Klumme: En stemme til børn

03-01-2011

Hverken statsministeren eller dronningen havde noget at sige i deres nytårstaler til den million danskere, der er under 18 år. Synd og skam, synes Børnerådets formand, Lisbeth Zornig Andersen.

Klumme bragt i 24Timer

Kære klummelæsere! Jeg håber, at I har haft et forrygende godt nytår. Jeg glæder mig til at skrive løs til jer her i spalten også i 2011, og det kommer selvfølgelig først og fremmest til at handle om børn og unge.

Hverken statsministeren eller dronningen havde noget at sige i deres nytårstaler til den million danskere, der er under 18 år. Jeg synes egentlig det er en skandale. Her har landets overhoveder en enestående chance for at sige noget begavet til de hundredetusinder børn og unge, der sidder sammen med deres familier og venner foran skærmen – men ikke et kvæk havde de at sige til dem.

Kunne statsministeren og dronningen ikke liiige have sagt til dem, at børns tanker og synspunkter er vigtige – også for en statsminister og en dronning? Kunne de ikke lige have sagt til børnene og de unge, at deres mening tæller, både i det store og i det små? Kunne de ikke også have givet en forsikring til de udsatte børn om, at deres problemer og udfordringer har topprioritet i 2011?

Det kunne de selvfølgelig godt have sagt – men de gjorde det ikke. Synd og skam, synes jeg.

Til gengæld er der nok ikke så meget tvivl om, hvad det den brede samfundsdebat kommer til at handle om de næste måneder. Året blev jo skudt i gang fra dag ét med et brag af en nytårstale fra statsminister Lars Løkke Rasmussen, hvor han gav efterlønnen kniven. Det bliver med statsgaranti det helt store tema i valgkampen. I manges øjne er det jo nærmest livsfarligt for en politiker at bruge ordene ’reform’ og ’efterløn’ i samme sætning. Det er nok derfor, at statsministerens taleskriver har fundet på det nye ord ’tilbagetrædelsesreform’, i håb om, at det kan få den bitre pille til at glide lidt lettere ned.

Under alle omstændigheder: De næste måneder kommer vi til at høre en masse om, hvordan og hvornår samfundet har råd til at sluse folk ud af arbejdsmarkedet. Det er selvfølgelig en vigtig snak, men det skulle helst ikke betyde, at vi ikke får talt så meget om børn og unge under valgkampen. I stedet må vi håbe, at børn og unges forhold står højt på listen, når håbefulde folketingskandidater nu skal ud og forklare, hvilke problemer de synes det er vigtigt at tage fat på.

Jeg vil i hvert fald gøre mit til at give børn og unge en stemme i den offentlige debat – også de børn og unge, der ikke er stemmer i.