Mens vi venter på Brønderslev

06-06-2011

Der skulle egentlig være faldet dom i Brønderslev-sagen i onsdags. Men de mange journalister, der havde gjort klar til intens dækning af domsafsigelsen, måtte vende hjem med tomme hænder. Sagen blev nemlig udsat, og først i denne uge får vi at vide, om der er foregået noget strafbart i den store familie.

Af Lisbeth Zornig Andersen, formand for Børnerådet

At der er sket svigt og overgreb af den værste skuffe er der ingen tvivl om. Retssagen i Hjørring handler alene om, hvorvidt det, der er sket, er strafbart. På mange måder er det vigtigt at få afgjort. Men for mig er de væsentligste sider af sagen allerede afdækket i al deres elendighed. 

Det har Ankestyrelsen nemlig sørget for på foranledning af socialministeren. Hun bad allerede i marts sidste år sin styrelse om at finde ud af, hvad i alverden der var gået galt i Brønderslev og i de mange andre kommuner, hvor familien har boet. Styrelsen kom med en sønderlemmende kritik af kommunerne, der havde gjort sig skyldige i sløset og uprofessionel sagsbehandling fyldt med fejl i stor stil – og børnene betalte prisen. 

Socialministeren skrev faktisk i sin pressemeddelelse, at der var tale om ulovligheder fra kommunernes side. Det var Serviceloven, der var overtrådt på en lang række punkter – fx ved at man ikke havde lyttet nok til børnene, ved at man ikke havde rykket hurtigt og konsekvent nok på henvendelser om børnene og ved, at der i det hele taget ikke var overblik og helhed i sagsbehandlingen. 

Den slags lovbrud bliver ikke retsforfulgt, og Ankestyrelsens afdækning blev heller ikke dækket så intenst, som retssagen i Hjørring disse dage. Men socialministeren satte gang i en række gode initiativer i kølvandet på undersøgelsen, og dem er der god grund til at krydse fingre for.

For i april i år kom Ankestyrelsen med endnu en undersøgelse af 121 sager i 15 forskellige kommuner. Resultatet? Fejl i 62 pct. af alle sagerne. Man får ikke undersøgt børnenes forhold grundigt nok, man lægger ikke langsigtede planer for børnene, og man undlader at høre børnene selv. 

I det lys er det knapt så interessant, hvad der nu skal ske med forældrene fra Brønderslev. 

Jeg er mere interesseret i, om vi får lappet de alt for store huller, der er i sikkerhedsnettet under de udsatte børn og unge her i landet. 

Klummen har været bragt i 24timer