Klumme: Gåtur i ghettoen

16-09-2010

I onsdags var jeg ude at gå en tur med socialministeren og justitsministeren i Tingbjerg lidt uden for København. Jeg var inviteret sammen med 18 andre voksne for at tale om, hvordan vi får gjort de udsatte boligområder i Danmark til bedre steder at bo for børn og unge.

Af Børnerådets formand Lisbeth Zornig Andersen

Regeringen er nemlig i færd med at lave en strategi for de såkaldte ghettoområder, og jeg syntes, at det lød som en rigtig god idé med et besøg i Tingbjerg. Men nu er det sådan, at mange politikere tror, at problemerne i de udsatte bydele først og fremmest handler om ungdomskriminalitet. Måske derfor havde de to ministre inviteret noget, der lignede de samlede danske politistyrker med til debatten om, hvordan får bugt med kriminaliteten. Ud over de to ministre deltog nemlig bl.a.: En chefpolitiinspektør, en anden chefpolitiinspektør, en almindelig politidirektør, en vicepolitidirektør, hele Danmarks yndlingspolitimand, tidligere politiinspektør Per Larsen, Justitsministeriets forskningschef, chefen for Københavns kommunes ’Center for Sikker By’ og chefen for Københavns kommunes ’Projekt Hotspot’. Jeg undrede mig over, at de ikke også havde inviteret B.S. Christiansen og Hærens Operative Kommando – så havde billedet været fuldendt.

På trods af det store gæstebud, havde man bare ikke lige fået inviteret nogen børn eller unge. Det ville ellers have været passende, hvis mødet havde været en udstrakt hånd med ønsket om dialog. Det kunne også have været en god chance til at rokke ved det indtryk, man let får fra medierne, nemlig at børn i alment boligbyggeri er kriminelle og destruktive. De skal straffes, og vi andre skal beskyttes mod dem, er det signal, der alt for ofte lyder, når politikerne skal fremstå handlekraftig og standhaftige.

Jeg synes, det er et forkert signal at sende. Vi løser ikke problemerne ved at sætte ind med uropoliti, pansrede køretøjer eller ved at fængsle 14-årige. Det er ren symptombehandling. Nej, hvis vi vil løse problemet med kriminaliteten, så er vi nødt til at sætte hårdt ind for at styrke trivslen. Og med al respekt, så er det vel ikke politiet, der skal fortælle daginstitutionslederen, skolelæreren eller den frivillige ildsjæl i spejderklubben om, hvordan vi skaber et godt og trygt miljø, som børn kan vokse og udvikle sig i.

Heldigvis har Folketinget og de to ministre allerede sat penge af til en stor og varieret indsats for at give børn og unge bedre vilkår i Tingbjerg, i Vollsmose, i Gjellerupparken og alle de andre steder, vi jævnligt hører om, og det skal de have ros for. Det er bare vigtigt at huske på, at de signaler, vi sender, er en del af en helhedsorienteret indsats så de udsatte boligområder kan få et tiltrængt løft.


Klummen er blevet bragt i 24timer.