Præcis i dag bliver en generation af børn i Danmark fattigere

17-03-2016

Fælles debatindlæg fra Børnrådet og en række andre organisationer om konsekvenserne af regeringens nye kontanthjælpsloft, integrationsydelse og 225-timersregel.

Af Per Larsen formand for Børnerådet, Jonas Keiding Lindholm, general-sekretær Red Barnet, Rasmus Kjeldahl, direktør Børns VilkårSteen M. Andersen, generalsekretær UNICEF Danmark, René Skau Björnsson, formand Børnesagens Fællesråd, Amalie Sondorp Utzon, lands-formand, Ungdommens Røde Kors, Cecilie Hansen, formand, Red Barnet Ungdom, Puk Draiby, general-sekretær Foreningen Grønlandske Børn og Trine Christensen, generalsekretær, Amnesty International.


SOM BØRNEORGANISATIONER føler vi os dybt forpligtede til indtrængende at advare mod konsekvenserne af de nye fattigdomsskabende ydelser.

I dag beslutter Folketinget med åbne øjne at skubbe tusindvis af børn ud i fattigdom. Det sker, når kontanthjælpsloftet bliver stemt igennem sammen med 225-timersreglen og den såkaldte integrationsydelse.

Fra flere sider lyder det, at kontanthjælpsloftet og den lave integrationsydelse kommer til at ramme børnene hårdt – enlige forældre kan miste i omegnen af 2.300 kroner om måneden. 225-timersreglen gør børnene så fattige, at det nærmest er helt umuligt at begribe, hvordan familien skal kunne leve af de beløb, den kan få udbetalt.

Integrationsydelsen er alarmerende lav og markedsføres som på linje med en SU. Forskellen er bare, at studerende har mulighed for at supplere med lån eller erhvervsarbejde – det gælder ikke for flygtningefamilier, der er kommet hertil med dybt traumatiske oplevelser fra bomber og krig. Derfor vil det blive uhyre vanskeligt for de berørte familier at få hverdagen til at hænge sammen, når der skal købes sko, flyverdragter og sportsudstyr, så børnene kan deltage i fritidsaktiviteter.

Som børneorganisationer føler vi os dybt forpligtede til indtrængende at advare mod konsekvenserne af de nye, fattigdomsskabende ydelser. Vores erfaring med børn og vores dokumentation på området viser, at børn, der vokser op i fattigdom, er mere isolerede end andre; de trives dårligere; de bruger mange kræfter på at skjule familiens dårlige økonomi over for andre; og deres chance for at bestå 9. klasses afgangsprøve forringes for hvert år, de lever i fattigdom.

Danmarks Almene Boliger – BL – vurderer, at lovgivningen vil have store konsekvenser for børn. Sammenhængen mellem fattigdomsskabende ydelser og antallet af udsættelser er alt for velkendt af boligorganisationerne, der vurderer, at omkring 14.000 familier vil få vanskeligere ved at blive boende i deres bolig. Vi er alvorligt bekymrede for de børn, der som direkte konsekvens af lovens stramninger nu risikerer at blive smidt ud af deres bolig af fogeden. En udsættelse er et alvorligt brud i familiens hverdag og en voldsomt traumatisk begivenhed for børn, som ifølge forskningen kan medføre stigmatisering, anbringelse af barnet og forældres skilsmisse.

Forskningen viser også, at konsekvenserne af en barndom i fattigdommens skygge rækker langt ind i voksenlivet og påvirker både uddannelse og arbejdsliv sidenhen.

Forringelserne, som vedtages i dag, kommer oven i de nedsatte ydelser til flygtninge, som allerede er vedtaget i efteråret i form af genoptjening af børnechecken, og at nytilkomne flygtninge skal have integrationsydelse frem for almindelig kontanthjælp.

Regeringen har for længst afskaffet fattigdomsgrænsen, men så langt fra fattigdommen – tværtimod er man i gang med at gøre en generation fattigere. Det er kortsigtet og ubarmhjertigt over for de berørte børn. Tilbage står vi som børneorganisationer og spørger: Hvordan kan man forsvare at gøre flere tusinder af børn fattige med et enkelt tryk på en knap?

Hvad om man i stedet tog barnets parti? Vi har brug for en ny visionær kurs, som kan beskytte og tage hånd om udsatte børn.