Klumme: Vis mig dit klædeskab, og jeg skal sige dig, om du har venner!

10-11-2010

Penge og de ting, vi kan købe for dem, betyder meget i børns hverdag. Vi voksne har et ansvar for at opdrage vores børn til social ansvarlighed.

Af Børnerådets formand Lisbeth Zornig Andersen

Vi voksne ved det godt! Det er ikke alle, der har de samme forudsætninger i livet – hverken åndeligt eller materielt. Derfor prøver vi politisk at indrette vores samfund sådan, at alle får lidt af kagen.

For vores børn fungerer det lidt anderledes. De er ikke lige så opmærksomme på fællesskabets regler om ”inde eller ude”, som vi er. Og en ny undersøgelse i vores Børne- og Ungepanel fortæller os, at de økonomiske forudsætninger faktisk betyder en del, når man skal positionere sig i en skoleklasse. Undersøgelsen viser nemlig, at hvert fjerde barn i 4. klasse oplever, at penge – og det, man kan købe for dem – er en kilde til popularitet. Hvert fjerde barn vurderer også, at de ting, man har, og det tøj, man går i, har betydning for, om man er udenfor i klassen.

Undersøgelsens resultater peger i en foruroligende retning: Du er noget i kraft af det, du har. En ting er, hvad børnene siger. En anden ting er, at det også viser sig, at de børn, der selv har følt sig udenfor, fordi de ikke lige havde den rigtige mobil eller de smarte bukser, også er de børn, der vurderer, at deres økonomiske situation i hjemmet er dårligere end gennemsnittets. Samtidig viser det sig, at de børn, der ikke har oplevet at føle sig udenfor, i langt højere grad vurderer, at man godt kan være med i fællesskabet, selvom man ikke er med på den materialistiske bølge. De oplever altså ikke problemet som særlig stort i forhold til deres klassekammerater, som lider afsavn.

De velstillede børn lider af en form for social blindhed, som rammer de økonomisk dårligt stillede. Derfor har vi voksne et ansvar i forhold til at opdrage børnene til at se og reagere på sociale uligheder. Vi må sætte os ned til forældremøderne og tale om, hvordan vi kan imødekomme den slags problemer. Fuldstændigt som vi taler om, hvornår børnene må drikke alkohol, hvor meget de må surfe på internettet, eller hvor sent, det er okay, at de går i seng.

Jeg tror, det er vigtigt at tale om, om det er okay, at børn i 2. klasse har iPhones. Eller om det er okay, at man bliver dømt ude, hvis man ikke har en Prada-taske i 4. klasse. Ikke fordi der nødvendigvis skal laves regler om det, men mere fordi en debat om emnet er en øjenåbner, der skaber opmærksomhed. Og opmærksomheden over for sociale uligheder hos vores børn starter hos os voksne – det er vores ansvar at bringe den med ind i klassen, i fodboldklubben eller i gymnastikforeningen.

Klummen har været bragt i 24 timer.