Sikkerhedsnettet under børn, der udsættes for vold, skal strammes

14-11-2016

I en ny kvalitativ undersøgelse fra Børnerådet fortæller en gruppe unge, der har levet med vold i hjemmet, hvordan de gennem deres barndom har oplevet alt for mange svigt – ikke kun fra deres forældre, men også fra andre voksne omkring dem. Børnerådets formand Per Larsen er chokeret over, at der ikke er nogen, som har reageret på volden, og efterlyser en mere målrettet indsats mod vold i hjemmet.

Læs Børnerådets undersøgelse: ”Hvis man ikke kan stole på sine forældre, hvem kan man så stole på?”

Børnerådet, Red Barnet og Børns Vilkår har indgået et samarbejde om en landsdækkende kampagne #stopvoldmodbørn. Det fælles projekt er støttet af TrygFonden, og denne ekspertundersøgelse udgør ét af flere elementer i kampagnen.

De unge, der har deltaget i Børnerådets ekspertgruppe om vold i hjemmet, har været udsat for fysisk og psykisk vold af så grov karakter, at det er svært for Børnerådets formand Per Larsen at forstå, at der ikke er blevet handlet tidligere. Derfor skal sikkerhedsnettet under børn og unge strammes, mener han, så ingen børn risikerer at leve med vold i årevis, uden at nogen griber ind.

”Det er ærligt talt meget svært at forstå, hvordan disse børn har kunnet gå under radaren i så mange år. Det må simpelthen ikke ske i dagens Danmark. Vi har alle sammen et ansvar for at reagere, hvis vi har bare den mindste mistanke om vold. Tvivlen skal altid komme barnet til gode, mener Per Larsen.

Bedre redskaber til opsporing af fysisk og psykisk vold hos fagfolk
De unge i ekspertgruppen efterlyser selv, at fagfolk i højere grad interesserer sig for bekymrende adfærd hos børn og bliver langt bedre til at spotte og gennemskue manipulerende forældre. Det får Børnerådets formand Per Larsen til at anbefale, at grunduddannelserne bliver styrket, fx lærer- og pædagoguddannelsen:

”De unges fortællinger peger på særligt to behov, som jeg mener, uddannelsesinstitutionerne, der uddanner fagfolk på børneområdet, skal tage alvorligt. Det ene er behovet for, at fagfolk er bedre rustede, end de er i dag, til at spotte mistrivsel hos børn, der kan skyldes fysisk eller psykisk vold. Det andet er at give fagfolk kompetencer, der gør dem i stand til at kunne spotte psykiske problemstillinger hos forældre,” siger Per Larsen.

En anden problemstilling, de unge peger på som en grund til, at de har kunnet ’gå under radaren’ i systemet, er manglen på kontinuitet i sagsbehandlingen, særligt i forhold til udskiftning af sagsbehandlere. Børnerådet er flere gange gennem årene stødt på denne problematik. Udskiftning er blandt andet et problem, fordi det er svært for børnene at etablere den nødvendige tillid til sagsbehandleren, og dermed er der risiko for, at vigtig viden aldrig kommer frem.

Derfor efterlyser Per Larsen fokus på kommunernes prioritering af sagsbehandling: ”De unges erfaringer viser, at der stadig er brug for at styrke sagsbehandlernes arbejdsvilkår og kompetencer. Det er essentielt, at børnene møder erfarne, vedvarende og kvalificerede sagsbehandlere, som de kan indgå i stabile relationer til, hvis vi vil sikre, at børn lever et liv uden vold i hjemmet.”

Vi skal være bedre til at underrette
De unge i undersøgelsen kan ikke forstå, at de ikke er blevet hjulpet før. De nævner adskillige voksne omkring dem, der har vidst, at der foregik noget derhjemme; familiemedlemmer, lærere og venners forældre. En af de helt store barrierer for, at børnene selv fortæller om volden, er frygten for sanktioner fra deres forældre, når de bliver konfronteret med mistanken. Den barriere skal væk, så børnene tør række ud efter hjælp. Derfor skal børnenes sikkerhed være i fokus fra starten af underretningsprocessen, understreger Per Larsen:

”Når der bliver lavet en underretning, skal børnene vide, at de er i sikkerhed. Det er de voksens ansvar at sikre det. I den forbindelse er det vigtigt at huske fagfolk og andre på muligheden for at underrette anonymt og uden at inddrage barnets forældre. Hvis der er tale om mistanke om vold, må man faktisk slet ikke inddrage forældrene.”

Per Larsen peger også på fagfolks usikkerhed som en kilde til, at nogle børn lever med vold: ”Noget tyder på, at nogle voksne stadig er usikre i forhold til at underrette. Der må jeg bare slå fast: Det er bedre at underrette en gang for meget end en gang for lidt. En underretning er et udtryk for en generel bekymring, som kommunen skal undersøge. Derfor skal man altid handle på en mistanke om mistrivsel hos et barn,” siger han.

Uddrag af de unges anbefalinger til fagfolk og børn

Anbefalinger fra de unge til lærere og pædagoger 
• Vær interesseret i årsagen til, at et barn fx laver ballade, fremfor kun at skælde ud.
• Husk muligheden for at underrette uden først at inddrage barnets forældre.

Anbefalinger fra de unge til naboer og folk i det offentlige rum
• Reagér på, hvad du ser og hører. Grib ind og ring til politiet.
• Underret, hvis du har en mistanke.

Anbefalinger fra de unge til politi
• Vær kritisk over for forældres forklaringer, og vær hurtigere til at gribe ind.
• Sørg for, at børnene er beskyttede, når forældrene bliver konfronteret med mistanken om vold.

Anbefalinger fra de unge til sagsbehandlere
• Sørg for kontinuitet i sagsbehandlingen, så børnene undgår udskiftning i sagsbehandlere.
• Bliv bedre til at gennemskue forældre, der spiller skuespil og fx lyver og er falske.

Anbefalinger fra de unge til venner og venners forældre
• Vennerne skal fortælle det videre til deres forældre eller andre voksne, hvis en kammerat fortæller,   at han eller hun bliver udsat for vold.
• Vennernes forældre skal huske muligheden for at underrette anonymt og uden at inddrage forældrene.

Anbefalinger fra de unge til familiemedlemmer
• Lad være med at tage hensyn til andre familiemedlemmer – barnet er det vigtigste.
• Husk muligheden for at underrette anonymt og uden at inddrage forældrene.

Anbefalinger fra de unge til sundhedspersonale
• Vær opmærksom på fysiske mærker og undersøg årsagen.
• Skolesundhedsplejersker skal se børnene flere gange om året, så der opbygges tillid.

Anbefalinger fra de unge til børn, der oplever vold
• Husk at vold mod børn, aldrig er i orden.
• Fortæl det til en voksen, du kan stole på, fx en lærer eller dine venners forældre.

Om undersøgelsen
Børnerådet samlede i efteråret 2016 en ekspertgruppe med tre unge, der har været udsat for både fysisk og psykisk vold, siden de var små. Da undersøgelsen fandt sted, boede de unge ikke længere med den forælder, der har udsat dem for vold. De unge var 14, 16 og 18 år, da undersøgelsen blev gennemført.

Logoer Samlet 1