DR - Nu med nyheder til børn

28-01-2011

DR og Kulturministeriet har netop indgået en ny public service-aftale. Den betyder, at DR nu skal til at lave nyheder rettet direkte mod børn.

I pressemeddelelsen fra Kulturministeriet fremhæves det som en af "de væsentligste nyskabelser ", at DR nu skal etablere forsøg med nyhedsformidling til børn. 

Initiativet sker på baggrund af en henvendelse fra Børnerådet til DR, Kulturministeren og Folketingets medieordførere. Se Børnerådets brev til Kulturminister Per Stig Møller (pdf).

Glæde i Børnerådet

Per B. Christensen, medlem af Børnerådet samt børne- og kulturdirektør i Næstved Kommune, udtaler: "Børn bliver bombarderet med nyheder næsten overalt, hvor de færdes; på nettet, i S-togene, på gaden osv. Men nyhederne henvender sig til voksne. Derfor er det glædeligt, at DR nu vil gå i gang med at lave en troværdig og seriøs formidling af nyhedsstof, der henvender sig direkte til børn".

Se Kulturministeriets pressemeddelelse.

Yderligere oplysninger

Per B. Christensen, medlem af Børnerådet: Tlf. 21697188
Flemming Schultz, kommunikationschef, tlf. (mobil): 3378 3304