Der er plads til forbedringer, når medierne bruger børn og unge i deres historier

20-05-2016

Børn og unge bliver ofte brugt som cases i medierne, men en ny undersøgelse fra Børnerådet viser, at medierne langt fra altid er deres ansvar bevidst. I Børnerådets undersøgelse, ”Hele Danmark sidder og ser med”, fortæller en gruppe unge om deres oplevelser med at fortælle deres historie til offentligheden.

Børn og unges stemme skal være en del af den offentlige debat – også om de svære emner. De har ret til at blive hørt, og debatten bliver langt mere kvalificeret, når børn og unge bliver inddraget i den. Børnerådet har samlet en ekspertgruppe af unge, der har prøvet at stå frem i medierne, for at finde ud af, hvordan de unge oplever at blive inviteret ind i den offentlige debat.

Læs Børnerådets undersøgelse: Hele Danmark sidder og ser med

Pressenævnets regler for god presseskik siger, at der skal tages særlige hensyn til børn og andre, som man ikke kan forvente kan overskue konsekvenserne af at medvirke. Undersøgelsen viser, at det ikke er alle journalister, producenter og tilrettelæggere, der er tilstrækkeligt gode til at udvise hensyn over for de unge.

”Der følger et stort ansvar med for at opretholde en ordentlighed og respekt for de unges sårbarhed, når journalister, tv-hold og andre bruger børn og unge som cases i en mediehistorie. Det er i sidste ende deres ansvar, at de unge har en god oplevelse med at fortælle deres historie til omverdenen. Det er deres opgave, at forberede de unge så godt som muligt på selve processen og på de konsekvenser, der kan være ved at fortælle en meget personlig historie til offentligheden,” siger Børnerådets formand Per Larsen.

Flere af de unge har dog også gode oplevelser med sig. De er både blevet grundigt forberedt på forløbet og har fået gode råd til håndteringen af offentligheden. Ifølge Per Larsen, er det afgørende, at den praksis bredes ud til alle, der har børn og unge med i medieindslag: ”De unges stemme skal frem i debatten – det kan nemlig også være med til at hjælpe andre unge mennesker, der kæmper med de samme problemer. Og det er netop det, de unge i denne ekspertgruppe gerne vil opnå ved at træde frem. Derfor skal de naturligvis behandles ordentligt, når de gør det.”

Der er desværre flere eksempler i undersøgelsen på, at de unge fx ikke er blevet forberedt på, hvad de kan forvente af reaktioner fra familie og venner, når de åbent står frem. Andre har oplevet, at der uretmæssigt er blevet sat spørgsmålstegn ved, om de fortæller sandheden om deres historie.

De unge kommer med en række anbefalinger til journalister og andre, der viderebringer børn og unges historier i medierne. Anbefalingerne er også relevante for alle, der bruger børn som ambassadører for en sag eller på anden måde er bindeled mellem børn og medier. Derudover kan børn og unge, der overvejer at deltage i en dokumentarfilm eller avisartikel få nyttig viden i hæftet, og det kan deres forældre også. Nedenfor ses et udpluk af de unges anbefalinger:

GODE RÅD TIL FORBEREDELSEN AF DE UNGE:

  • Forbered de medvirkende og forældre i god tid på datoer og tidspunkter for optagelse og interview, samt hvilke emner der skal tales om.
  • Fortæl de medvirkende, at det kan være en god idé at forberede vennerne på, at de fortæller deres historie offentligt.

GODE RÅD TIL INTERVIEW OG OPTAGELSE

  • Fortæl løbende, hvad der skal tales om næste gang, hvis interviewet laves over flere gange.
  • Respekter de unges grænser – undgå at presse de unge til at formulere sig på en bestemt måde for at skabe et bedre produkt.

GODE RÅD TIL OPFØLGNING PÅ DE UNGES MEDVIRKEN

  • Vær til rådighed for den unge, hvis han eller hun får behov for hjælp og støtte.
  • Lav en forventningsafstemning med den unge, så der ikke er tvivl om, hvilken kontakt den unge kan forvente. De unge havde ikke et stort behov for kontakt, men efterspurgte klarhed omkring relationen.

Om undersøgelsen
Børnerådet samlede i efteråret 2015 en ekspertgruppe bestående af seks unge, der var mellem 14 og 19 år, da de medvirkede i ekspertgruppen. Fælles for dem er, at de har erfaringer med at være med i dokumentarudsendelser og artikler i nationale medier med navn og ansigt. Her har de fortalt om personlige og negative oplevelser med blandt andet mobning og ensomhed.