Klumme: Skal børn have deres egen ombudsmand?

14-02-2010

Børn i Danmark har brug for en ombudsmand. Så enkelt kan det siges!

Af Børnerådets formand Lisbeth Zornig Andersen

Så kom den – rapporten fra FN, der giver karakterer til Danmark for vores overholdelse af FN’s egen Børnekonvention. FN har gået det danske system efter i sømmene for at se, hvordan vi egentlig klarer os, når det gælder alt lige fra børn i børnehaver til børn i asylcentre, fra børn i skolesystemet til børn i psykiatrisystemet. 

Den samlede karakter kan vel tolkes som et pænt 4-tal, når det gælder udsatte børn. Jeg klipper lige definitionen ind fra Karakterbekendtgørelsens § 5: ”Karakteren 4 gives for den jævne præstation, der demonstrerer en mindre grad af opfyldelse af fagets mål, med adskillige væsentlige mangler." 

Fagets mål? Altså for mig er det ikke så svært: Lige muligheder til alle børn og en massiv kvalitetsindsats overfor de børn, der ikke er så godt rustet som flertallet. Det er vi bare ikke gode nok til, og nu har FN givet Børnerådet ret. 

Jeg har selv fulgt FN's undersøgelser på tæt hold og var med i Geneve for et par uger siden, da den danske regering skulle stå skoleret foran FN's Børnekomité. Det tog en hel dag for komitéen at få talt færdig med de mange embedsmænd og –kvinder, som repræsenterede Danmark. Det, der især lå FN-folkene på sinde var, at vi her i landet ikke har et børneombud, dvs. et sted, hvor børn kan få hjælp til at klage, hvis de er blevet urimeligt behandlet af det offentlige system. Det har jeg selv foreslået masser af gange, og nu ser det ud til, at der så småt er ved at ske noget. 

Men hvad i alverden skal børn dog have deres egen ombudsmand for? Vi har jo Folketingets Ombudsmand – og Ankestyrelsen og politiet, og kommunalbestyrelserne og alle de andre steder, man kan klage, hvis man synes, man har noget at klage over. Der er én ting at sige til den indvending: Børn bruger dem ikke. De aner ikke, at de eksisterer, de henvender sig ikke til børn, og de er ikke beregnet til at børn henvender sig. Folketingets ombudsmand havde over 4.000 sager i 2010. Tre af sagerne var fra børn under 18 år. I 2009 fandt 7 børn vej til ham. Og tag lige et kig på Ankestyrelsens hjemmeside og se, om du synes, den er til at forstå for børn. 

I sidste uge læste jeg en historie, der siger det hele: 13 årige Nikoline lider af børnegigt. På grund af sin sygdom har hun haft meget fravær i skolen. Men Holbæk Kommune syntes ikke, der var grund til at smide dyre sygeundervisningstimer efter Nikoline. Nu er det bare sådan, at det har Nikoline faktisk ret til at få - uanset, hvad kommunen måtte mene om sagen. Problemet er bare lige, hvordan man så får ret – når man nu har ret. I Nikolines tilfælde var det Gigtforeningen, der tog affære – hele vejen op til Ombudsmanden. Her fik Nikoline ret og det var godt. 

Men hvad med alle de børn, der ikke har en stærk forening i ryggen, som kan køre deres sag? De har brug for en børneombudsmand. 

Klummen har været bragt i 24timer