Pænt store forventninger

30-09-2011

Det kommer nok ikke som den store overraskelse, at Børnerådet har håb og forventninger til den nye socialminister.

Af Lisbeth Zornig Andersen, formand for Børnerådet

Socialministeriet er centralt på børne- og ungeområdet, og vi har brug for en minister med ambitioner om at sætte en stærk og visionær dagsorden for det gode børneliv. Det gør man bedst, hvis man interesserer sig for den viden, der findes i det brede felt af eksperter på området - i forskningsverden, i de professionelle og de frivillige organisationer, i Børnerådet og hos børnene og de unge selv. 

Derfor håber jeg på en socialminister, der lytter til eksperterne, når der skal lægges planer og træffes beslutninger. 

Desværre har det ofte været i modvind og forgæves, når Børnerådet og andre har råbt på stærkere beskyttelse af udsatte børn. Børnerådet har således samlet stort set alle landets børneorganisationer bag kravet om et børneombud i Danmark. Alle – fra Red Barnet, Amnesty, Børnesagens Fællesråd og UNICEF til Børns Vilkår, Danske Skoleelever og Ungdommens Røde Kors, plus de faglige organisationer - Danmarks Lærerforening, BUPL, SL, SR og HK- er enige: Børn og unge er i praksis retsløse, hvis de vil klage over myndighedernes behandling af dem. Dette samlede børnefaglige felt er nu blevet afvist af tre socialministre i træk. Den kommende minister vil få en stor stjerne i min bog, hvis der bliver lavet op på det i en fart. 

I den seneste årrække er der dog også taget gode, tiltrængte og fremadrettede initiativer for at forbedre forholdene for udsatte børn. Vi har fx set både Anbringelsesreformen og Barnets Reform – tiltag, der har flyttet hegnspæle især i forhold til at inddrage børnene bedre i deres egne sager. 

Men der har manglet en overordnet sammenhæng i indsatserne, og derfor vil en ny socialminister også have til opgave at få koordineret de mange børne- og unge-rettede initiativer på tværs af ministerierne. Tag fx den stigende børnefattigdom: En væsentlig del af årsagen til fattigdommen ser ud til at kunne henføres direkte til de lave overførselsindkomster og 450-timers reglen. Disse lave ydelser er beskæftigelsespolitiske tiltag, der ikke tager højde for de problemer, de skaber for børn i fattige familier.

Beskæftigelsespolitikken har betydelige sociale konsekvenser for de berørte børnefamilier, og børnene betaler prisen, hvis der ikke sker en bevidst og ansvarlig koordinering. Det samme gælder skoleområdet, retsvæsnet, sundhedssystemet osv. Socialministeren skal være regeringens interne bannerfører og ambassadør for børn og unge, så der er sammenhæng mellem de forskellige ministeriers initiativer. Sådan en stemme har de manglet i årevis. 

Det er tydeligt for enhver, at Danmark står over for store udfordringer, når det gælder de udsatte børn og unge og deres familier. Den kommende socialminister har et særligt ansvar for at finde visionære løsninger på udfordringerne, og jeg kan garantere, at Børnerådet vil bakke op med al vores ekspertise og børnefaglige indsigt. 

Derfor håber jeg, vi nu får en socialminister, der lytter til børnene og til eksperterne. Som giver de 1,2 mio. danskere, der er under 18 år, en ordentlig retsstilling. Og som knokler for at målrette og koordinere på tværs af ministerierne. Sådan en minister vil kunne skabe pænt store forandringer for de udsatte børn og unge i Danmark.