Lad os nu være visionære

12-09-2011

Børnenes minister skal tænke langt og ambitiøst, skriver Lisbeth Zornig Andesen i dagens klumme i 24timer.

På fredag ved vi meget mere om, hvad vej børne- og ungdomspolitikken i Danmark skal bevæge sig de kommende år. Og uanset hvem der sætter sig i socialministerens stol, når regeringen er dannet, så har jeg store forventninger til samarbejdet. For der er nok at tage fat på i arbejdet for børn og unge i Danmark.

Først og fremmest skal vi have lavet en sammenhængende børne- og ungepolitik, der peger fremad. Vi skal være visionære og lægge store planer på børneområdet. Og vi skal arbejde for at sikre, at alle børn, uanset social baggrund og etnisk oprindelse, får de samme muligheder for at leve en tryg og god barndom.

Alt for mange børn vokser i dag op i social nød. Vi bruger 14 mia. hvert år på udsatte børn og unge til anbringelser, familieterapi, aflastningsfamilier, psykologer osv.

Alligevel ved vi alt for lidt om, hvad der virker, og hvad der gør en forskel. Kravene om dokumentation, registrering, måling osv. handler for meget om penge og performance og for lidt om kærlighed og kvalitet. Lad os måle på det, der er vigtigt for børn. Lad os spørge børnene selv. Og lad dem, der ved noget om børn, være med til at bestemme, hvordan vi skal gøre det i praksis.

Vi skal blive endnu bedre til at forebygge. Lang, langt bedre, faktisk. Så kan vi på sigt slippe for at skulle bruge milliarder på at symptombehandle de udsatte børn og unge. Et godt eksempel er den såkaldte ungepakke, som skulle tage hånd om de potentielle unge kriminelle.

Samtidig med at regeringen sænkede den kriminelle lavalder, blev der lovet guld og grønne skove på forebyggelsesområdet over for børn og unge, der er på vej ud i en kriminel løbebane. Her et år efter viser det sig, at lavalderen rigtigt nok blev sænket. Men på forebyggelsesområdet halter det kraftigt efter, og mange af de tiltænkte initiativer ligger enten i dvale eller er helt aflivet. 

Den kommende socialminister står over for store opgaver på børne- og ungeområdet. Mit bud er, at de kun kan løses, hvis ministeren tør tænke langt og ambitiøst. Og tør tænke ud over de mange interesser, der er på området. Socialministeren er de udsatte børns minister, og det skal være børnene, det skal handle om.

Det vil jeg være den første til at minde den kommende minister om. Fra første dag han eller hun sætter sig i ministerstolen og så ofte, det er nødvendigt derefter. Uanset hvad han eller hun hedder efter valget på torsdag.