Per Larsen brev til statsministeren: Gør Børnekonventionen til lov

15-09-2014

Kære statsminister

Jeg vedlægger Børnerådets høringssvar til Justitsministeriets betænkning 1546/2014 om inkorporering mv. på blandt andet børneområdet.

Når jeg vælger at involvere regeringschefen, hænger det sammen med, at vi såvel i Børnerådet som en meget lang række børne- og menneskerettighedsorganisationer tillægger inkorporeringsspørgsmålet overordentlig stor betydning. Jeg ved, at Samarbejdsgruppen om Børnekonventionen også fremsender skrivelse om dette emne i dag.

Med afsæt i regeringsgrundlagets bemærkninger om Danmark og menneskerettighederne er det i vores optik ikke mindst vigtigt, at vi også drager omsorg for, at vores børn og unge sikres de rettigheder, vi blandt andet ved at ratificere FN's Børnekonvention har tilkendegivet, at vi vil give dem, men som desværre fortsat ikke har vundet fuldt indpas i forvaltningerne.

Da udfordringen vedrører en lang række ministerier, håber jeg, at du ved din opmærksomhed på denne vigtige sag vil medvirke til, at der skabes et samlet fremadrettet bredt fundament for børnerettighederne samt for børnenes klagemuligheder.

Vi har i relation til FN's børnekonvention været på en lang rejse siden ratificeringen i 1991, og der er taget en lang række initiativer lovgivningsmæssigt.

Et udvalg konkluderede i 2001, at man ikke kunne anbefale en inkorporering, men dette ændrede sig nu her i 2014 til, at flertallet af sagkyndige i et nyt udvalg anbefalede en fuld inkorporering af konventionen og klageprotokollen.

Det har været fremført, at en inkorporering ikke er nødvendig, da man i forvejen overholder bestemmelserne i konventionen - det er for så vidt i stor udstrækning rigtigt, men der er stadig behov for lovmæssige reguleringer, blandt andet eksempelvis på psykiatriområdet. Med baggrund i mange års negative erfaringer anfører flertallet i udvalget, at inkorporeringen må antages at have sin primære praktiske betydning i forhold til forvaltningsmyndigheder, herunder det kommunale og regionale niveau, hvor langt de fleste afgørelser af betydning for borgernes - her børnenes - rettigheder træffes.

Fejlprocenterne i den administrative praksis er fortsat her 23 år efter ratificeringen uacceptable høje, og der skal formentlig et meget kraftigt signal til, før der sker betydelige forbedringer - en inkorporering vil være et sådant signal og skabe baggrund for med alvor at iværksætte en omfattende proces med at ændre hele kulturen på dette område.

Der er behov for en systematisk bearbejdning af alle fagpersoner, der beskæftiger sig med børneområdet blandt andet i forbindelse med deres uddannelse, men der er i lige så høj grad behov for at informere børnene og de unge om deres rettigheder, hvilket kan ske igennem en tematiseret oplysning i skoleuddannelsen.

Vi har i Børnerådet iværksat en gennemgang af de kommunale tværgående politikker på børne- og ungeområdet. Det foreløbige materiale viser en meget svingende kvalitet samt kendskab til den aktuelle politik i de berørte kommuner. Nogle politikker er meget fine og beskriver, hvorledes de har taget afsæt i FN-konventionen, medens andre ikke hverken i ord eller handlingsbeskrivelse tager dette afsæt. I Socialministeriets vejledning anføres, at man i forbindelse med udformningen af politikerne KAN tage afsæt i FN-konventionen, hvor vi kunne ønske os, at man SKAL tage dette afsæt.

Vi er bekymret for den udmelding, der kommer fra KL. På den ene side mener man, at man lever op til konventionen, men på den anden side vil man ikke anbefale, før man har set på økonomiske konsekvenser.

Ved en anden lejlighed har man i forbindelse med Tøndersagen lagt vægt på, at kommunerne ikke kan gøres erstatningsansvarlige.

Det er ikke klædeligt at gøre 1,2 millioner børn og unges rettigheder afhængig af økonomisk tænkning, og bemærkningerne om erstatning viser klart, at vi skal sørge for at få et solidt dansk retsgrundlag, domstolene kan arbejde ud fra.

Senest har weekendens presse igen givet et billede af kommunale svigt - denne gang på anbringelsesområdet.

Vi håber, at du i forbindelse med den kommende debat vil sikre hensynet til barnets bedste, børneperspektivet i bredeste forstand samt sikre, at der sker den fornødne børneinddragelse på alle fronter, og vi finder ikke, at inkorporeringen og klagemekanismen overhovedet egner sig til "politiske handler", især fordi der tilsyneladende ikke er den store økonomi i sagen, hvis man opfører sig ordentligt.

Vi har bemærket os, at konventionen er inkorporeret i Norge, Island og Finland, og med en ny socialdemokratisk ledet regering i Sverige, er forventningen, at en inkorporering også snart vil ske her - vi kommer således eventuelt til at stå alene med vores holdning i Norden, hvis vi ikke inkorporerer. Det finder vi er et trist signal.

Med venlig hilsen

Per Larsen
Formand for Børnerådet

Læs Børnerådets høringssvar 'Børnekonventionen skal være lov' til Justitsministeriets betænkning 1546/2014 om inkorporering mv. på blandt andet børneområdet.