Kommuner svigter rådgivningen til udsatte børn

17-08-2010

Den kommunale rådgivning til børn og unge med sociale problemer er nærmest ikke-eksisterende i mange kommuner. Det viser en ny undersøgelse, der offentliggøres af Nyhedsmagasinet Danske Kommuner torsdag i denne uge. En rundspørge blandt 47 af landets 98 kommuner afdækker mangelfulde og ufokuserede rådgivningstilbud, der tilsyneladende kun sjældent benyttes af børn.

Alle landets kommuner har ifølge Serviceloven pligt til at have en åben og anonym rådgivning, der henvender sig til forældre, børn og unge. Men en ny undersøgelse lavet af Nyhedsmagasinet Danske Kommuner i samarbejde med Børnerådet viser, at børn stort set ikke bruger den åbne anonyme rådgivning. Samtidig afslører undersøgelsen, at størstedelen af kommunerne ikke har fundet det nødvendigt at lave nye tiltag i kølvandet på de mange alvorlige børnesager, der er dukket op de seneste måneder.

Børnerådets formand, Lisbeth Zornig Andersen, er rystet over, at kommunerne ikke er blevet ansporet til at gøre mere for at få børn og unge til at henvende sig til rådgivningsstederne: ”Den åbne anonyme rådgivning er den absolutte nødbremse for børn, der ikke har andre steder at gå hen. Der er børn i vores samfund, som er skræmt fra vid og sans, og som ikke engang tør tale med deres lærere på skolen af frygt for at forældrene får noget at vide. Derfor er det et meget stort problem, hvis rådgivningerne ikke gør en overbevisende indsats for at være tilgængelige og brugbare for de udsatte børn.”

Svag kommunikation til børn og unge

Den nye undersøgelse svarer godt overens med Børnerådets egne erfaringer med de kommunale rådgivningstilbud til børn og unge. Børn oplever rådgivningerne som usynlige og ofte som tilbud, der mere henvender sig til forældre end til børn og unge.

Ifølge Lisbeth Zornig Andersen er der brug for langt mere målrettet og engageret kommunikation til børnene og de unge: ”Det er helt normalt, at rådgivningstilbuddene bliver kaldt fx ’Familiehuset’, ’PPR-rådgivningen’,’ Børne- og familiesagkyndig rådgivning’ eller noget andet kryptisk, som ikke appellerer til børn og unge. Det er klart, at man går fejl af målgruppen, når skiltet over døren er uforståeligt eller direkte afskrækkende for børn.”

Også åbningstiderne giver problemer. I hele 39 procent af kommunerne er der ikke åbent for henvendelser uden for den almindelige kommunale åbningstid. Lisbeth Zornig Andersen peger på, at børn ofte har brug for hjælp og rådgivning på skæve tidspunkter; ”Selvfølgelig skal rådgivning til børn og unge være et fleksibelt tilbud. Jeg kunne godt tænke mig, at man i langt højere grad gik ud og gjorde sig synlig og åben for børnene på børnenes egne præmisser.”

Hun har derfor opfordret kommunerne til at gøre en større indsats for at skabe reelle rådgivningstilbud til børn og unge. En mulighed kunne være at etablere de åbne og anonyme rådgivningstilbud på tværs af kommunegrænserne. Det vil også styrke rådgivningerne, hvis de i højere grad benytter sig af fx SMS og chat som kanaler for dialog med børnene.

danskekommuner.dk

Yderligere oplysninger

Børnerådets formand, Lisbeth Zornig Andersen, tlf. 4124 5701

Børnerådets kommunikationschef, Flemming Schultz, tlf. 3378 3304