Klumme: Hvem lytter til de unge på ungdomsuddannelserne?

11-04-2011

Politikerne er gået ind i kampen for at få flere unge igennem ungdomsuddannelserne. Desværre overser mange af indsatserne en meget væsentlig faktor, når det handler om fastholdelse på uddannelserne: Psykisk trivsel.

Af Lisbeth Zornig Andersen, formand for Børnerådet

’Ungebyrden’. Siger det dig noget? Hvis ikke, er det måske ikke så underligt. For ungdommen har i mange år sejlet sin egen politiske sø. Den er blevet overskygget af den altdominerende ’ældrebyrde’, som politisk set har været en varm kartoffel.

Men heldigvis er samfundet ved at vågne op og indse, at ungdommen også kan gå hen og blive en ’byrde’, hvis der ikke snart handles. Det er nemlig sådan, at alt får mange unge ikke får en uddannelse. Enten fordi de aldrig får startet, eller fordi de dropper ud. Konsekvensen er, at vi kommer til at stå med en kæmpe stor gruppe af unge ufaglærte, der ikke kan bestride de job, som samfundet efterspørger. Og så opstår altså ’ungebyrden’.

Nu er politikerne gået ind i kampen for at få flere unge igennem ungdomsuddannelserne. Gennem de sidste par års ungepakker er der blevet tilført midler blandt andet til flere praktikpladser, hvilket bestemt er tiltrængt. Desværre overser stort set alle de politiske indsatser en meget væsentlig faktor, når det handler om fastholdelse på uddannelserne: Psykisk trivsel.

I slutningen af 2010 holdt vi i Børnerådet sammen med Dansk Erhverv en konference, som handlede om ungdomsuddannelser. I den forbindelse samlede vi et ekspertpanel af unge, der alle havde erfaring med frafald på erhvervsuddannelserne. Og et af de vigtigste budskaber fra dem var, at der skal arbejdes meget bredt med de unges trivsel for at undgå, at så mange unge dropper ud. Særligt slemt står det til på erhvervsuddannelserne, som i forvejen også lider af et lavprestigeproblem – der er bare ikke særlig meget ’streetcredit’ i at tage en erhvervsuddannelse. Desværre!

Vi hører det altså fra de unge selv, men det er nu heller ikke en ukendt problematik: En af nøglerne til frafald er undervisningsmiljø og psykisk trivsel. Flere undersøgelser peger på, at en stor del af de unge, der falder fra uddannelserne, har personlige, sociale og psykiske problemer at slås med. Ved siden af de udfordringer, der hører til at skulle tage en uddannelse, står denne gruppe unge ofte med et svagt netværk, ingen eller ringe opbakning fra hjemmet og mere eller mindre behandlingskrævende psykiske lidelser.

Det er hårde odds! Og hvis de skal forbedres, er vi nødt til at se på, hvordan vi styrker trivslen blandt de unge. Vores ekspertgruppe kom med mange gode forslag til, hvordan man kunne imødekomme problemerne. Et udpluk af dem er: Bedre inddragelse af de unge selv i form af elevråd, mentorordninger, der gør overgangen fra folkeskole til erhvervsuddannelse nemmere, og samtaler med psykologer i samspil med erhvervsvejledere.

En ting er sikkert: Vi er nødt til at fokusere langt bredere på de unges livssituation, hvis vi skal blive bedre til at fastholde de dem i uddannelsessystemet. Og et godt sted at starte er ved at lytte til de unge selv. De har nemlig en masse gode forslag – vi skal bare spørge dem.

Klummen har været bragt i 24timer.