Nordiske børneombud: Flygtningebørns rettigheder skal sikres langt bedre

26-05-2016

Når flygtningebørn kommer til de nordiske lande, er det afgørende, at de bliver behandlet med udgangspunkt i de rettigheder, de har ifølge Børnekonventionen og Den Europæiske Menneskeretskonvention. De nordiske børneombud opfordrer deres respektive regeringer til at gøre alt for at sikre flygtningebørns rettigheder.

I 2015 kom ca. 90.000 børn og unge til Norden og søgte asyl. Af dem var godt halvdelen uledsagede mindreårige. Mange af børnene og de unge har været på en farefuld færd gennem Europa. De har været længe undervejs med dårlig fysisk og psykisk tilstand til følge, og mange har forladt netværk og familie til fordel for en usikker fremtid i et fremmed land. Det betyder, at mange kommer med traumatiserende oplevelser i bagagen, som gør, at de har brug for særlig støtte og opmærksomhed.

Det høje antal af flygtningebørn, som kommer til Norden, betyder, at der i mange henseender er en udfordring i forhold til at møde børnene med de rettigheder, de har ifølge de internationale konventioner.  Det gælder både i forhold til den konkrete modtagelse, men det handler også om kommunernes behandling af børnene og de unge. Kommunerne – på tværs af landegrænser – er væsentligt udfordrede i forhold til at give børnene og de unge den hjælp og støtte, de har brug for og krav på.

Udfordringerne i forhold til flygtningebørnene bekymrer de nordiske børneombud, og derfor er det magtpåliggende for dem at påpege, at flygtningebørn har ret til, at deres muligheder og vilkår sikres på lige fod med alle andre børn i de nordiske lande. Først og fremmest fordi de er børn, med de rettigheder, det medfører. Men også fordi vi har forpligtelser i forhold til Børnekonventionen og den Europæiske Menneskeretskonvention på grund af deres flygtningestatus.

Selvom de enkelte nordiske lande står med særskilte udfordringer, er der nogle temaer, der går på tværs af landene, som vækker bekymring blandt børneombuddene. Særligt står bekymringen for de uledsagede mindreårige, der kommer til de nordiske lande alene uden den nære familie. For dem gælder det, at de ifølge Børnekonventionen og Den Europæiske Menneskeretskonvention har krav på særlig beskyttelse og omsorg. Derfor opfordrer de nordiske børneombud til, at der kommer styrket fokus på deres rettigheder, blandt andet ved at sikre dem permanente opholdstilladelser, og en hurtig sagsbehandling, så de ikke konstant skal være i venteposition. Har børnene ingen familie, bør de hurtigst muligt placeres det sted fra start, der er rigtigt for dem, uden frygt for at blive flyttet rundt. Har børnene en familie i de lande, de kommer fra, bør de enkelte lande arbejde for at sikre børnenes ret til et trygt familieliv.

Det er de nordiske børneombuds håb, at de nordiske regeringer vil sikre helhedsorienterede indsatser med udgangspunkt i det enkelte barns rettigheder. De nordiske børneombud opfordrer derfor samlet de nordiske regeringer til at sikre alle flygtningebørn: 

  • sundheds- og omsorgsindsatser målrettet det enkelte barns behov
  • den fornødne lægehjælp
  • opfølgning på barnets eller den unges sundhedstilstand gennem hele asylprocessen og efter placering i kommunen
  • indsatser målrettet den mentale sundhed
  • ret til uddannelse og skolegang på lige fod med andre børn
  • adgang til udviklende fællesskaber
  • gennemsigtighed og forudsigelighed i asylprocessen
  • hurtig placering i bolig og tryghed i boligsituationen
  • trygge og stabile relationer til voksne, der aktivt arbejder for at forhindre, at børnene eller de unge forsvinder.

 

København d. 27. maj, 2016

 

Anne Lindboe, Norge

Aviâja Egede Lynge, Grønland

Fredrik Malmberg, Sverige

Margrét María Sigurðardóttir, Island

Tuomas Kurttila, Finland

Per Larsen, Danmark