreb på spædbørn uden tilstrækkelig viden om både fysiologiske og psykologiske konsekvenser af at operere eller lade være. Samtidig knytter der sig nogle rettighedsmæssige samt juridiske og etiske aspekter til indgrebene, men for at kunne diskutere dem har vi først og fremmest brug for viden.

De rettighedsspørgsmål, der knytter sig til emnet, handler grundlæggende om, hvornår en beslutning er til barnets bedste. Men vi står i en situation, hvor barnets bedste er uklart. Lægevidenskaben og det internationale samfund er dybt uenige om, hvad der er det rigtige at gøre for børn med intersextilstande.