Drop skideballen - Ros dit ADHD-barn!

10-05-2011

Skæld-ud, irettesættelser og straf er fuldstændig ubrugelige midler i forhold til håndteringen af ADHD-børn. Der skal ros og klare målsætninger til, skriver Lisbeth Zornig Andersen i klummen til 24timer.

Af Børnerådets formand Lisbeth Zornig Andersen

ADHD er en lidelse, som rigtig mange har svært ved at forholde sig til. Jeg ved det, fordi jeg kender flere børn, der har diagnosen. 

Jeg kender til den afmagt, vrede og angst, der rammer børnene og deres familier i dagligdagens små og store konflikter. Og jeg kender til den usikkerhed og frustration, der opstår, når familierne møder omgivelser, som ikke kan rumme deres børn. Når venner falder fra. Når støttesystemer hæmmer i stedet for at støtte. 

Og jeg ved, at det ofte ender med, at børnene føler sig mislykkede, når hverdagens udfordringer skal håndteres i ADHD-ramte familier. 

Folk, der ikke har ADHD inde på livet, tror ofte, at problemerne bunder i en slap og vattet pædagogik fra forældrenes side. Men sådan forholder det sig ikke. Det er lige blevet bekræftet af en stor dansk rapport fra SFI. 

Rapporten forklarer, at det er almindeligt anerkendt, at op mod 75 procent af alle ADHD-tilfælde kan forklares rent genetisk. De sidste 25 procent, mener man, skyldes forskellige miljøforhold, som for eksempel kemikalier og giftstoffer i vores omgivelser, faldulykker, andre sygdomme og lignende påvirkninger. 

Men når det gælder anbefalinger om, hvordan man bedst hjælper børnene og familierne, så er SFI-rapporten ganske klar. 

Den siger nemlig, at skæld-ud, irettesættelser og straf er fuldstændig ubrugelige midler til at få tingene til at fungere. Tværtimod; det, der skal til, er mere ros, mere støtte og gerne klare målsætninger, så børnene ved, hvornår de lykkes. 

Tvangs-disciplinering og kommando-pædagogik er ikke en del af løsningen. Børn får mere ud af skolen, de bliver bedre til at begå sig blandt andre, og de får mod på at udnytte deres evner meget mere, hvis de ikke hele tiden bliver irettesat. 

SFI-rapporten er også klar med et bud på, hvad der er den bedste hjælp for de fleste børn med ADHD; en kombi af medicin, terapi og vejledning til både børn og forældre. 

Det blev jeg rigtig glad for at læse - ikke mindst i en tid, hvor man har travlt med at tale om kæft, trit og retning for eksempel i folkeskolen.

Jeg tror ikke, det virker for børn i almindelighed. Og nu ved vi, at det heller ikke virker for børn med ADHD. 

PS: I øvrigt har Danmark en forening, der giver støtte i verdensklasse til ADHD-familier. Læs om deres råd, viden og kurser på Adhd.dk.

Klummen har været bragt i 24timer