Børnene bliver de store tabere i regeringens økonomiske reform-spil

04-09-2016

Når det nye kontanthjælpsloft den 1. oktober træder i kraft sammen med 225-timersreglen skubber regeringen indirekte tusindevis af danske børn og unge ud i et liv med bekymringer, mistrivsel og følelsen af ikke at slå til.

Af Per Larsen formand for Børnerådet. Bragt i Politiken d. 4. september 2016.

Fattigdom i Danmark bliver sjældent anerkendt som et egentligt problem – måske fordi de fleste danske børn har tøj på kroppen og får mad hver dag. Men fattigdom i Danmark handler ikke kun om at få dækket de basale behov, selvom det kan være et stort problem for nogle danske familier. Det handler i høj grad også om, at børn og unge, der i forvejen er bagud på point, trives markant dårligere end deres jævnaldrende, hvis de oplever afsavn i deres hverdag.

I rækken af undersøgelser, der dokumenterer fattigdommens konsekvenser for børn og unge, kan vi i Børnerådet nu desværre føje én til. Undersøgelsen er for mig klar dokumentation for, at regeringens reformer på ydelserne til danskere uden for arbejdsmarkedet vil ramme børnene og de unge hårdt.

En ny undersøgelse, som offentliggøres på mandag, gennemført i Børnerådets Børne- og Ungepanel blandt 1.616 børn i 4. klasse og 1.390 unge i 9. klasse, viser, at når børn og unge skal undvære almindelige aktiviteter i et børneliv, som at holde fødselsdag eller at gå til fodbold sammen med jævnaldrende, går det ud over deres trivsel. Undersøgelsen viser, at jo flere ting eller aktiviteter børnene og de unge savner i deres hverdag, jo mindre populære føler de sig, og jo oftere har de ondt i maven, er nervøse eller kede af det.

Børnerådets undersøgelse bekræfter blot den viden, vi i forvejen har om fattigdommens konsekvenser for børn og unge. En analyse fra Arbejdernes Erhvervsråd viser fx, at en opvækst i fattigdom, har stor betydning for børns skolegang og videre uddannelse. Fx falder chancen for at bestå 9. klasses afgangsprøve kraftigt, hvis et barn oplever blot ét års fattigdom i løbet af sin barndom.

I denne uge sætter DR fokus på fattige børn i Danmark, blandt andet med tv-dokumentarserien ’Barndom på bistand”’ som sendes på DR2 de næste to mandage. Her møder vi seks børn, som vokser op med forældre på overførselsindkomst. Børnene inviterer os åbenhjertigt ind i deres hverdag og fortæller om, hvordan det er at vokse op i en familie, hvor pengene ikke slår til.

Stephanie på 17 år har valgt at deltage i programmet, fordi hun vil gøre op med fordommene om børn af forældre på kontanthjælp. Hun vil vise, ”at vi er her”, som hun siger. Og netop synligheden er utrolig vigtig, hvis vi skal kunne ændre på problemerne med fattigdom i Danmark. I 2015 afskaffede regeringen fattigdomsgrænsen – det redskab som vi hidtil havde haft til at vurdere, hvor mange børn og unge i Danmark, der levede i familier med få penge til rådighed. En fattigdomsgrænse i sig selv løser selvsagt ikke problemerne, men den sikrer, at de børn, der lever i fattigdom, ikke bliver usynlige i den offentlige debat. Den gør os i stand til at holde øje med udviklingen og dermed handle på den.

Stephanie har oplevet, hvordan fattigdom har haft sociale konsekvenser for hende allerede i en tidlig alder. Hun er som yngre blevet mobbet, fordi hun ikke havde det samme tøj som sine jævnaldrende, og hun har tilbragt mange frikvarterer alene i skolen. Stephanie står desværre ikke alene med de oplevelser. En undersøgelse fra Børnerådet i 2015 viser, at unge, der vokser op i familier med trængt økonomi, oftere har hovedpine, er kede af det, nervøse, irritable eller i dårligt humør i forhold til deres jævnaldrende.

Det er helt urimeligt, at vi med åbne øjne skaber så dårlige kår for en stor gruppe af børn og unge i Danmark. Og det er endnu mere urimeligt, når vi nu ved, at det giver dem langt dårligere forudsætninger for et godt voksenliv. Det danske velfærdssystem bør netop skåne børn for de alvorligste konsekvenser af at vokse op i en familie med meget trængte økonomiske kår, i stedet strammer man grebet om forældrene og derved sanktionerer man indirekte børnene. Som Lærke på 13 år fra DR’s program siger, ”Det er ikke vigtigt at have mange penge, men det er vigtigt at have nogle.”