Mange erhvervsskoleelever er blevet mobbet i folkeskolen

22-09-2013

Andelen af unge, der er blevet mobbet i folkeskole, er langt større på erhvervsuddannelserne end de gymnasiale uddannelser. Det viser en ny undersøgelse fra Børnerådet blandt 4.500 børn og unge i Roskilde Kommune. Børnerådets formand, Per Larsen, opfordrer til et styrket fokus på elevernes sociale behov i erhvervsskolereformen.

En ny undersøgelse fra Børnerådet viser, at mellem en tredjedel og halvdelen af erhvervs- og produktionsskoleeleverne har mobbeoplevelser med i bagagen fra folkeskolen. Til sammenligning har langt færre gymnasieelever og nuværende folkeskoleelever oplevet at blive mobbet:

  • 48 pct. af produktionsskoleeleverne har ofte eller nogle gange oplevet at blive mobbet.
  • 36 pct. af erhvervsskoleeleverne har ofte eller nogle gange oplevet at blive mobbet.
  • 21 pct. af gymnasieeleverne har ofte eller nogle gange oplevet at blive mobbet.
  • 13 pct. af folkeskoleeleverne har ofte eller nogle gange oplevet at blive mobbet.

Eleverne på erhvervs- og produktionsskolerne beskriver i højere grad deres folkeskoletid som kedelig, svær og spild af tid end gymnasieeleverne og de nuværende folkeskoleelever. Undersøgelsen viser også, at der er større sandsynlighed for, at de unge er ensomme eller oplever deres ungdomsuddannelse som spild af tid, hvis de er blevet mobbet i folkeskolen.

Børnerådets formand, Per Larsen siger:

"Det er fint nok, at vi tilrettelægger ungdomsuddannelserne, så de sikrer samfundets og erhvervslivets krav. Men vi er nødt til at tage de unges oplevelser alvorligt. Og når vi nu kan se, at så stor en andel af de unge har mobbeoplevelser med sig fra folkeskoletiden, er det vigtigt, at vi ikke kun fokuserer på praktikpladser og adgangskrav. Hvis vi vil gøre erhvervsuddannelserne mere attraktive for de unge, er vi nødt til at strikke en reform sammen, der favner både det sociale og det faglige i elevernes læringsmiljøer."

Større trivsel på ungdomsuddannelserne

For mange af de unge, der er blevet mobbet i folkeskolen, betyder skiftet til produktions- og erhvervsskolerne et fagligt og socialt løft. Eleverne oplever fx i højere grad, at skolen bliver sjov, spændende og lærerig, og for flere er skoletiden også oftere forbundet med venskaber end tidligere.

Forskningsleder Torben Pilegaard Jensen fra KORA, der har speciale i unge, uddannelse og social baggrund, fremhæver erhvervs- og produktionsskolernes kvaliteter: "Undersøgelsen viser tydeligt, at en del af de unge er landet på den rette hylde, fordi de unge her møder en undervisningsform, der er god for dem," siger Torben Pilegaard Jensen: "Skolerne lykkes tydeligvis med at lave attraktive læringsmiljøer for de unge, fordi de bliver tilbudt sociale og faglige fællesskaber, anerkendende undervisning og tydelig sammenhæng mellem teori og praksis."

En lille gruppe af unge har dog fortsat svært ved at bryde de sociale mønstre fra folkeskolen. Undersøgelsen viser, at de unge, der har oplevet massiv mobning i folkeskolen, også er de unge, der har den dårligste oplevelse af deres nuværende skoletilbud. De synes, at den nuværende skole er spild af tid og ensom, og de oplever i mindre grad skolen som lærerig og et sted med gode venner.

Se flere tal og oplysninger fra undersøgelsen i analysenotatet (pdf).

Yderligere information: 

Kommunikationschef Flemming Schultz, mobil 2892 0060