Klumme: De slemme, slemme unge

17-08-2010

Tænk på den seneste historie om unge, du har læst eller hørt om i medierne. Mit gæt er, at der er en temmelig stor sandsynlighed for, at den enten handler om druk, vold eller anden kriminalitet.

Den triste sandhed er nemlig, at rigtig mange nyhedshistorier handler om unge, der ikke opfører sig ordentligt – om de slemme, slemme unge. Desværre er der en tendens til, at opfattelsen af ungdommen i befolkningen og hos beslutningstagerne går hånd i hånd med mediernes fremstilling.

Hvad der er hønen i denne opfattelse, og hvad der er ægget, er svært at afgøre. Men hovedsagen er, at børn og unge i dagens Danmark i den grad er ofre for en konstant mistænkeliggørelse. På kriminalitetsområdet har mistænkeliggørelsen ført til hovedløse handlinger i strid med alle eksperters anbefalinger, såsom en nedsat kriminel lavalder, en forklædning af fængsler som behandlingsinstitutioner samt fodlænker og indespærring af 12-årige – og jeg kunne blive ved.

Al forskning viser, at danske børn og unge bliver mere og mere lovlydige. I 2008 var der i følge Danmarks Statistik 6.430 anmeldte lovovertrædelser begået af unge i alderen 10-14 år. I forhold til 2007 er det et samlet fald på 20 pct., og tallet var på det tidspunkt det laveste i ni år. Alligevel er det lykkedes for politikerne, med medierne som talerør, at få befolkningen til at tro, at ungdomskriminalitet er et stadigt stigende problem. Og samtidig er det også lykkedes for dem at få stramningerne til at se ud som om, de er for børnenes eget bedste - en kærlig, men bestemt og håndfast, håndsrækning til de unge kriminelle in spe.

Men i virkelighedens verden er der ikke lighedstegn mellem vejen ind i straffesystemet og vejen ud af kriminalitet. Hvilket ofte fejlagtigt bruges som det vigtigste argument for stramninger i forhold til ungdomskriminalitet. Straffesystemet er nemlig ikke et rosenrødt system, der favner og inkluderer. Det, det i virkeligheden handler om, når der indføres stramninger, er en leflen for den laveste fællesnævner, hvor kravet om større retsfølelse er i højsæde.

Og det bringer mit tilbage til mit udgangspunkt - for den laveste fællesnævner har altid et udspring. Derfor kunne det være, vi skulle prøve at tale om vores ungdom på en anden måde, end vi plejer? Tænk hvis vi fremhævede den positive udvikling og forholdte os til fakta og eksperternes anbefalinger i stedet for at mistænkeliggøre og indgyde frygt på falske præmisser. Så kunne det være, vi kunne få en højere fællesnævner, hvor de unge er alt andet end slemme.


Klummen har været bragt i 24timer.