Lad os alle gå med ble - klumme til Ekstra Bladet

27-10-2010

Aldrig har jeg hørt så mange holdninger til "ghettoer", "belastede boligområder", "almennyttigt ejede etageejendomme befolket med minimum 30 % mennesker uden for arbejdsmarkedet" - eller hvad pokker vi af mere eller politisk korrekthed vælger at kalde det.

Af formand for Børnerådet Lisbeth Zornig Andersen

Muligvis bor jeg og mine børn selv i en ghetto. Når jeg siger "muligvis", er det fordi, jeg er lidt i tvivl om, hvordan jeg regner mig frem til det. Indtil for nylig troede jeg bare, at jeg boede "almennyttigt" – men måske kan det rent faktisk kaldes en ghetto.

I det hele taget er jeg meget boligforvirret lige nu. Tag nu f.eks. det her forslag om udgangsforbud for børn under 13 år.

Hvordan skal jeg administrere det? Jeg har børn, der går til fritidsaktiviteter uden for vores "hood" – og som kan tænkes at skulle cykle hjem efter kl. 22. Skal de have et udgangspas?

Og skal mine børn have legitimationspapirer på sig for at bevise deres alder og bopæl?

Mine børn er delebørn – deres far bor i et villakvarter tæt på os. Gælder udgangsforbuddet også, når de opholder sig dér?

Kære politikere: Jeg vil godt opfordre jer til at være varsomme med generelle løsninger på specifikke problemer. Når lille Peter på fem år stadig laver stort i bleen, indfører børnehaven jo heller ikke en regel om, at alle børn skal have ble på, vel? De tager fat i Peters problemer med udgangspunkt i ham.

Når der er en gruppe børn og unge i de almennyttige boliger, der opfører sig problematisk, er det ikke, fordi de bor der. Det er fordi de har nogle problemer, der handler om mistrivsel. Det er dét udgangspunkt, I skal have, når I vil løse deres problemer. Hvis det er det, I vil. Hvis det ikke bare handler om at skaffe de forjættede stemmer til næste valg.

Her er lidt fakta vedr. børn og unge, der kan inspirere jer til gode løsninger. Så kan vi andre forhåbentlig slippe for at gå med ble eller få udgangsforbud:

 

Børn og unge bliver ikke mindre kriminelle af at blive straffet med fængsel. Tværtimod. Jeg anerkender, at det kan være fristende at straffe – men man skal bare vide, at fængsler skaber mere kriminalitet.

Ungdomskriminaliteten har aldrig været lavere.

Mistrivsel hos børn med anden etnisk baggrund opdages senere end hos andre børn. Vold i hjemmet, psykiske lidelser og misbrug hos forældrene bliver alt for ofte overset eller misforstået som "kulturelle forskelle".

Børn i almennyttigt er fattigere end villabørn. De går til færre fritidsaktiviteter, holder færre børnefødselsdage og er generelt mere ulykkelige.

Børn - også fattige børn i almennyttigt - har brug for tætte og varme voksenrelationer. De har brug for nogen, der giver dem et knus, fordi de er til. Som skaber mening med deres eksistens.

Der er ingen nemme løsninger. Men jeg synes, vi skal koncentrere os om at få hældt noget kærlighed, uddannelse og selvværd på de udsatte børn og unge - uanset hvad for et ’hood’ de bor i.


Klummen har været bragt i Ekstra Bladet