Klumme: Specialskole eller ikke specialskole?

21-06-2010

Så ruller debatten om den danske folkeskole igen. Statsministeren har sendt et rejsehold rundt i landet for at sætte skolen under lup. Nu er holdet hjemme igen med ti anbefalinger til, hvordan vi kan få løftet den danske folkeskole op i en top fem, i forhold til de lande vi sammenligner os med.

Af Lisbeth Zornig Andersen, formand for Børnerådet

En af de omdiskuterede anbefalinger går på, at børnene i specialundervisningen skal tilbage i folkeskolens almindelige klasser. Uha, tænker du sikkert! Og ja, det er en idé, der godt kan skabe lidt røre. Børnene er jo netop taget ud af klassen, for at de kan få den undervisning, der passer bedst til dem. Men det har vist sig, at specialundervisning uden for klassen ikke altid er en god ide. Når man fjerner et barn fra en klasse for at give det specialundervisning, sker der en eksklusion, der kan være meget uheldig for barnet. Barnet fjernes fra sine trygge omgivelser, og bliver undervist blandt ’ligesindede’ – altså blandt børn med tilsvarende særlige behov. Det betyder, at der ikke er andre velfungerende børn at spejle sig i, og resultaterne er da også tydelige. Mindre end 17 % af eleverne i specialskoler starter senere i livet på en ungdomsuddannelse.

Med den rette faglige støtte og vejledning til lærerne, mener jeg det er et initiativ, der vil være til gavn for alle. Alle børn har godt af at gå i klasser, hvor de lærer, at der er plads til forskellighed. På den måde får børnene mulighed for at træne deres sociale kompetencer. Og de særligt udsatte får muligheden for at bryde et socialt mønster i omgangen med deres kammerater og deres kammeraters forældre.

For blot fjorten dage siden så vi et levende eksempel på, at inklusion i skolen er vejen frem. Her blev Danmarks bedste lærer nemlig kåret. Vinderen, Helle Kristensen fra Dyvekeskolen på Amager, fravalgte specialskole til en af sine elever. I stedet har hun formået at integrere ’problembarnet’ i sin klasse – et ’problembarn’, der senere fik stillet diagnosen ADHD og med den rette hjælp nu er en velfungerende elev.

Solstrålehistorier er der nok af. Men skal projektet lykkes, kræver det velvilje flere steder fra. Ikke kun i forhold til økonomi og faglighed, men også fra alle andre, der har noget med folkeskolen at gøre. Det er super vigtigt, at de velfungerende og stærke forældre – og politikerne – bliver ved med at vælge den danske folkeskole. Gør de ikke det, er de med til at øge forskellen mellem ’de stærke’ og ’de svage’, og det er hverken børnene eller samfundet tjent med.

Klummen har været bragt i 24timer.