Ny rapport fra Børnerådet: Frihedsberøvede unge får ikke den hjælp, de har brug for

10-12-2015

Der skal bedre hjælp og støtte til fra kommunen, hvis frihedsberøvede unge skal have en chance for at komme ud af kriminalitet og videre i livet. Det er et af budskaberne fra Børnerådet i en ny rapport om frihedsberøvede unge.

Det er både barskt og hårdt at være frihedsberøvet, når man er under 18 år. Det viser en ny undersøgelse fra Børnerådet blandt 53 unge mellem 15 og 19 år, der har været frihedsberøvede på en sikret institution eller i et fængsel.

Mange af de unge fortæller, at frihedsberøvelsen er meget belastende psykisk, og nogle mener ligefrem, at de bliver psykisk syge af at være frihedsberøvede. Som Josefine på 16 år siger: ”Efter at jeg har været inde og sidde, så er min hjerne lidt lukket. Jeg tænker mig ikke så meget om. Altså, du er låst inde. Du har ikke noget at lave alligevel. Så vælger du bare at lukke helt af.”

Læs Børnerådets undersøgelse 'Jeg var faktisk en god dreng engang'

Men de unges oplevelser er ikke entydigt dårlige. Flere fremhæver, at de har lært nye ting om sig selv og opdaget kompetencer, de ikke vidste, de havde. For mange betyder frihedsberøvelsen også, at de bliver motiverede til at starte på en frisk uden kriminalitet. De unges udvikling hænger dog tæt sammen med pædagogikken og det syn på de unge, som hersker på de enkelte institutioner og i fængslerne. Børnerådets formand Per Larsen opfordrer derfor til et bedre samarbejde mellem kommuner, regioner og Kriminalforsorgen:

”Der er for stor forskel på tilgangen til de unge de enkelte steder. Det betyder, at de unge står med forskellige forudsætninger for at komme på rette spor igen, alt efter hvor de har været frihedsberøvede. Det skal der rettes op på, fx ved at regionerne og Kriminalforsorgen sammen finder et fælles grundlag at arbejde med de unge på. Og her så jeg gerne et endnu stærkere fokus på det pædagogiske og resocialiserende arbejde.”

Tidlig indsats er altafgørende
Stort set alle de unge i undersøgelsen har tidligere været i kontakt med det sociale system. Næsten halvdelen har været anbragt, og mange har oplevet, at de ikke har fået den hjælp, de har haft brug for fra kommunen, og som størstedelen af dem har efterspurgt. Det får Børnerådets formand Per Larsen til at efterlyse en bedre forebyggende indsats for de kriminalitetstruede børn og unge, men også at kommunerne holder bedre fast i de unge under og efter deres frihedsberøvelse:

”Alt for mange af de unge bliver løsladt uden nogen form for sikkerhedsnet. De aner ikke, hvad der skal ske, de har ikke noget sted at bo, og de mangler hjælp og støtte til at komme i gang med en uddannelse, aktivering eller et job. Alene af den grund er der mange, som bare vender tilbage til dårligt selskab og kriminalitet,” siger Per Larsen. Han opfordrer kommunerne til at følge de unge meget tættere: ”Kommunerne giver alt for hurtigt slip på de unge, når de bliver frihedsberøvede, og det er katastrofalt. De skal følge dem hele vejen og sikre, at de gode udviklingsinitiativer, der for mange bliver sat i værk, mens de er frihedsberøvede, også bliver fortsat, når de bliver løsladt.”

Yderligere information
Kommunikation- og pressechef Katrine Munch Bechgaard, tlf. (mobil): 33783307, mail: kamu@brd.dk