Hvert tiende barn

28-02-2011

Hvert 10. barn i Danmark bliver udsat for seksuelle overgreb fra voksne eller jævnaldrende. Mindst. Det reelle tal er nok endnu højere.

Af Børnerådets formand Lisbeth Zornig Andersen

Et seksuelt overgreb er så skamfuldt, at ikke alle indrømmer det – heller ikke i undersøgelser, der garanterer anonymitet.

Forleden holdt jeg et oplæg til en rund fødselsdag, hvor 80 gæster ønskede et input til hjerne og hjerte – og ikke kun til maven. Oplægget havde jeg udformet som en tipskupon, hvor fødselaren med hjælp fra sine gæster fik mulighed for at gætte forskellige tal på, hvordan udsatte børn og unge i Danmark har det. Det var en meget overraskende oplevelse for selskabet. Man undrede sig fx over, hvor høje tal vi har for frafald på ungdomsuddannelser, for børn i mistrivsel og ensomhed, for fattige børn og ikke mindst hvor mange børn, der bliver udsat for seksuelle overgreb.

Da tallet for seksuelle overgreb kom frem, opstod der voldsom uro. Man begyndte at diskutere højlydt med sidemanden, om det virkelig kunne passe. Man ønskede at få oplyst alle detaljer og forudsætninger for undersøgelsens lødighed, som blev kraftigt betvivlet. Hvilket egentlig er forståeligt. For det er frustrerende at leve i et land, man tror, er det bedste til at beskytte udsatte børn - og så opdage, at der foregår overgreb lige for næsen af en. "Det kan da ikke passe". Men jo, den er god nok: Tallet stammer fra en stor og anerkendt undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed i 2008.

Humøret blev så ikke bedre, da jeg anskueliggjorde tallet ved at pege rundt og sagde, at det jo rent statistisk betød, at otte af festens deltagere havde været udsat for seksuelle krænkelser. Det var måske ikke lige den form for underholdning, man havde lyst til at starte en fødselsdagsfest med. Jeg havde dog advaret og sagt, at jeg ikke var sikker på, jeg var i stand til at varme festen op – i traditionel forstand i hvert fald. Jeg fik dog uventet opbakning fra et ægtepar, der var i politiet, som lakonisk sagde, at de mente tallet var stærkt underdrevet, og det har de sandsynligvis ret i.

Der foregår alt, alt for mange seksuelle overgreb i Danmark, og de foregår i alle sociale lag. Og det er lige fra den lokale børnelokker over onklen til ens far (eller mor). Det sidste er måske det værste, da dem, man normalt forventes at få kærlighed fra, giver noget, der har meget lidt med kærlighed at gøre – men som måske af barnet forveksles med det. For hvordan kan man "sladre" om noget, der nok gør ondt, men som gøres af den, man elsker, og som risikerer fængsel og udstødelse, hvis man fortæller det til nogen? Og er man ikke selv lidt skyld i det? Fik man nu sagt ordentlig fra?

Jeg tror, der er mange børn og unge, der kæmper med disse tanker alene, og som aldrig får handlet på overgrebene. Børn, som får alvorlige senfølger i voksenlivet, hvor de døjer med skyld, skam, angst og lavt selvværd. Der tales for lidt om det. Vi hører for lidt til de børn, der er blevet voksne, som ikke fik hjælp i tide. Det bliver der gjort noget ved nu. Jeg har tænkt mig at deltage i den offentlige høring om seksuelle overgreb d. 2. marts i Kulturhuset Pilegården i Brønshøj, hvor tre ofre og fire politikere debatterer problemer og løsninger. Kommer du også?

Klummen har været bragt i 24timer