Klare mål er en god start for udsatte børn og unge

12-09-2013

Børnerådet roser regeringen for at sætte klare mål for udsatte børn og unge. Men rådet er skeptisk over for ambitionen om at nå målene uden yderligere finansiering.

Regeringens sociale 2020-plan er et katalog over hensigtserklæringer på et meget vigtigt område. Børnerådet hilser målene velkommen som vigtige pejlemærker i indsatsen for at hjælpe udsatte børn og unge frem mod bedre leveforhold – både her og nu og på lang sigt. 

Især de anbragte børn og unge er i fokus, og det glæder Børnerådets formand, Per Larsen: ”Jeg er godt tilfreds med, at regeringen nu lægger hovedet på blokken og sætter mål for indsatsen. Men det vigtigste er selvfølgelig, at der følger konkrete initiativer med, der rent faktisk gør en forskel – ellers kan det jo være lige meget." 

Ingen problemer med ambitionsniveauet 

Regeringens ambitionsniveau er allerede blevet kritiseret fra flere sider. Hertil siger Per Larsen,: ”Jeg har sådan set ikke problemer med, at socialministeren vil sikre halvdelen af de anbragte børn en uddannelse. Jeg ser det som et realistisk mål, og det vil jeg selvfølgelig holde ministeren fast på. Jeg er fuldstændig enig i, at vi skal langt videre end det, men enhver, der har lidt indsigt på området, ved jo, at hvis regeringen havde overført 95 % -målet til anbragte børn, så ville det jo være komplet utroværdigt.” 

Næppe en gratis omgang 

Børnerådet er skeptisk over budskabet om, at det ikke må koste ekstra at nå målene. Per Larsen siger: ”Det mest ambitiøse ved planen – og måske også det mest problematiske – er, at det hele ikke må koste mere, end det gør i forvejen. Selvfølgelig kan vi få mere for de penge, vi allerede bruger, men regeringen er nødt til - i et tæt samspil med kommunerne - om nødvendigt at skaffe de nødvendige midler, så planerne kan realiseres.” 

Mere fokus på metoder, der rent faktisk virker, er et skridt i den rigtige retning. Her vil der helt sikkert kunne hentes mere social indsats for de samme penge. Andre penge kommer fra initiativer, der allerede er sat i søen. Per Larsen mener, at det samlet set ville klæde regeringen at afsætte nye midler til at nå målene: "Penge alene gør det ikke – men det er vist for optimistisk at tro, at det kan lade sig gøre helt gratis", siger han.  

Stort ansvar hviler på kommunerne 

Regeringens plan skal især foldes ud i virkeligheden af kommunerne. I forbindelse med den økonomiske planlægning hviler der et stort ansvar på hver enkelt kommune for at sikre, at besparelser og økonomiske hensyn ikke står i vejen for en faglig og metodisk forsvarlig vurdering af det enkelte barns behov. 

Dokumentationsopgaven er et andet område, som er vigtig, at kommunerne tager alvorligt. Tilslutningen til det nationale indrapporteringssystem DUBU vil være et godt sted at starte. Her har mange kommuner stadig ikke tilsluttet sig, og det gør det vanskeligt at få et landsdækkende overblik over udviklingen på en af de vigtigste og mest omkostningstunge dele af udsatteområdet. 

Børnerådet ser frem til at blive inddraget i arbejdet med den nationale forebyggelsesplan, og rådet vil nøje følge udvikling i de tal, regeringen vil offentliggøre i forhold til de sociale 2020-mål. 

Kontakt 

Kommunikationschef Flemming Schultz, tlf. 2892 0060